Citater

SEMINAR: FÅ SVAR PÅ ALLE VIGTIGE SPØRGSMÅL VED SALG ELLER KØB AF VIRKSOMHED

Riv en eftermiddag ud af kalenderen og få svar på alle vigtige spørgsmål ved salg eller køb af virksomheder.

 

Vi inviterer til gratis seminar

Vi inviterer sammen med Beierholm, Nordea og Virksomhedsbørsen as ejerledere og beslutningstagere til et gratis seminar om formidling af virksomheder. Seminaret giver deltagerne et grundigt indblik i alle aspekter ved gennemførsel af en salgs- eller købsproces, herunder værdiansættelse, jura, økonomi, finansiering og procesforløb.

 

Tidspunkt og sted

Seminaret finder sted onsdag den 20. juni 2018, kl. 15.00-18.00 hos Beierholm Aarhus, Tangen 9, 8200 Aarhus N.

 

Programmet

Programmet for seminaret er:

  • Velkomst og præsentation
  • Den succesfulde proces med det perfekte ejerskifte dream-team
  • Den juridiske forberedelse ved køb eller salg af virksomhed
  • Hvordan er skatteforholdene og hvordan betales min virksomhed
  • Pengeinstituttet som sparrings- og finansieringspartner
  • Spørgsmål og afslutning, let traktement og networking

Nærmere information omkring programmet kan du finde HER

 

Tilmelding

Tilmelding til seminaret skal ske seneste den 13. juni 2018. Du kan tilmelde dig HER.

 

INTERLEX ADVOKATER BISTÅR VED SALG AF STØRRE EJENDOMSPORTEFØLJE I KOLDING

INTERLEX Advokater bistår konsortium med salg af business park.

Både sælger og køber er tilfredse med handlen

INTERLEX Advokater har bistået sælger med salget af 4 fuldt udlejede kontorejendomme på 21.000 kvm i Kolding. Kontorejendommene er solgt for et større 3-cifret millionbeløb. Sælger er et konsortium af danske investorer. Køber er det svenske ejendomsinvesteringsselskab Niam.

Advokat Torben Korsager fra INTERLEX Advokater har været medvirket ved forhandling af salgsvilkårene og gennemførelse af handlen.

Læs mere

Nærmere oplysninger om handlen kan du finde her: https://byensejendom.dk/article/niam-kober-21000-kvm-business-park-i-kolding-24232.

INTERLEX BISTÅR VED SALG AF EN AF LANDETS STØRSTE SVINEGÅRDE

Interlex Advokater’s Team Insolvens har bistået sælger og sælgers pengeinstitut med salget af Hedegaard, der er en af landets største svineejendomme.

Både sælger og køber er tilfredse

Ejendommen blev efter en turn-around periode udbudt til salg for kr. 185 mio., og der er nu gennemført et salg af ejendommen til både købers og sælgers tilfredshed.

Advokat Torben Korsager fra Interlex Advokater har været bestyrelsesformand for driftsselskabet i turn-around perioden og har derudover bistået med salget af ejendommen.

Læs mere i artiklen 

For nærmere oplysninger om handlen se følgende artikel: https://jyllands-posten.dk/#ia10571917;finans.

 

EKSPROPRIATION TIL JERNBANESTRÆKNINGEN FRA AARHUS TIL GRENAA

Den nye jernbanestrækning fra Aarhus til Grenaa skal fastlægges. Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland afholder møde, hvor du har mulighed for at blive hørt.

Møde om ekspropriationen

Den 24. og 25. april samt den 8. maj 2018 afholder Kommissarius ved Statens Ekspropriationer i Jylland ekspropriationsforretninger med henblik på nedlæggelse og sikring af overkørsler på jernbanestrækningen fra Aarhus til Grenaa.

De berørte ejere og brugere af ejendommene samt øvrige, der har en interesse at varetage i forbindelse med ekspropriationerne, kan give møde ved ekspropriationsforretningen enten personligt eller ved stedfortræder med skriftlig fuldmagt.

Hvorfor er det vigtigt at deltage?

