I forlængelse af regeringens udmeldinger ved vi, at mange af vores klienter står med ubesvarede og uafklarede spørgsmål af juridisk, økonomisk og forretningsmæssig karakter, herunder

• Hvad kan og skal vi gøre som arbejdsgivere?
• Hvad har det af konsekvenser på aftaler og kontrakter, som jeg har indgået, men som jeg eller mine samarbejdspartnere nu vanskeligt kan opfylde?
• Hvad kan jeg gøre, hvis min virksomhed akut bliver ramt økonomisk af den nuværende situation?

I konsekvens heraf har vi hos INTERLEX Advokater nedsat et juridisk Task Force, som tilbyder gratis telefonrådgivning og som således står klar til at bistå med de spørgsmål, du måtte have.

Vi har i denne uge åben for den gratis telefonrådgivning på følgende tidspunkter:

• Tirsdag den 17. marts mellem kl. 12.30 – 17.00.
• Torsdag den 19. marts mellem kl.12.30 – 17.00.

Ring endelig ind med dine spørgsmål. Er der optaget, ring da til den næste på listen eller læg en besked, så vender vi tilbage.

Ansættelsesretlige spørgsmål – Kontakt:

• Lars Sundtoft Madsen, 22 16 45 86
• Jesper Ørskov Nielsen, 28 19 58 38

Entrepriseret – Kontakt:

• Thomas Heintzelmann, 28 87 14 34

Fast ejendom – Kontakt:

• Susanne Buskov Møller,  21 60 15 84

Kontrakter og erhvervsrelaterede spørgsmål – Kontakt:

• Jesper Ørskov Nielsen, 28 19 58 38
• Søren Abildgaard Pedersen, 22 44 11 47
• Bjarke G. Jochumsen, 40 23 18 93
• Lars Sundtoft Madsen, 22 16 45 86

Udfordringer omkring drift, økonomi og likviditet – Kontakt:

• Torben Korsager, 20 64 01 54
• Charlotte Graakjær Eriksen, 40 22 79 37
• Anine Winther Høy, 23 70 71 30

Landbrugets forhold – Kontakt:

• Gert Lund, 28 19 58 34
• Caroline Ganzhorn, 29 11 04 01
• Birgitte Nygaard Christensen, 20 54 21 25

Hos INTERLEX Advokater vil vi gøre vores for at hindre yderligere udbredelse af virussen, og vi følger derfor regeringens opfordring til i videst muligt omfang at lade vores medarbejdere arbejde hjemmefra samt afspadsere og holde ferie.

Har du aftalt møde med os indenfor den nærmeste fremtid, vil dette møde i videst muligt omfang i stedet blive afholdt over telefonen eller via videokommunikation. Du vil blive kontaktet af en af vore advokater for en drøftelse af den praktiske håndtering.

Vi vil gøre vores yderste for, at det ikke kommer til at have indflydelse på vores sagshåndtering, men det kan dog ikke udelukkes, at sagerne i de kommende 14 dage ikke nødvendigvis kan håndteres med sædvanlig effektivitet. Det håber vi meget, at vores klienter og samarbejdspartnere har forståelse for.

Samtlige vores jurister er fortsat tilgængelige såvel pr. mail som pr. mobiltelefon, og I er meget velkomne til at kontakte os, hvis der måtte være spørgsmål eller bemærkninger.

Se kontaktoplysninger på vores advokater og øvrige jurister her:

https://interlex.dk/advokater/

Ændring af tinglysningsloven kan fra 1. juli 2019 både gøre det billigere og mere fleksibelt for boligejere og erhvervsdrivende at udskifte pantebreve.

Den nu afgåede regering vedtog sidste år 30 initiativer, med henblik på at forenkle det danske afgiftssystem.
Blandt disse initiativer var et forslag om sanering af tinglysningsafgiften, der ville medføre en udvidet adgang til overførsel af den variable tinglysningsafgift.

Tinglysningslovens nuværende regler

De væsentligste typer pantebreve i dag, som benyttes ved finansiering af ejendommen er: Kreditforeningspantebreve, ejerpantebreve og alm. pantebreve. De tre typer pantebreve giver den samme sikkerhed, og koster samme tinglysningsafgift: et fast beløb på kr. 1.660 + en variable tinglysningsafgift på 1,5 % af pantebrevets hovedstol. I private bolighandler ligger tinglysningsafgiften derfor ofte på mellem kr. 25.000 – 150.000, og i erhvervshandler kan beløbet løbe op over én million kroner.

