Forfatter: INTERLEX Advokater

Mit selskab er sendt til tvangsopløsning, hvad gør jeg?

Efter selskabslovens § 225 kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, såfremt selskabet ikke længere er lovligt. Et selskab er eksempelvis ikke længere lovligt, hvis Erhvervsstyrelsen ikke har modtaget kapitalselskabets godkendte årsrapport, eller hvis kapitalselskabet ikke har en lovlig ledelse. Selskabslovens § 225, stk. 1, nr. 1 – 11 oplister herudover alle de grunde, som kan give anledning til, at Erhvervsstyrelsen sender et selskab til tvangsopløsning ved skifteretten. I denne artikel vil grunden til tvangsopløsning blive kaldt for ”Manglen”. 

Genoptagelse

Hvis du er havnet i den situation, at dit selskab er sendt til tvangsopløsning, men du ønsker at forsætte dit selskab, har du mulighed for at søge om genoptagelse af selskabet.

Genoptagelsen kan i praksis opdeles i to ”perioder”: Perioden med fire ugers fristen og perioden med tre måneders fristen. Perioden med fire ugers fristen er den frist, som Erhvervsstyrelsen sætter, inden de oversender en tvangsopløsning til skifteretten. Såfremt man ønsker at undgå, at ens selskab oversendes til skifteretten, skal man inden for denne frist afhjælpe Manglen.

Hvis man ikke formår at få afhjulpet Manglen, inden selskabet sendes over til skifteretten for at blive tvangsopløst, men man stadig ønsker at videreføre selskabet, så skal selskabet opfylde visse betingelser. 

Det skal kort bemærkes, at når skifteretten har fået et selskab til tvangsopløsning, så udpeger skifteretten en ”likvidator”. En likvidator er en advokat, som undersøger diverse forhold i en tvangsopløsningssag, og herefter indstiller til, hvorvidt selskabet skal opløses solvent, insolvent, eller hvorvidt der skal indledes en reel konkursbehandling. 

Betingelserne for at få sit selskab genoptaget er følgende:

  1. Manglen, der er skyld i, at selskabet er sendt til tvangsopløsning, skal afhjælpes. 
  2. Selskabets kapitalejere skal på en (ekstraordinær) generalforsamling fremsætte forslag om, at selskabet skal genoptages, og det skal herefter vedtages. Det er her meget vigtigt at huske, at hvis skifteretten har udpeget en likvidator, så skal likvidator samtykke i beslutningen. 
  3. En godkendt revisor skal udarbejde en revisorerklæring, hvori de angiver, at selskabskapitalen er til stede i selskabet, og derudover, at der ikke er ulovlige lån til selskabets ledelse. 
  4. Selskabet må ikke inden for de sidste 5 år have været igennem en tvangsopløsning ved skifteretten. 
  5. Anmeldelsen om genoptagelse skal være modtaget, inden for den 3 måneders frist, som bliver fastsat af Erhvervsstyrelsen.

Alle ovenstående betingelser skal være opfyldt, før en genoptagelse kan godkendes. 

Hvad skal du så gøre?

For at opridse det kort: Hvis dit selskab er sendt til tvangsopløsning ved skifteretten, så gør hurtigst muligt likvidator opmærksom på, at du ønsker, at selskabet skal genoptages. Det skal nævnes her, at det kan være fast praksis ved den pågældende likvidator, at der skal indbetales en sikkerhed for sagsbehandlingen. 

Herefter skal du kontakte en revisor, som kan udarbejde en revisorerklæring for selskabet, og eventuel hjælpe med at udbedre manglen (eksempelvis hvis tvangsopløsningsårsagen er manglende årsregnskab). Du kan også vælge at kontakte en advokat for at få hjælp. INTERLEX Advokater rådgiver og yder gerne bistand i tvangsopløsningssager, medmindre INTERLEX Advokater selv er blevet udpeget som likvidator. 

Når du sammen med din rådgiver (uanset om det er revisor eller advokat), har klarlagt årsagen til tvangsopløsningen, samt udarbejdet diverse dokumenter til at afhjælpe Manglen, herunder revisorerklæring, generalforsamlingsprotokollater mm., skal du fremsende dette til likvidator, som skal samtykke i genoptagelsen og underskrive dette. 

Når likvidator har underskrevet dokumenterne, skal dette indsendes til Erhvervsstyrelsen. Det er vigtigt at overholde diverse frister, da likvidator ikke kan give fristforlængelse til den frist, som er fastsat af Erhvervsstyrelsen. 