Det er vigtigt at deltage, da ekspropriationens omfang vil blive fastlagt, ligesom erstatningsfastsættelserne forventes færdigbehandlet på stedet.

Vær opmærksom på, at ekspropriationskommissionens afgørelse om ekspropriation og erstatning kan indbringes for taksationskommissionen.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forholde dig til de forestående ekspropriationsforretninger vedrørende Grenaabanen, eller måtte du i øvrigt have spørgsmål til ekspropriation, er du meget velkommen til at kontakte advokat Birgitte Nygaard Christensen på bnc@interlex.dk eller tlf. 20 54 21 25.

3 GODE RÅD TIL PROJEKTUDVIKLERE

Markedet boomer med salg af nyopførte boliger og det er i høj grad sælgers marked. Alligevel opleves processen med godkendelsen ofte lang og besværlig for både køber og sælger, fordi købers advokat ofte har en lang række forbehold i forbindelse med godkendelsen af handlen.

Projektudvikler kan med fordel forebygge væsentlige forbehold fra købers advokat ved at følge 3 enkle råd:

1. Gør vilkårene overskuelige

Få lavet et godt kontrakt materiale af mægler eller advokat. Undgå at der både er en købsaftale, et sæt standardvilkår samt salgs- og leveringsbetingelser.

2. Give køber sikkerhed for at mangler bliver udbedret

Aftal med køber, at en del af købesummen først frigives til sælger, når mangler konstateret ved afleveringen er udbedret. Dette er med til at betrygge køber og købers advokat i at evt. mangler bliver udbedret.

3. Fastsæt en realistisk overtagelsesdag

Kontrakter, hvori det er aftalt, at overtagelsesdagen først fastsættes senere, gør ofte køberne utrygge i forhold til om projektet overhovedet gennemføres.

Det hele handler om, at betrygge køber i, at de får deres drømmebolig, uden mangler eller forsinkelser.

Har du spørgsmål til ovenstående eller til andet i forbindelse med køb og salg af nyopførte boliger, kan du kontakte Advokat Susanne Buskov Møller på sbm@interlex.dk. eller tlf. 87 34 34 33.

ETABLERINGEN AF BEDER-BERINGVEJEN. FÅ ET OVERBLIK OVER, HVAD DU SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ, HVIS DU STÅR OVER FOR EN EKSPROPRIATION

Etableringen af Beder-Beringvejen er en realitet, og linjeføringen er fastlagt lige syd for Mårslet og Tranbjerg. I den forbindelse vil en lang række borgere blive berørt, enten ved at skulle afstå jord til brug for selve vejanlægget eller ved at blive påført gener som følge af vejen. 

Afståelse af jorden

Afståelsen af jorden til Aarhus Kommunen til brug for etablering af vejanlægget kan enten ske i fri handel, ved ekspropriation (altså ved tvang) eller ved overdragelse på ekspropriationslignende vilkår, hvilket minder om en frivillig aftale. Her vil vi belyse de to sidstnævnte måder.

Der er mange problemstillinger ved ekspropriation

Før der kan ske ekspropriation, skal en lang række grundlæggende betingelser være opfyldt, før ekspropriationen er lovlig og gyldig. Problemstillingerne i forbindelse med ekspropriation er utallige. Men de ofte stillede spørgsmål er, om ekspropriationen er for vidtgående, og om det er nødvendigt og/eller muligt at ekspropriere hele ejendommen eller kun en del ejendommen. Svarene hertil er ikke entydige, da det afhænger af en konkret og individuel vurdering af den enkelte ejendom.

Overdragelse på ekspropriationslignende vilkår

I nogle tilfælde vil kommunen tilbyde at overtage jorden på ”ekspropriationslignende vilkår”. For at gennemføre en overdragelse på ekspropriationslignende vilkår skal ekspropriation være et både lovligt og reelt alternativ. Dette har også betydning for den skattemæssige behandling af ”købesummen”, da ekspropriationserstatning er undtaget for beskatning i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven. Der kan være tid og ressourcer sparet ved at overdrage jorden på ekspropriationslignende vilkår, men det er ikke i alle tilfælde den mest hensigtsmæssige løsning for borgeren. Man bør derfor sikre, at der er taget højde for alle relevante forhold, inden man indgår en endelig aftale med kommunen.