Som reglerne er i dag, vil det i visse situationer være muligt at genbruge den variable afgift (på 1,5 %), hvis man skifter fra ét pantebrev til et andet. F.eks. hvis man ønsker at omdanne sit almindelige pantebrev til et ejerpantebrev.

Der er imidlertid også situationer, hvor det ikke er muligt at genbruge den variabel afgift. Eksempelvis hvis man ønsker at ændre et realkreditlån til et banklån, der ikke er på realkreditlignende vilkår. I denne situation vil man skulle betale den variable tinglysningsafgift på ny, hvilket altså for mange vil betyde en betydelig forøgelse af de økonomiske omkostninger for f.eks., at kunne omlægge lånet.

De nye regler vedr. tinglysningsafgiften

Ifølge de nye regler bliver den faste tinglysningsafgift pr. 1. juli 2019 nedsat med kr. 20 fra 1.660 til 1.640, og den variable afgift bliver nedsat fra 1,50 % til 1,45 %. Mere væsentligt er dog, at det samtidigt bliver muligt at modregne det gamle lån i nye lån for alle tre ovenstående typer pantebreve, når tinglysningsafgiften skal beregnes.

På det praktiske plan betyder dette, at hvis størrelsen på det nye lån ikke overskrides hovedstolen på pantebrevet, kan hele den variabel tinglysningsafgift således modregnes. Der vil således alene skulle betales den faste tinglysningsafgift, som fra 1. jul 2019 er kr. 1.640, og ikke en afgift på f.eks. mellem kr. 25.000 – 150.000.

Den ovenfor nævnte situation med ændring af realkreditlån til banklån vil derfor kunne ske uden betaling af den variabel tinglysningsafgift.

Samtidig med ovenstående er det også vedtaget, at den variable tinglysningsafgift fra 1. januar 2026 vil blive yderligere nedsat til 1,25 %.

Kontakt os gerne for en snak om jeres muligheder

Har du spørgsmål til, hvad de nye regler i tinglysningsloven konkret betyder for dig, eller ønsker du rådgivning i forbindelse med køb, salg eller omlægning af lån til fast ejendom er du velkommen til at tage kontakt til vores specialist Susanne Møller Byskov.

Er dit ejendomsforbehold gyldigt vedtaget? 

I vores arbejde med behandling af konkursboerne oplever vi ofte, at kreditorers ejendomsforbehold ikke er gyldigt vedtaget og derfor ikke har retsvirkning overfor boet. Dette til stor ærgrelse for den pågældende kreditor.

I Team Insolvens behandler vi konkursboer i alle størrelser og inden for alle brancher. Vil du være sikker på, at dit ejendomsforbehold er gyldigt, kan du læse med her.

Ejendomsforbehold 

Et ejendomsforbehold kan indsættes i en købsaftale ved alle typer af salg, f.eks. salg af en bil eller en maskine, og medfører, at sælger kan tage det solgte tilbage, hvis køber ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til aftalen, f.eks. som følge af, at køber går konkurs.  

Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldte, før et sådant ejendomsforbehold er gyldigt, og det er her, du som sælger skal være opmærksom. 

Et gyldigt ejendomsforbehold stiftes som følger:

• Ejendomsforbeholdet aftales med køber og nedskrives skriftligt. Det skal fremgå udtrykkeligt, hvilken vare der tages ejendomsforbehold i.
  
• Ejendomsforbeholdet skal være aftalt senest ved overgivelsen af det solgte til køber.
• Den samlede købesum skal overstige 2.000 kr.
  
• Der må ikke være tale om en kreditaftale med variabelt lånebeløb.
  
• Køber skal senest ved overgivelse af det solgte betale minimum 20 % af den samlede købesum. (Denne betingelse gælder kun i forbrugerkøb). 

Er der foretaget en sikringsakt?