Denne gennemgang af genoptagelse af selskaber, der er oversendt til tvangsopløsning, er en forenkling af den proces, man skal igennem. INTERLEX Advokater rådgiver gerne selskaber, der er oversendt til tvangsopløsning, såfremt I ønsker at blive genoptaget. 

INTERLEX Advokater medarbejder

Torben Korsager – Advokat, Partner
tk@interlex.dk
Mobil: 20 64 01 54

Kirsten Glent Abildgaard – Advokatfuldmægtig
kga@interlex.dk
Tlf. dir: 87 34 34 22
Mobil: 60 83 93 34

EN LYSERE FREMTID FOR KONKURSRAMTE LANDMÆND 

En lovændring i konkursloven om indestående på andelshaverkonti kan gøre fremtiden mere overskuelig for bl.a. konkursramte landmænd. 

Lovændringen, der trådte i kraft den 17. juli 2022, betyder, at konkursramte landmænd (og andre) med indestående på andelshaverkonti kan opsige deres medlemskab i et andelsselskab/-forening og kræve sit indestående på andelshaverkontoen udbetalt senest 3 måneder fra opsigelsen. 

Retten til at kræve indestående på andelshaverkontoen udbetalt i forbindelse med konkurs er en ændring i forhold til tidligere lovgivning – og en ændring, der kan have stor praktisk betydning for den konkursramte andelshaver.  

Inden lovændringen kunne konkursboet efter den pågældende andelshaver også opsige medlemskabet i andelsselskabet/-foreningen, men kurator blev som regel mødt med besked om, at udbetaling af indeståendet på kontoen alene kunne ske over en længere årrække – nogle gange helt op til 10 år – medmindre konkursboet kunne acceptere en væsentlig dekort. 

Udbetalingerne måtte således ofte fortsætte også efter konkursens afslutning med den konsekvens, at landmanden løbende skulle betale skat af udbetalingerne. Hvis andelshaverkontoen var pantsat – hvilket ofte var og er tilfældet – skulle udbetalingerne tilgå panthaver (typisk banken), og den insolvente landmand ville ofte oparbejde en større og større skattegæld, som denne ikke kunne betale.  

Den fortsatte udbetaling fra andelshaverkontoen og deraf følgende skattekrav for landmanden kunne endvidere være skyld i, at landmanden ikke kunne opnå en ønsket gældssanering, da gældssanering forudsætter en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Der er ikke udsigt til en sådan økonomisk forbedring, så længe der fortsat kommer udbetalinger fra andelshaverkontoen og deraf følgende skattekrav, der påhviler landmanden. 

Den nævnte lovændring er derfor meget kærkommen. 

Mellemværendet med andelsselskabet/-foreningen vil efter de nye regler kunne afsluttes i konkursboets regi (også i relation til beskatning af udbetalingerne), og mange landmænd vil derfor hurtigere kunne komme videre efter en konkurs, herunder undgå opbygning af store skattekrav. 

Såfremt du måtte have spørgsmål til lovændringen, der tillige gælder for rekonstruktion, er du velkommen til at kontakte advokat Susan Lund Danielsen eller advokat Torben Korsager. 

INTERLEX Advokater medarbejder

Torben Korsager – Advokat, Partner
tk@interlex.dk
Mobil: 20 54 01 54

Susan Lund Danielsen – Advokat
sld@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 25
Mobil: 30 63 58 17


Konkurslovens omstødelsesregler

Når en virksomhed går konkurs, er det et bærende princip, at virksomhedens aktiver gøres i penge og fordeles ligeligt mellem virksomhedens kreditorer. Hvis der ikke er penge nok i boet til indfrielse af alle kreditorer, får kreditorerne som udgangspunkt samme andel (dividende) af boets aktiver.

Konkursloven har en række regler, der udstrækker dette princip om ligelig fordeling bagud i tid – altså til tiden før konkursen. Det betyder, at parter, der på en eller anden måde har fået en fordel frem for andre, i visse situationer skal tilbagelevere denne fordel til konkursboet, hvorefter ”fordelsbeløbet” deles ligeligt mellem kreditorerne.

Konkursloven udmønter dette gennem reglerne om omstødelse, der giver et konkursbo ret til – på visse betingelser – at omstøde dispositioner, der er foretaget før konkursen. Det er meget betegnende, at omstødelse på engelsk benævnes ”claw back”, altså at konkursboet har ret til at kradse midler tilbage til konkursboet, hvis midlerne er tilgået en part som en fordel, der kan omstødes.

Konkursloven nævner en række eksempler på dispositioner, der kan omstødes.