Erstatning ved ekspropriation

Det følger af grundloven, at ekspropriation kun kan ske mod fuldstændig erstatning, dvs. at man fuldt ud skal kompenseres for det formuetab, man lider som følge af ekspropriationen. De mest gængse former for ekspropriationserstatning er arealerstatning (dvs. en fastsat pris pr. kvm jord) og ulempeerstatning (fx for et tab som følge af, at en ejendom bliver delt i to pga. en ny vej).

Erstatning for øvrige gener

De typiske gener, som naboer kan opleve, er fx støjgener og udsynsgener. Sådanne gener kan også ramme ejendomme, hvor der ikke er sket ekspropriation. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man kan være berettiget til erstatning, kan det være en god idé at bede en ejendomsmægler vurdere det konkrete værdifald på ejendommen som følge af Beder-Beringvejen.

Hvis du er i tvivl om, hvilke konsekvenser Beder-Beringvejen kan få for dig, eller måtte du i øvrigt have spørgsmål til ekspropriation, er du meget velkommen til at kontakte Advokat Birgitte Nygaard Christensen på bnc@interlex.dk eller tlf. 20 54 21 25.

FORRETNINGSHEMMELIGHEDER – NY LOV PÅ VEJ

På baggrund af et EU direktiv om forretningshemmeligheder træder en ny lov om forretningshemmeligheder formentlig i kræft den 9. juni 2018. Formålet er, at beskyttelsen og håndteringen af krænkelser skal ensrettes i medlemslande, men hvad betyder ændringerne rent praktisk?

Definition af forretningshemmeligheder

Et centralt led i ensretningen er en fast definition af, hvad forretningshemmeligheder omfatter. Den danske formulering heraf er endnu ikke på plads, men det forventes, at denne ikke vil medføre nævneværdige ændringer i forståelsen af, hvad forretningshemmeligheder er.

Markedsføringsloven §23 udgår

Den nye lov erstatter markedsføringslovens § 23, der udgår. Det betyder blandt andet, at der i kontrakter, herunder ansættelseskontrakter, ejeraftaler, samhandelsaftaler mv., skal henvises til lov om forretningshemmeligheder i stedet for markedsføringsloven.

Erstatningen

Med den nye lovgivning bliver erstatningen fastlagt ud fra tabet og den uberettigede fortjeneste, som den krænkende part har opnået ved at misbruge forretningshemmeligheder. Erstatningen kan altså overstige det tab, man har lidt. Foruden erstatningen for tabet og fortjenesten, er der fortsat adgang til, at en domstol kan fastsætte erstatningen til ”et rimeligt vederlag”.

Det bliver mugligt at få kompensation for ikke-økonomisk skade

Den nye lov ligger op til udvidede kompensationsmuligheder, når en krænkelse finder sted. Hvis en virksomhed for eksempel oplever en nedgang i salget efter en uberettiget deling af fortrolig information, kan det være meget vanskeligt at påvise, at nedgangen ikke skyldes andre forhold, som f.eks. ændringer i købernes præferencer. Netop denne vanskelighed forsøger man ved den nye regulering at imødekomme.

Derfor giver den nye regulering adgang til, at der kan kræves godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Der lægges således op til, at virksomheder i højere grad kan opnå en passende kompensation, også i de situationer, hvor et konkret økonomisk tab ikke kan påvises.

Reaktionsfrist skal sikre at virksomheder reagerer hurtigt

Der indføres derudover en søgsmålsfrist på 6 måneder, der skal sikre, at virksomheder hvis forretningshemmeligheder krænkes, skal reagere passende hurtigt. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor den krænkede part har et tilstrækkeligt klart grundlag til at vurdere og anlægge sagen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det ikke altid vil være tilstrækkeligt, at anlægge en sag indenfor 6 måneder fra fristens begyndelse. Ved siden af søgsmålsfristen kan en krænket part fortabe retten til sit krav, hvis der ikke er reageret passende hurtigt. Det er derfor vigtigt at reagere så hurtigt som det er muligt, fra man opdager en krænkelse.