Når du har stiftet et gyldigt ejendomsforbehold, skal du desuden være opmærksom på, om der skal foretages en såkaldt sikringsakt for at være beskyttet mod retsforfølgning af køber, f.eks. købers konkurs. Et ejendomsforbehold i en bil skal f.eks. tinglyses i bilbogen for at opnår beskyttelse mod købers øvrige kreditorer i tilfælde af konkurs.  

Har du taget et gyldigt ejendomsforbehold i overensstemmelse med det ovenfor anførte og – hvor dette er påkrævet – foretaget den korrekte sikringsakt, vil du som det klare udgangspunkt være bedre stillet i tilfælde at købers konkurs. Du kan i denne situation tage det solgte tilbage og få fyldestgørelse herved.   

Kontakt os gerne for en snak om jeres muligheder

Har du spørgsmål vedrørende ejendomsforbehold i konkursretlig sammenhæng eller andre konkursretlige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os i Team Insolvens. 

Naboret – Hvor meget skal du finde dig i fra din nabo?

Larm, lugt, træer der skygger, overtrædelse af skellet, opførelse af generende bygninger eller andet, er måske hvad du må tåle som nabo.
Men hvor går grænsen mellem, hvad vi må tåle som borger i et dynamisk samfund og hvad du ikke skal acceptere?

Naboretten handler om retsforholdet mellem naboer.
Som udgangspunkt må en ejer/lejer ikke råde over sin ejendom på en sådan måde, at han begrænser andre ejeres/lejeres rådighed over deres ejendom.

Naboretten er ikke lovreguleret

En ejer/lejer skal råde over sin ejendom i respekt for naboer og andre nærtboende, der tillige kan blive generet af en bestemt aktivitet.

Naboretten er ikke reguleret ved lov, men skabt gennem domspraksis siden 1800-tallet, hvor behovet opstod med baggrund i øget industrialisering og øget befolkningstæthed.
Da reglerne er udviklet via domspraksis, findes der ikke en liste over de forskellige gener som er omfattet af den naboretlige beskyttelse, hvilket gør det svært at gennemskue, om naboens aktivitet er retsstridig eller ej.

Eftersom en større og større del af Danmark er blevet reguleret via offentlige planer, herunder lokalplaner, kommuneplaner og byplanvedtægter, kunne man måske forvente, at de naboretlige grundsætninger ikke længere havde så stor betydning. Dét er ikke tilfældet.

De naboretlige grundsætninger

Ud fra de nedenstående grundsætninger, fremgår det tydeligt, at grænsen mellem en berettiget og uberettiget adfærd svær at fastlægge.

Hvem er beskyttet?

•  Beskyttelsen omfatter en snæver kreds, men dog ikke kun de direkte naboer. Naboretten beskytter også andre omkringboende ejere/lejere, der individuelt og væsentligt påføres ulemper eller gener.Eksempelvis i forbindelse med opstilling af antennemaster, vindmøller eller andre større anlægsprojekter er kredsen af beskyttede udvidet til mere end blot de direkte naboer.

Hvilke ulemper er man beskyttet mod?

•  Beskyttelsen kan som udgangspunkt omfatte alle typer af ulemper. De ulemper der oftest er tvister om er skyggende træer, udsigt- og indbliksgener, bygningsdele der skygger for sol eller udsigt, støj, lugt, røg, støv og genskin fra glaserede tegnsten.

Hvilke ulemper er man ikke beskyttet mod?

•  Naboretten beskytter ikke mod enhver ulempe. For at gøre et naboretlig ansvar gældende, er det en betingelse, at den såkaldte ” naboretlige tålegrænse” er overskredet.Denne tålegrænse beror generelt på, at man på den ene side må tåle en vis udvikling i et moderne, dynamisk samfund, og at man på den anden side har en berettiget forventning om, at der ikke sker betydelige ændringer, hvorved man som nabo påføres væsentlige gener.

I vurderingen indgår særligt, hvad der må forventes af ulemper på den pågældende lokalitet – dvs. afhængigt af om man befinder sig i det åbne land, i et beboelsesområde eller nær et industrielt område. Er du flyttet på landet, må du eksempelvis acceptere, at det til tider lugter af gylle, og i et industriområde vil der naturligt forekomme støj i løbet af dagtimerne.