Typeeksemplet er gaver. Hvis en virksomheds ejer relativt tæt på konkurs ud af virksomhedens midler giver fx sin ægtefælle en gave i form af en bil til kr. 100.000, så vil gaven ofte kunne omstødes med den virkning, at ægtefællen må tilbagelevere bilen (eller betale kr. 100.000) til konkursboet. Omstødelse kan også ske selv om gaven er ”pakket ind” eller søgt camoufleret, fx hvis bilen til kr. 100.000 er solgt til ægtefællen til kr. 55.000. I det tilfælde svarer den omstødelige gave til underprisen eller kr. 45.000.

Generelt vil kurator i et konkursbo være opmærksom på de dispositioner, der er foretaget mellem virksomheden og dens ledelse/ejerkreds/nærtstående, og reglerne om omstødelse giver konkursboet videre mulighed for at omstøde overfor denne kreds.

Der vil også kunne ske omstødelse overfor parter, der ikke er omfattet af den nævnte kreds. Et eksempel herpå er en kreditor, der har fået betaling umiddelbart før konkursen. Det kan også være en bank, der har fået nedbragt kassekreditten eller sikret sig pant lige før lukketid. Men dispositioner, der sker til fordel for ikke-nærtstående, er vanskeligere at omstøde for konkursboet.

Hvor langt bagud i tid kan et konkursbo så gå? Det afhænger i første række af, om den begunstigede var nærtstående med virksomheden. Hvis det ikke er tilfældet er udgangspunktet i konkursloven, at konkursboet kan omstøde dispositioner 3 måneder bagud i tid. De tre måneder regnes fra den såkaldte fristdag, der normalt er den dag, hvor der blev indgivet konkursbegæring mod virksomheden.

Hvis omvendt den begunstigede er nærtstående med virksomheden forlænges perioden til 1-2 år.

Endelig indeholder konkursloven en opsamlingsregel i § 74, der – tidsubegrænset – giver konkursboet mulighed for at omstøde såkaldte utilbørlige dispositioner, hvis dispositionen er foretaget mens virksomheden var insolvent. Det kræves dog yderligere, at den begunstigede part både indså, at dispositionen var utilbørlig og at virksomheden var insolvent.

Denne mini-gennemgang af omstødelsesreglerne viser, at man både som nærtstående og ikke-nærtstående kan være i risiko for at blive mødt med et omstødelseskrav, hvis man har disponeret i forhold til en virksomhed, der senere går konkurs.

Det er dog langt fra alle dispositioner, der er i risiko for omstødelse, og der er også mulighed for at tilrettelægge dispositioner med en truet virksomhed på måder, der begrænser omstødelsesrisikoen. 

Vi rådgiver gerne parter, der handler med virksomheder i en vanskelig økonomisk situation.

Torben Korsager, Advokat – Partner
tk@interlex.dk
Tlf. dir.:+ 45 20 64 01 54

TILBUDSPLIGT VED SALG AF BOLIGUDLEJNINGSEJENDOMME

Ved salg af boligudlejningsejendomme med mere end 6 beboelseslejemål eller ved salg af blandede ejendomme med mere end 13 beboelseslejligheder, er udlejer forpligtet til at tilbyde lejerne at overtage ejendommen på andelsbasis, inden salget gennemføres.

Med den seneste ændring i lejeloven er det kommet nogle præciseringer og ændringer.

Det er blandt andet præciseret, at reglerne om tilbudspligt ikke finder anvendelse, når ejendommen indenfor de seneste 5 år har været ejet af en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab. Bestemmelsen er en tilpasning til andelsboligloven, hvorefter en ejendom ikke indenfor en 5 årig periode efter andelsboligforeningens salg af ejendommen, kan erhverves af en ny andelsboligforening.

Herudover er det præciseret, at reglerne om tilbudspligt også gælder overdragelse af ejendommen ved spaltning af det selskab, som ejer ejendommen.

Ved overdragelse af aktier og anparter hvor tilbudspligten gælder, skal der optages syn og skøn om ejendommens værdi i handel og vandel som udlejningsejendom. Dette gælder dog som noget nyt ikke, ved overdragelse af aktier og anparter i selskaber, som ikke ejer andre aktiver end den tilbudspligtige ejendom.

Der er et nyt lovforslag i høring, som – hvis det vedtages – medfører endnu en ændring i reglerne om tilbudspligt, hvorefter ethvert kontrolskifte vedrørende en tilbudspligtig ejendom vil udløse tilbudspligt.

Et kontrolskifte forligger ifølge lovforslaget i følgende tilfælde:

1) En eller flere fysiske eller juridiske personers overdragelse af mindst 50% af ejerandelen til ejendommen.

2) Direkte eller indirekte overgang af bestemmende indflydelse over den juridiske person, der ejer ejendommen.