Straf og bøde for misbrug af forretningshemmeligheder

Ifølge lovforslaget vil uberettiget anskaffelse- og/eller misbrug af forretningshemmeligheder, også være underlagt strafsanktioner. Udgangspunktet vil være, at en overtrædelse medfører bøde eller fængsel i op til 18 måneder.

Afskrækkende foranstaltninger – offentliggørelse af krænkelser

Yderligere indføres det, at den krænkede part kan kræve, at dommen offentliggøres, uden at forretningshemmelighederne videregives til offentligheden.

Den færdige lov

Når den endelige lov er vedtaget, vender vi tilbage med en opdatering.

 

Du er meget velkomne til at kontakte os for en drøftelse af, om jeres virksomheds forretningshemmeligheder er passende beskyttet, og/eller såfremt I oplever krænkelser af forretnings-hemmeligheder. Du kan kontakt advokat Lars Sundtoft Madsen på lsm@interlex.dk eller tlf. 87 34 34 17 samt advokat Christian Bruun Homaa på cho@interlex.dk eller tlf. 87 34 34 42

DE NYE AB REGLER ER SENDT TIL HØRING

De nye AB og ABR regler er sendt i høring fredag den 2. februar 2018, hvor der er flere væsentlige ændringer i forhold til de gældende regler.

Væsentlige ændringer i AB18 og ABR18

  • Reglerne i AB18 og ABR18 koordineres og harmoniseres, hvor der bl.a. tages hensyn til de nye samarbejdsformer, herunder delt projektering og andre mellemformer.
  • AB18 indeholder 69 paragraffer mod AB92´s 47 paragraffer.
  • ABR18 opbygges ligeledes med paragraffer, i alt 63 pargraffer.
  • Der er udarbejdet fire appendikser (APP), som kan supplere AB reglerne. Disse appendikser omhandler projektudvikling, projektoptimering, driftskrav og incitamentsbestemmelser.
  • Der indføres regler om gennemførelse af effektiv tids- og økonomi planlægning af udførelsen.
  • Udbygning af regler om bygherres ændringer af opgaven.
  • Udbygning af regler om dels direkte krav (springende regres) og dels dagbod for mellemfrister.
  • Indførelse af et nyt konfliktløsningsinstrument, som sikre en hurtig afgørelse. Det er inspireret af reglerne om sagkyndig beslutning.
  • Indførelse af en løsningstrappe med korte forhandlingsperioder for at undgå lange og dyre voldgiftssager.

Reglerne er sendt i høring frem til den 12. marts 2018 og det forventes, at reglerne i endelig form med tilhørende vejledninger og betænkning offentliggøres den 2. maj 2018.

Reglerne kan læses her.

Gratis kurser

Det er hensigten, at de nye regler skal træde i kraft fra den 1. januar 2019. INTERLEX Advokater afholder fra foråret gratis kurser i de nye regler, som sikrer, at din virksomhed er klar til indføringen af reglerne. Kurserne er fleksible, og kan efter jeres ønske finde sted både på jeres kontor eller hos os. Kurserne er en oplagt mulighed for, at medarbejdere og samarbejdspartnere får indsigt i de nye AB regler.

Ønsker du og din virksomhed at få et gratis kursus om de nye AB regler, eller måtte du i øvrigt have spørgsmål til AB reglerne eller andet inden for entreprise, er du meget velkommen til at kontakte Advokat Thomas Heintzelmann på thh@interlex.dk eller tlf. 87 34 34 21.

DE NYE AB REGLER KOMMER I HØRING PÅ FREDAG

De nye AB regler (AB18/ABR18) kommer i høring på fredag. Vi tilbyder gratis kurser i AB18/ABR18 til foråret, når de nye betingelser er endeligt fastlagt.

Revideringen er tiltrængt

Historisk set er AB-systemet blevet revideret hvert 20. år. Revideringen af de nugældende regler har været tiltrængt, særligt i betragtning af de nye samarbejdsformer i byggeriet. Derfor blev der i 2015 nedsat et nyt AB-udvalg bestående af byggeriets parter, der havde til opgave at revidere AB-system, som i dag består af dokumenterne ABR 89, AB 92 og ABT 93.