Ved bedømmelse af om den naboretlige tålegrænse er overtrådt, skal der foretages en konkret vurdering.

Landsretten har udtalt, at dét man må tåle, beror på en konkret rimelighedsvurdering af ulempernes karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og beliggenhed samt områdets karakter.

Den præcise grad af beskyttelse er derfor umulig at fastsætte, men skal vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde.

Hvad så, hvis den naboretlige tålegrænse er overskredet?

Såfremt der er et naboretligt ansvar, og tålegrænsen er overskredet, kan aktiviteten i nogle tilfælde kræves stoppet. Det kan være, at en tilbygning skal nedrives, eller at et træ skal fældes. Men i de fleste tilfælde er den eneste sanktion erstatning for det tab, som ulempen har medført.

Dette kan eksempelvis være erstatning til ejeren af en ejendom, som har fået en antennemast tæt på grunden, såfremt der kan påvises en værdiforringelse.

Som udgangspunkt skal erstatningen for den naboretlige krænkelse modsvare det værditab, som ligger ud over den naboretlige tålegrænse. Det betyder med andre ord, at naboerne må tåle et vist værditab, der ikke kompenseres for.

Det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde om den naboretlige tålegrænse er overskredet.

Kontakt os gerne for en snak om Jeres muligheder

Vi tilbyder at foretage en vurdering af din sag, inden du kaster dig ud i en ”nabokrig”, som du måske alligevel ikke vil få medhold i ved domstolene. Har du spørgsmål omkring naboret, eller har du brug for en vurdering af dine forhold så kontakt advokat Caroline Louise Ganzhorn.

Søren Abildgaard Pedersen fylder 60 år

Lørdag d.11. januar 2020 kan Søren Abildgaard Pedersen fejre sin 60 års fødselsdag.

Advokat med møderet for Højesteret og partner i Interlex Advokater.

Partner og erfaren advokat

Søren Abildgaard Pedersen har altid haft fart på og været særdeles effektiv, hvilket blandt andet illustreres af, at han gennemførte jurastudiet på fire år. Efter dimission blev han ansat som advokatfuldmægtig i Randers. Turen gik dog hurtigt til Aarhus og Interlex Advokater, hvor han i snart 34 år har været tilknyttet, først som advokat og siden 1989 som partner.

I sine mere end 30 år som advokat har han haft berøring med de fleste aspekter af juraen, men de seneste år har han primært beskæftiget sig med erhvervsret, hvor han særligt rådgiver små og mellemstore virksomheder om selskabsret, herunder virksomhedsetablering, virksomhedsoverdragelser og kontraktsret. Endvidere har han, som en af landets få advokater, beskæftiget sig med medieret.

Aktiv erhvervsmand

Søren Abildgaard Pedersen har igennem sin aktive karriere siddet i flere bestyrelser i såvel erhvervsmæssig som foreningsmæssig regi og passer i dag en række erhvervsmæssige bestyrelsesposter samt posten som bestyrelsesmedlem i den selvstændige institution S/I Skanderborg Svømmehal, hvor han aktivt arbejder på at få et egentligt svømmecenter etableret i Skanderborg. Han er endvidere advokat for Skanderborg Bryghus – hvor han for resten holder sin fødselsdag.

Han har altid været ivrig sportsudøver og har en fortid som elitesvømmer. I dag er det særligt landevejscykling, der prioriteres højt; han er aktiv i flere cykelnetværk og har deltaget i flere cykelløb, bl.a. La Marmotte i Frankrig.

Ny vejledning om Cookies-reglerne på danske hjemmesider

En længe ventet opdatering af vejledningen om kravene for at anvende Cookies på danske hjemmesider har set dagens lys.

Cookies-reglerne er for mange et irritationsmoment, der involverer pop-up bokse, som skal lukkes når man besøger en ny hjemmeside, og som hjemmesideejer ved man, at det koster tid, penge og ind i mellem frustrationer at sætte op.
De er dog ikke sat i verden for at genere hverken ejere eller brugere af hjemmesiderne, men derimod for at overholde cookiereglerne fra EU som har til formål at sikre privatliv og gennemsigtighed online. Og der er god grund til at overholde reglerne, for gør man ikke det, kan der vanke bødestraf.