3) Ændring af mindst 50% af det reelle ejerskab af den juridiske person, der ejer ejendommen.

4) Direkte eller indirekte overgang af mindst 50% af det økonomiske afkast fra ejendommen eller den juridiske person, der ejer ejendommen

5) Direkte eller indirekte overgang af retten til mindst 50% af en værdistigning af ejendommen eller den juridiske person der ejer ejendommen.

6) Foretagelse af en eller flere dispositioner som ikke er omfattet af nr. 1-5, men hvorved der opnås en tilsvarende virkning.

Hos INTERLEX Advokater, står vi klar til at bistå dig med køb og salg af tilbudspligtige ejendomme og rådgivning om reglerne herfor.

Susanne Buskov Møller, Advokat – Partner
sbm@interlex.dk
Tlf. dir: 87 34 34 33
Mobil: 21 60 15 84

Ny typeformular for boliglejekontrakter

Folketinget har vedtaget en ny lejelov, som trådte i kraft den 1. juli 2022. Den nye lejelov er en sammenskrivning af den tidligere lejelov og lov om midlertidige boligforhold (boligreguleringsloven).

Ved udlejning af beboelseslejemål skal man være opmærksom på, at der som følge af den nye lejelov er kommet en ny typeformular for boliglejekontrakter – Typeformular A 10.

Typeformular 10A er med få ændringer en videreførelse af typeformular 9A, men har som noget nyt bl.a. nogle fortrykte felter omkring lejefastsættelse.

Den nye formular er autoriseret til at anvende på lejeforhold indgået efter 1. september 2022.

I perioden 1. september 2022 til 31. december 2022 kan man dog både anvende typeformular 9A og 10A, men fra 1. januar 2023 er det kun typeformular 10A, der er autoriseret og dermed kan anvendes.

Man bør således ikke anvende typeformular 9A efter 1. januar 2023, da formularen ikke er autoriseret efter denne dato, hvilket får den konsekvens, at hvis vilkår ikke er særligt fremhævet i kontrakten, gælder lejelovens bestemmelser.

Det er værd at bemærke, at den nye lejelov ikke indeholder overgangsbestemmelser og at den derfor finder anvendelse på alle lejeforhold efter 1. juli 2022 og uanset om man vælger den nye eller gamle typeformular i perioden 1. september til 31. december.

Har du brug for hjælp i lejeforhold, er du meget velkommen til at kontakte advokat Susanne Buskov Møller eller advokat Jacob Pedersen.

Susanne Buskov Møller, Advokat – Partner
E-mail: sbm@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 42 33
Mobil: 21 60 15 84

Jacob Pedersen, Advokat
E-mail: jp@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 42 24
Mobil: 81 40 66 70

Lejeregulering i erhvervsforhold – kan lejen reguleres med tilbagevirkende kraft?

I mange erhvervslejekontrakter er det aftalt, at huslejen kan reguleres årligt i henhold til udviklingen i Danmarks Statistiks Nettoprisindeks. Sådanne aftalte reguleringer er ofte kombineret med minimums-og/eller maksimumsbegrænsninger.

Indtil de forestående voldsomme stigninger i nettoprisindekset er det vores erfaring, at huslejereguleringer i en række erhvervslejeforhold ikke altid er opkrævet, f.eks. fordi udlejer ganske enkelt ikke har været opmærksom på at regulere lejen løbende.

I konsekvens af de forestående store stigninger oplever vi i stigende grad at få spørgsmål fra både udlejere og lejere om, hvorvidt udlejer har mulighed for at regulere lejen med tilbagevirkende kraft, og dermed undgå at gå glip af ikke tidligere-opkrævede reguleringer.

Retsstillingen beror i vid udstrækning alene på parternes aftale, og ofte indeholder erhvervslejekontrakten ingen stillingtagen til konsekvensen af, at udlejer ikke har reguleret lejen løbende.

Når intet andet er aftalt, er udlejer som udgangspunkt berettiget til at regulere lejen med tilbagevirkende kraft overfor lejer. Denne ret er dog begrænset af forældelsesloven, da ”glemte” reguleringer kan være så gamle, at kravet på disse er forældet. Derudover kan udlejer have mistet sin ret til at regulere lejen med tilbagevirkende kraft ud fra en passivitetsbetragtning.

Hvorvidt udlejer kan regulere lejen med tilbagevirkende kraft herunder med hvor meget, kan være af stor betydning for både udlejer og lejer, og skal vurderes konkret fra sag til sag.