Høringsfristen er den 12. marts 2018

Udvalget sender udkastet til revideret AB og ABR i høring fredag den 2. februar 2018 med høringsfrist mandag den 12. marts 2018. Under og efter høringen arbejder AB-udvalget videre med revision af ABT mv.

Reglerne i AB-Forbruger, som anvendes, når bygherren er forbruger, blev senest revideret i 2012, hvorfor udvalget ikke har omfattet revision af disse regler.

Vi deltager i høringskonferencen

Høringsmaterialet kan fra den 2. februar findes på www.hoeringsportalen.dk. INTERLEX Advokater deltager i en høringskonference, som afholdes i København den 21. februar 2018, hvor resultatet af udvalgets udkast til AB og ABR præsenteres og debatteres. Den 7. maj offentliggøres de nye regler i endelig udgave – AB, ABR og ABT samt tilhørende betænkning.

Gratis kurser

Det er hensigten, at de nye regler skal træde i kraft fra den 1. januar 2019. INTERLEX Advokater afholder fra foråret gratis kurser i de nye regler, som sikrer, at din virksomhed er klar til indføringen af reglerne. Kurserne er fleksible, og kan efter jeres ønske finde sted både på jeres kontor eller hos os. Kurserne er en oplagt mulighed for, at medarbejdere og samarbejdspartnere får indsigt i de nye AB regler.

Ønsker du og din virksomhed at få et gratis kursus om de nye AB regler, eller måtte du i øvrigt have spørgsmål til AB reglerne eller andet inden for entreprise, er du meget velkommen til at kontakte Advokat Thomas Heintzelmann på thh@interlex.dk eller tlf. 87 34 34 21.

BANEDANMARK PLANLÆGGER NY JERNBANELINJE – FÅ AFKLARET OM DU KAN FÅ FREMRYKKET EKSPROPRIATION?

Der kommer ny hurtig rute fra Aarhus til København. Tanken er, at toget blot skal bruge én time mellem de store byer – Aalborg til Aarhus, Aarhus til Odense, Odense til København og Odense til Esbjerg. For at det kan lade sig gøre, skal der anlægges en ny jernbanelinje mellem Hovedgård og Hasselager, så togene ikke skal gennem Skanderborg. De forskellige forslag til linjeføringen er sendt i høring af Banedanmark.

Usikkerheden om ekspropriation til Banedanmark

Dette skaber en stor usikkerhed blandt borgerne, som bor i Solbjerg og omegn. For skal ens bolig eksproprieres til Banedanmark? Kommer man til at bo 10 meter væk fra jernbanen? Falder ens bolig i værdi? Bliver ens landbrugsjord delt af jernbanen? Kan man sælge sin bolig, hvis man får jernbanen som nabo? Spørgsmålene er mange hos de mennesker, som i denne tid er ramt af usikkerhed om, deres ejendom skal eksproprieres til Banedanmark.

Fremrykket ekspropriation er en mulighed

Husk, at der kan være en mulighed for at få afklaret om, din bolig er købt eller solgt før, linjeføringen er fastlagt. Opfylder du alle kriterierne for fremrykket ekspropriation, kan Banedanmark være tvunget til at opkøbe din bolig allerede idag – før det er vedtaget, hvordan linjeføringen bliver. Kriterierne er:

  1. Du har særlige personlige grunde til at ville flytte før de ordinære ekspropriationer.
  2. Ejendommen berøres væsentligt, hvis projektet bliver vedtaget.
  3. En ejendommægler vurderer, at salg på normale vilkår er umuligt.

Hvis du er i tvivl om, hvilke ekspropriationsmuligheder, der er for dig i forhold til den konkrete sag, eller måtte du i øvrigt have spørgsmål til ekspropriation, er du meget velkommen til at kontakte Advokat Gert Lund på gl@interlex.dk eller tlf. 87 34 34 12.


Mariane Thomsens Gade 1C, 8.,
8000 Aarhus C

+45 87 34 34 34
office@interlex.dk