Heldigvis er det blevet lidt lettere nu, da Erhvervsstyrelsen netop har delt deres opdaterede vejledning om hvordan man overholder reglerne. Den forhenværende vejledning dateres tilbage til 2003 og bestod af 41 sider. En opdatering var derfor tiltrængt.

Opdateret cookievejledning 2019

Den opdaterede cookievejledning er i underkanten af to sider og giver dermed et langt mere overskueligt grundlag for at forstå og overholde reglerne.

I vejledningen kan man bl.a. læse om EU-afgørelsen fra oktober 2019, der betyder at den så ofte benyttede sætning på hjemmesider ”hvis du klikker videre, accepterer du vores cookies” ikke (længere) er gangbar. Brugeren af hjemmesiden skal selv aktivt acceptere f.eks. trackingcookies før de må lagres af virksomheden. Dette vil fx være tilfældet ved at brugeren skal trykke ”OK” eller ”Jeg accepterer” i pop-up boksen.

En forudafkrydset boks eller oplysning om lagring af cookies kan derfor ikke accepteres.
Det betyder også, at en anseelig del af danske hjemmesider i dag handler i strid med reglerne, og derfor risikerer en bøde.

Erhvervsstyrelsens nye vejledning om cookies kan læses her:

https://erhvervsstyrelsen.dk/vejledning-bekendtgoerelse-om-krav-til-information-og-samtykke-ved-lagring-af-eller-adgang-til

Kontakt os gerne for en snak om jeres muligheder

Har du spørgsmål til Cookies, GDPR, eller ønsker du rådgivning i forbindelse hermed er du velkommen til at kontakte os.

Ny finanslov påvirker forældrekøb i virksomhedsordning

Regeringen afskaffer med den nye finanslov muligheden for at anvende virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen ved udlejning af boliger til nærtstående.

Forældrekøb i virksomhedsordning

Efter de gældende skatteregler er forældres udlejning af bolig til børn, at betegne som erhvervsmæssig virksomhed på lige fod med anden virksomshedsdrift.

Dette indebærer derfor, at man kan anvende virksomhedsskatteordningen på forældrekøbslejligheder og dermed fradrage renteudgifterne i den personlige indkomst. En ordning der har været særligt yndet ved topskatteyderne, hvor den skattemæssige værdi af renteudgifterne kunne være på ca. 56%.

Mange har valgt denne skatteordning netop pga. de skattemæssige fordele, uanset at renteniveauet p.t. er meget lavt.
Den nye finanslov, der afskaffer muligheden for at anvende virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen ved udlejning af bolig til nærtstående, vil i flere tilfælde kunne få en afgørende bestemmelse for fremtidige muligeder ved forældrekøb.

Den nye finanslov

Med den nye finanslov fjerner regeringen muligheden for at anvende virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen for disse forældrekøbslejligheder, hvilket indebærer at renteudgifterne får samme fradragsmæssige værdi som private renteudgifter, dvs. ca. 25,6-33,6%.

Ændringen forventes at træde i kraft i 2021 og der bør snarest tages stilling til, hvordan den nye finanslov påvirker i den enkelte situation.

Hvis man derfor har en virksomhedsskatteordning, hvor en forældrekøbslejlighed er eneste aktiv, vil et evt. opsparet overskud sandsynligvis komme til beskatning, når ordningen ophører. Det bør derfor overvejes, at etablere en anden virksomhed for at undgå at udløse beskatning af det opsparede overskud.

Har du spørgsmål vedrørende den nye finanslovs indvirkning på dit forældrekøb, er du velkommen til at kontakte advokat Susanne Buskov Møller.

EU-støtte i landbrugskonkurs – Ny principiel Højesteretsdom

Højesteret fastslår i principiel dom fra 29. oktober 2019, at EU-støtte, der søges af konkursboet, kan anvendes til delvis dækning af et driftsunderskud ved fortsat drift i konkursperioden.

Kurator kan dermed fremadrettet – under forudsætning af, at driften fortsættes og denne drift er underskudsgivende – lade EU-støtten tilgå ejendomspanthaverne over ejendommens driftsregnskab i stedet for at lade støttebeløbet indgå i konkursboet som frie midler.