Hvad enten du er udlejer eller lejer i et erhvervslejeforhold og har spørgsmål til huslejeregulering eller erhvervslejeretlige forhold i øvrigt, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse.

 

Jesper Ganzhorn Ørskov, Advokat – Partner
E-mail: jn@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 24
Mobil: 28 19 58 38

Christian Homaa, Advokat
E-mail: cho@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 42
Mobil: 92 44 09 36

NYE REGLER OM FOREBYGGENDE REKONSTRUKTION

Den 17. juli 2022 er de nye regler i konkursloven om forebyggende rekonstruktion trådt i kraft.  Reglerne implementerer EU’s insolvens- og rekonstruktionsdirektiv og giver mulighed for at indlede en forebyggende rekonstruktion blot der foreligger sandsynlighed for insolvens.

Reglerne giver mulighed for mere enkel, fleksibel og stille rekonstruktionsproces gennem skifteretten. Målet er, at få erhvervsdrivende til at reagere på sine økonomiske problemer på et tidligere tidspunkt og få løst udfordringerne, før den erhvervsdrivende må lukke.  

  

Indledning af en forebyggende rekonstruktion

En forebyggende rekonstruktion kan indledes ved skifteretten, hvis følgende 3 betingelser er opfyldt

  1. skyldner selv indgiver en begæring til skifteretten
  2. skyldner er en fysisk person eller et selskab, der aktuelt driver erhvervsmæssig virksomhed og
  3. der foreligger sandsynlighed for insolvens.

I modsætning til rekonstruktion har den erhvervsdrivende mulighed for at indlede en forebyggende rekonstruktion, blot der foreligger sandsynlighed for insolvens som følge af økonomiske vanskeligheder.

Der kan således opstartes en rekonstruktionsproces før virksomheden bliver insolvent, dvs. før virksomheden ikke længere er i stand til at opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfalder.

Ved vurderingen af, om der foreligger økonomiske vanskeligheder, skal der anlægges en bred fortolkning, som tager hensyn til formålet bag reglerne, som er at redde erhvervsdrivende, som endnu ikke insolvente. Der kan f.eks. lægges vægt på likviditetsvanskeligheder, indskrænkning i virksomhedens kreditfaciliteter, løbende underbalance og ikke uvæsentlige underskud i tidligere regnskaber, indkaldelser til fogedretsmøder og om virksomheden har været nødsaget til at få betalingsfrister eller få henstand med betalingen af gæld.

Det er forventningen, at skifteretten som udgangspunkt vil tillade en forebyggende rekonstruktion indledt uden nærmere prøvelse, hvis virksomheden selv vurderer, at der foreligger sandsynlighed for insolvens.

Der er ikke krav om udmelding af en rekonstruktør ved indledningen af en forebyggende rekonstruktion, medmindre virksomhedens anmoder om et fyldestgørelsesforbud (se nærmere herom nedenfor).

Mindre offentlighed

En indledt forebyggende rekonstruktion skal ikke offentliggøres gennem Statstidende, som vi kender det fra en almindelig rekonstruktion.

En forebyggende rekonstruktionsproces kan derfor iværksættes uden orientering af kreditorerne. Kreditorerne skal først orienteres når og hvis virksomheden fremsætter et rekonstruktionsforslag eller, hvis virksomheden anmoder om fyldestgørelsesforbud.

Virksomheden har dermed mulighed for at gå stille med den forebyggende rekonstruktion i den indledende fase.

Valgfrit fyldestgørelsesforbud

Indledningen af en forebyggende rekonstruktion medfører ikke, at der iværksættes et forbud mod, at kreditorerne kan tvangsfuldbyrde deres krav gennem fogedretten (fyldestgørelsesforbud).

Virksomheden kan dog på ethvert tidspunkt under den forebyggende rekonstruktionsprocedure anmode skifteretten om et fyldestgørelsesforbud og dermed opnå beskyttelse mod kreditorernes fuldbyrdelse ved fogedretten.

Så snart virksomheden anmoder om fyldestgørelsesforbud skal den forebyggende rekonstruktion offentliggøres og kreditorerne orienteres, ligesom der skal udpeges en rekonstruktør, der skal samtykke til alle væsentlige dispositioner. Endelig skal kreditorerne indkaldes til et 4 ugers møde i skifteretten og løbende orienteres om rekonstruktionsprocessen.

Et fyldestgørelsesforbud gælder for alle kreditorer på nær fortrinsstillede lønmodtagerkrav og pantesikrede kreditorer. Det betyder, at et virksomhedspant og et fordringspant ikke berøres af et fyldestgørelsesforbud. En virksomhed kan således fortsat udskille virksomhedspantsatte varer som led i regelmæssig drift, ligesom nye aktiver, som virksomheden erhverver under den forebyggende rekonstruktion, bliver omfattet af virksomhedspantet.