EU-støtte i konkurssituationen

En landmand kan pantsætte sin landbrugsejendom incl. driftsinventar og driftsmateriel, besætning, gødning, afgrøder og andre frembringelser. EU-støtten er ikke omfattet af panterettighederne i ejendommen.

Det kan dermed udledes,  at EU-støtten, der søges af konkursboet efter dekret, et frit aktiv i konkursboet, som skal fordeles blandt alle boets kreditorer. Ikke kun ejendomspanthaverne. Ligeledes er det dog en kendsgerning, at konkursboet kun kan få udbetalt EU-støtten, såfremt ejendommen drives som en landbrugsejendom i konkursperioden.

Drift af landbrugsvirksomhed ved konkurs

Konkursboet er ofte uden likvide midler, hvorfor driften af landbrugsvirksomheden kun kan opretholdes fordi ejendomspanthaverne finansierer den løbende drift og dertil indestår for et eventuelt driftsunderskud i konkursperioden. Ejendommen bliver så at sige drevet for panthavernes regning i konkursperioden.

Dette sker ofte da den igangværende virksomhed med dyrehold og markdrift giver et bedre provenu i salgs situationen frem for et salg af tomme bygninger.

Som et naturligt led i driften af landbrugsvirksomheden ansøger kurator om EU-støtte, som ofte udgør en ikke ubetydelig indtægt i konkursboet.

I denne kan man spørge: Er det rimeligt, at EU-støtten skal tilgå konkursboet som et frit aktiv når det er panthaverne, der bekoster driften i konkursperioden, og dermed betaler for dyrkning af jorden, der er en forudsætning for at få udbetalt støtten?

Med Højesterets dom af 29. oktober 2019 foreligger der nu en længe ventet afklaring af problemstillingen.

Højesterets dom

En landmand, der drev landbrugsvirksomhed med mælkeproduktion og avl af mælkekvæg, blev den 15. april 2015 taget under konkursbehandling. Kurator fortsatte, efter aftale med marginalpanthaver, driften af landbrugsvirksomheden under konkursen. Det blev aftalt, at marginalpanthaver skulle dække et eventuelt underskud ved den fortsatte drift, mod at EU-støtten skulle indgå i driftsregnskabet.

Kurator ansøgte og fik udbetalt kr. 422,186,- i EU-støtte, som kurator i sin helhed anvendte til delvis dækning af underskuddet ved den fortsatte drift af landbrugsvirksomheden.

EU-støtten tilgik således i sin helhed ejendomspanthaverne over ejendommens driftsregnskab i stedet for at indgå i boet som et frit aktiv. Det var en kreditor og ufyldestgjort panthaver i konkursboet utilfreds med, hvorfor vedkommende gjorde indsigelse mod boregnskabet.

Højesteret kom frem til, at kurator berettiget kan medtage det fulde støttebeløb i ejendommens driftsregnskab til delvis dækning af driftsunderskuddet.

Afgørende for dommens resultat

Højesteret har i sin afgørelse lagt vægt på, at EU-støtten er en driftsrelateret indtægt, som forudsætter en aktiv drift i landbrugsvirksomheden.
Da der ikke var midler i konkursboet til at videreføre driften, kunne kurator kun videreføre driften som følge af panthaverens tilsagn, om at ville dække et eventuelt driftsunderskud.

Højesteret fremhæver specifikt, at EU-støtten, også uden aftale med marginal-panthaver, kan anvendes til delvis dækning af underskuddet på driftsregnskabet.

Afgørelsen er offentliggjort på Højesterets hjemmeside.

Kontakt os gerne for en snak om Jeres muligheder

Har du spørgsmål vedrørende EU-støtte i konkursretlig sammenhæng eller andre konkursretslige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat Charlotte Graakjær Eriksen eller advokat Torben Korsager

De første nye ejendomsvurderinger

Fra den 30. oktober 2019 kunne 80.000 boligejere for første gang få et indblik i deres nye ejendomsvurdering. Her kunne det ses om deres bolig på papiret er blevet mere eller mindre værd.

I første omgang er ejendomsvurderingerne alene vejledende, og vil fungere som en ”test” af ejendomsvurderingssystemet, som fremover vil blive lavet på bagrund af meget mere data end tidligere, for på den måde, forhåbentligt, at give et mere tidssvarende vurdering af borgernes ejendom.