Vær opmærksom på, at et fyldestgørelsesforbud ikke hindrer, at en kreditor kan indlevere og få fremmet en konkursbegæring. En konkurs må i så fald afværges ved, at den erhvervsdrivende indleverer en begæring om (almindelig) rekonstruktion.

Indholdet af rekonstruktionen

En erhvervsdrivende, der er under forebyggende rekonstruktion, kan vælge at fremsætte et rekonstruktionsforslag. Hvis et rekonstruktionsforslag fremsættes, skal kreditorerne orienteres og indkaldes til et møde i skifteretten, hvor der skal afholdes en afstemning om forslaget.

Et rekonstruktionsforslag skal indeholde mindst en af følgende elementer:

  1. en tvangsakkord
  2. en virksomhedsoverdragelse eller
  3. andre tiltag, der er egnet til at afværge virksomhedens insolvens.

Det er en nyskabelse, at en rekonstruktion kan gennemføres ved andre tiltag end en tvangsakkord og/eller en virksomhedsoverdragelse. Andre tiltag, der er egnet til at afværge den erhvervsdrivendes insolvens, kunne f.eks. være en kapitaltilførsel eller gældskonvertering som led i rekonstruktionen. Det bemærkes at det nye element ”andre tiltag” også finder anvendelse under en almindelig rekonstruktion.

Hvis rekonstruktionsforslaget bliver vedtaget på afstemningsmødet binder det kreditorerne. Indeholder forslaget en bestemmelse om tvangsakkord, har det virkning som et retsforlig.

Hvis rekonstruktionsforslaget forkastes på afstemningsmødet ophører den forebyggende rekonstruktion. Det medfører ikke i sig selv, at virksomheden overgår til konkurs, som i en almindelig rekonstruktion.

Den erhvervsdrivende kan herefter anmode om, at overgå til en almindelig rekonstruktion eller vil kunne indgive en konkursbegæring, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Kreditorerne vil have samme muligheder.

Ophør af en forebyggende rekonstruktion

Den erhvervsdrivende kan når som helst anmode skifteretten om, at lade den forebyggende rekonstruktionsbehandling ophøre.

En forebyggende rekonstruktionsbehandling kan maksimalt vare i et år. Skifteretten kan dog også tidligere beslutte, at en forebyggende rekonstruktionsbehandling skal ophøre f.eks. hvis den vurderes udsigtsløs eller den erhvervsdrivende ikke samarbejder.

Kontakt os gerne

Team Insolvens har mange års erfaring og ekspertise med at yde bistand til kriseramte virksomheder og kan bistå med at få gennemført en rekonstruktion gennem skifteretten.

Står din virksomhed i økonomiske vanskeligheder er du meget velkommen til at kontakte advokat Torben Korsager eller advokat Charlotte Graakjær Eriksen for en drøftelse af, hvordan vi kan hjælpe virksomheden igennem krisen.

 

INTERLEX Advokater medarbejder

Torben Korsager, Advokat – Partner
E-mail: tk@interlex.dk
Mobil: 20 64 01 54

 

Charlotte Graakjær Eriksen, Advokat
E-mail: cge@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 09
Mobil: 40 22 79 37

Er du også blevet udtaget til kontrol af ejerforhold?

Der er fra Landbrugsstyrelsens side kommet fokus på landbrug med flere CVR-numre.

Med baggrund i kritik fra Rigsrevisionen er Landbrugsstyrelsen gået i gang med at kontrollere bagvedliggende ejerforhold på alle tilskudsordninger.

Det har resulteret i, at adskillige landmænd ikke har fået udbetalt deres EU-støtte for 2021 og kan yderligere få den konsekvens, at tidligere udbetalte tilskud og støtte skal tilbagebetales.

Kontrollen begrundes med risiko for omgåelse af reglerne om støtte ved en ”kunstig” opdeling af sin bedrift for derved at opnår mere i støtte eller for at undgå reglerne om krydsoverensstemmelse.

Ifølge EU-domstolens praksis på området er der kun tale om omgåelse, såfremt den pågældende handling udelukkende har være gennemført for at opnå en økonomisk fordel i strid med EU-reglernes formål.

Derfor er det vigtig, at man ved modtagelse af et ”kontrolbrev” fra Landbrugsstyrelsen indsender en nærmere beskrivelse af den valgte selskabskonstruktion.

Det anbefales, at alle dokumenter mv. fremlægges i sagen, således at Landbrugsstyrelsen har det rette beslutningsgrundlag.