For danske boligejere kan ejendomsskatterne være en stor udgift i økonomien, hvorfor de nye ejendomsvurderinger har særligt interesse for mange, og afventes med spænding.

De nye ejendomsvurderinger – det skal du være opmærksom på

Følgende ting er særligt vigtigt at have kendskab til eller være opmærksom på for de nye ejendomsvurderinger:

• Gennemsigtighed: Boligejere får mulighed for at se de centrale data for boligen på vurderingsportalen.dk
• Boligens BBR-meddelelse vil indgå i den nye ejendomsvurdering, hvorfor det er vigtigt, at boligejere kontrollerer, at deres boligs BBR-meddelelse er korrekt, idet BBR-meddelelse kan være indberettet af en tidligere ejer af boligen, eller ikke er blevet rettet i forbindelse med en tilbygning m.v.
• Vurderingssystemet har forbindelse til tinglysningen.dk, hvor alle hussalg bliver registreret i forbindelse med et ejerskifte, hvorfor prisudviklingen på boligmarkedet også løbende vil indgå i ejendomsvurderingerne.
• Ændring i det omkringliggende miljø, som f.eks. anlæggelse af og afstand til motorvej, vindmøller, sø eller skov, vil fremover også have indflydelse på ejendomsvurderingerne.
• Nye lokal- og kommunalplaner vil også indgå i ejendomsvurderingerne fremover.

Hvornår kommer de nye ejendomsvurderinger?

I forbindelse med indføringen af de nye vurderinger indføres der et såkaldt ”forsigtighedsprincip”. Dette princip skal sikre, at den usikkerhed, der altid vil være ved en vurdering, kommer boligejeren til gode. Det betyder helt konkret, at det beløb, man som boligejer skal betale skat af, generelt sættes 20 procent lavere end den offentlige vurdering.

Det forventes, at de nye ejendomsvurderinger vil blive rullet ud i 2020, mens regeringen i sidste uge oplyste, at nogle boligejere dog skal vente helt til 2022 på de nye vurdering.

Thomas Heintzelmann kan i dag fejre sin 50 års fødselsdag, hvoraf han i knap halvdelen af disse har haft juridiske dokumenter mellem hænderne. Han har i mange år beskæftiget sig intensivt med alle aspekter indenfor entrepriseretten, hvor han navnlig bistår entreprenører og rådgivere. I løbet af sin karriere har Thomas Heintzelmann derfor også været involveret i flere større sager indenfor entrepriseretten.

Et skarpt hjørne rundes i dag for Thomas Heintzelmann, der i løbet af sin karriere har markeret sig som et stærkt navn indenfor entrepriseret. Her bistår han klienter med rådgivning indenfor alle aspekter indenfor fast ejendom, dog navnlig entrepriseretlige forhold, hvor klienterne primært er entreprenørvirksomheder og tekniske rådgivere.

Fra den midtjyske muld til de bonede gulve

Thomas rykkede fra Midtjylland til Aarhus i 1990 for at læse jura. Allerede tidligt under studiet blev der vagt en stor interesse for de problemstillinger, der kan være forbundet med fast ejendom og byggeri – en interesse som sidenhen har gjort Thomas til en af de stærkeste profiler indenfor sit felt.

Thomas er, netop qua sin store viden og engagement indenfor feltet, samtidig chef og ansvarlig for INTERLEX’s Team Fast Ejendom.

Trods titel som Partner, Team chef og Advokat med møderet for Højesteret har Thomas dog ifølge såvel personale som klienter fortsat begge ben godt placeret i den jyske muldjord.

Udvikling og ansvar er de afgørende faktorer

Klienter beskriver Thomas Heintzelmanns engagement for entrepriseret således:¨Thomas er drevet af den stadige udvikling, der er i entreprise. Han skal konstant være opmærksom på nye forhold, der kan vise sig at få en afgørende betydning for klienten. Thomas tager ejerskab over sagen, så klienten kan få lettet sine skuldre – og dét kan man kun, når man er opmærksom på branchens udvikling.¨

Fejring af fødselsdag

Foruden en behørig fejring af sine kollegaer, fejrer Thomas dagen med sin nærmeste familie.