Det anbefales tillige, at de efterspurgte oplysninger imødekommes, idet oplysningerne bliver afgørende for, om den konkrete selskabskonstruktion er at betragte som omgåelse i EU-forordningen forstand.

I de sager, vi allerede har behandlet, er det primært støtte til unge landbrugere, capping og krydsoverensstemmelse, der har været problemet.

Hvis du har flere CVR-numre, ikke har fået udbetalt EU-støtten eller har fået et høringsbrev fra Landbrugsstyrelsen og ønsker hjælp til at udrede din situation, kan du kontakte advokat Caroline Louise Ørskov Ganzhorn.

Vi har allerede nu samlet erfaring fra mange sager og kan derfor hjælpe dig bedst muligt.

Såfremt du endnu ikke er udtaget til kontrol, kan vi også hjælpe dig med at se på, om du skal foretage nogle ændringer, således at din konstruktion ikke senere vil blive betragtet som omgåelse.

 

Caroline Louise Ørskov Ganzhorn – Advokat
E-mail: clg@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 37
Mobil: 29 11 04 01

NYE REGLER OM GÆLDSSANERING PR. 17. JULI 2022

Den 17. juli 2022 træder nye regler om gældssanering i kraft. Betingelserne for at opnå gældssanering lempes, og der skelnes ikke længere mellem gældssanering i og udenfor konkurs- og rekonstruktionsbehandling.

Den overordnede og generelle forudsætning for at opnå gældssanering er dog fortsat uændret, idet gældssanering – både før og efter de nye regler – alene kan opnås, hvis skyldneren er håbløst forgældet og ingen udsigt har til at kunne betale sine gældsforpligtelser inden for de nærmeste år.

Gældssaneringen skal i øvrigt medføre en varig forbedring af skyldnerens forhold.


Gældssanering før 17. juli 2022

Gældssanering kan efter de gamle regler som udgangspunkt ikke opnås, hvis skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede, hvis skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, hvis en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, hvis skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld trods rimelig mulighed herfor, hvis skyldneren har indrettet sig med henblik på gældssanering, eller hvis skyldneren stifter ny gæld, efter gældssaneringssagen er indledt.

Efter de gamle regler gælder der særlige regler for gældssanering i forbindelse med konkurs- og rekonstruktionsbehandling.

I modsætning til de almindelige regler er det ikke et krav i forbindelse med konkurs og rekonstruktion, at skyldnerens økonomiske forhold er afklarede, ligesom en skyldner som udgangspunkt kun skal afdrage på sin gæld i tre år mod de normale fem år.


Gældssanering efter 17. juli 2022

Betingelserne for at opnå gældssanering findes også efter 17. juli 2022 i konkurslovens § 197.

Nedenfor fremhæves udvalgte (ikke udtømmende) områder, hvor der sker en ændring i forhold til de gamle regler.


Uforsvarlig økonomisk adfærd

Som tidligere, er det fortsat en betingelse for gældssanering, at skyldneren ikke har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender. Både de gamle og nye regler indeholder konkrete eksempler på, hvad der skal betragtes som uforsvarlig økonomisk adfærd.

Med de nye regler har man imidlertid foretaget en betydelig ændring i relation til stiftelse af erhvervsgæld og forbrugsgæld.

Stiftelse af erhvervsgæld eller låneomlægning på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, skal ikke længere udelukke gældssanering, hvis gældsstiftelsen er forretningsmæssigt velbegrundet. Der er herved sket en lempelse i vurderingen for erhvervsdrivende.

F.eks. skal en iværksætter, der har foretaget forretningsmæssigt velbegrundet gældsstiftelse, ikke nægtes gældssanering.

Ligeledes skal forbrugsgæld ikke længere udelukke gældssanering, hvis gældsstiftelsen som følge af særlige omstændigheder fremstår som rimelig.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvor skyldneren har optaget et lån for at kunne anskaffe sig genstande, der er nødvendige for at opretholde en beskeden levefod (f.eks. en seng, et bord og almindelige hvidevarer). Overforbrug vil som tidligere føre til, at gældssanering nægtes.


Manglende betaling af afdrag trods mulighed herfor

Såvel efter de gamle som de nye regler medfører det nægtelse af gældssanering, hvis skyldneren trods rimelig mulighed for at afdrage på sin gæld har undladt dette.

Det har i praksis medført, at bestemmelsen er blevet anvendt til at nægte gældssanering ved selv små beløb, der kunne være anvendt til afdrag. Dette har man fra lovgivers side ønsket at undgå med de nye regler.

Derfor fremgår det nu direkte af det nye regelsæt, at gældssanering ikke skal nægtes som følge af manglende afdrag, hvis der er tale om et mindre væsentligt beløb, der blev udbetalt inden skyldneren indgav begæring om gældssanering.


Afdragsperioden ændres fra 5 til 3 år

Med de nye regler om gældssanering sker der en sammenlægning af reglerne i og uden for konkurs- og rekonstruktionsbehandling.

Det betyder blandt andet, at afdragsperioden nedsættes til tre år for alle, uanset om der er tale om gældssanering i eller uden for konkurs- og rekonstruktionsbehandling. Man kan dog i visse tilfælde (som tidligere) fravige de tre år og forlænge afdragsperioden.

Afdragsperioden er således ikke længere forskellig alt efter, om der er tale om gældssanering af erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig gæld.


Kontakt os gerne

Såfremt du måtte have spørgsmål vedrørende gældssanering eller insolvensret i øvrigt, er du velkommen til at kontakte advokat Susan Lund Danielsen eller advokat Torben Korsager.

 

INTERLEX Advokater medarbejder

Torben Korsager – Advokat, Partner
E-mail: tk@interlex.dk
Mobil: 20 64 01 54

Susan Lund Danielsen – Advokat
E-mail: sld@interlex.dk
Mobil: 30 63 58 17

Nye retningslinjer for prismarkedsføring

Forbrugerombudsmanden har netop udsendt reviderede retningslinjer for prismarkedsføring.

Baggrunden for nye retningslinjer er en ny regulering af kravene til normalpris ift. markedsføring af prisnedsættelser og tilbudskampagner.

Retningslinjerne offentliggøres efter forhandlinger med Forbrugerrådet Tænk samt en række erhvervs- og brancheorganisationer, og trådte i kraft den 28. maj 2022.

Ændringen findes i ny § 9a i prismærkningsbekendtgørelsen og udspringer af artikel 6a i EU-direktiv 98/6, om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer.

De reviderede retningslinjer indeholder, som de mest væsentlige ændringer, følgende:

En vare skal have haft sin normalpris i minimum 30 dage (tidligere 6 uger), før normalprisen kan anvendes som sammenligningsgrundlag ved prisnedsættelser. Denne periode kaldes referenceperioden. For varer der forældes hurtigt er referenceperioden dog kun 14 dage.

Som en konsekvens af den forkortede referenceperiode, ændres tilbudsperioden til 10 dage (mod tidligere 14 dage). Det betyder at produkter der har haft en normalpris i minimum 30 dage, kun kan markedsføres som tilbud med en nedsat pris i 10 dage. For varer der forældes hurtigt er tilbudsperioden dog kun 5 dage.

Kortvarige kampagner er ikke længere særligt undtaget. Der er ingen undtagelser til den nye § 9a i prismærkningsbekendtgørelsen, og erhvervsdrivende vil således ikke længere kunne markedsføre kortvarige kampagner af 3 dages varighed, uden at afbryde normalprisperioden på minimum 30 dage.

  • Hvis en vare markedsføres med en tilbudspris på eksempelvis kr. 300, i et ’Black Friday tilbud’ i slutningen af november, vil denne pris således skulle oplyses som normalprisen, hvis samme produkt sættes på tilbud i juleperioden.

Med udgangspunkt i EU-kommissionens vejledning, har § 9 a i prismærkningsbekendtgørelsen et særdeles bredt anvendelsesområde. Bestemmelsen omfatter en større kreds af salgsfremmende udtryk, hvorefter markering ved for eksempel “udsalgspris”, “særtilbud” og “Black Friday” også omfattes af bestemmelsen.

Samtidig er der kommet nye retningslinjer for betegnelserne ”gratis” eller ”vederlagsfrit”. Et produkt må ikke betegnes og/eller markedsføres som ‘gratis’, hvis kunden skal ‘betale’ med sine data, medmindre der oplyses tydeligt i markedsføringen at den erhvervsdrivende indsamler personoplysninger om forbrugeren samt hvordan disse personoplysninger anvendes.

Har du behov for rådgivning i implementeringen af de nye retningslinjer?

For rigtig mange virksomheder, vil den nye bestemmelse samt de nye retningslinjer for prismarkedsføring nødvendiggøre en ændring i måden hvorpå der prismarkedsføres. Vil du vide mere? Kontakt Advokat Bjarke G. Jochumsen.

 

Bjarke G. Jochumsen – Advokat
Tlf. dir.: 87 34 34 43
E-mail: bj@interlex.dk


Mariane Thomsens Gade 1C, 8.,
8000 Aarhus C

+45 87 34 34 34
office@interlex.dk