Forfatter: INTERLEX Advokater

I samarbejde med promilleafgiftsfonden har Seges Innovation udgivet en podcast omkring den nye akutplan for BNBO. Advokat Christina Kirk Mizzi deltog med hendes specialviden inden for området.

Som en opfølgning på podcasten har vi samlet de vigtigste informationspunkter i nedenstående nyhed: 

Den nyeste akutplan for BNBO

Regeringens nye akutplan for Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO) er blevet vedtaget, og den trådte i kraft den 1. juli 2024. Denne plan, formaliseret gennem Lov 677, omfatter en række juridiske og praktiske foranstaltninger, som både kommuner og grundejere skal forholde sig til..

Baggrund for akutplanen

Akutplanen for BNBO har rødder i tidligere politiske aftaler og bekendtgørelser, herunder den tillægsaftale om pesticidstrategi fra 2019. Dengang blev kommunerne pålagt at risikovurdere de statsligt udpegede BNBO og gennemføre beskyttelsestiltag inden udgangen af 2022. Hvis kommunerne ikke opfyldte disse mål, ville der blive indført et generelt forbud mod sprøjtning i BNBO. Evalueringen i februar 2023 viste imidlertid, at kun få procent af BNBO var tilstrækkeligt beskyttede, således var flere kommuner endnu ikke i gang med at beskytte områder, og alene én kommune var i mål med at indgå frivillige aftaler. Dette førte til en ny politisk aftale i juni 2023, hvor kommunerne fik pligt til at udstede specifikke påbud.

Vigtige juridiske elementer i Lov 677

Lov 677 introducerer nye bestemmelser i vandforsyningsloven og miljøbeskyttelsesloven, der regulerer, hvordan BNBO skal beskyttes:

1. Vandforsyningslovens § 13f: Denne paragraf giver kommuner og vandforsyninger hjemmel til at indgå aftaler med grundejere om restriktioner i dyrkningspraksis eller salg af jord inden for BNBO. Aftalerne kan omfatte pesticidfri drift men også andre restriktioner. Hvis en aftale ikke kan indgås, er kommunen forpligtet til at træde til og udstede et forbud.
2. Miljøbeskyttelseslovens § 24a: Denne bestemmelse indfører en pligt for kommunalbestyrelsen til at udstede et påbud eller forbud mod anvendelse af pesticider i BNBO, hvis der ikke kan opnås en frivillig aftale. Det centrale ved denne bestemmelse er, at der skal ydes fuldstændig erstatning til grundejerne, hvilket sikrer deres økonomiske rettigheder.

Erstatningen og den juridisk proces

Erstatningsfastsættelsen er reguleret i akutplanen. Ifølge Lov 677, § 64e, er det vandforsyningerne, der skal betale erstatningen, men det er kommunerne, der træffer afgørelse om erstatningens størrelse. Afgørelsen kan påklages til taksationsmyndighederne, og følger praksis og de allerede fastsatte regler i dette system. Det er vigtigt at være opmærksom på, at en klage ikke har opsættende virkning for forbuddet. Derfor skal erstatningen udbetales senest, når forbuddet træder i kraft, og reguleres, hvis den ændres af taksationsmyndighederne.

Lodsejerne har fortsat krav på fuld erstatning. Niveauet herfor er allerede fastlagt tidligere i sagerne fra Egedal Kommune, Århus Kommune og senest fra Sønderborg kommune, hvor jeg var advokat for lodsejerne. Erstatningsstørrelsen er således fastlagt ved tre forskellige Overtakskommissioner, ved tre forskellige formænd.

Arrondering og defigurering

Lovgivningen tager også højde for situationer, hvor BNBO-grænser kan skabe uhensigtsmæssige restarealer. BNBO-vejledningen fra 2023 understreger, at hvis arealets grænser gør det svært at dyrke jorden rationelt, kan der indgås aftaler, der også omfatter arealer uden for BNBO. Dette muliggør en mere fleksibel tilgang til beskyttelsen af drikkevandet og sikrer, at lodsejere ikke lider unødigt tab på grund af de nye regler. Aftalerne kan både bestå i at BNBO arealet udvides, men det er også vigtigt at indgå i en dialog om placeringen, endeligt kan det betyde erstatning for det defigurerede areal.

Forbud og påbud

En væsentlig del af akutplanen handler om håndhævelsen af forbud mod anvendelse af pesticider i BNBO. Dette kan være komplekst, da der er flere forskellige hjemler, som kan anvendes til at håndhæve disse forbud, herunder miljøbeskyttelseslovens §§ 24, 24a og 26a. Det skal bemærkes, at § 24a betragtes som en “lex specialis” i forhold til de andre bestemmelser, hvilket betyder, at den har forrang inden for sit anvendelsesområde.

Tinglysning 

Et vigtigt juridisk aspekt ved de nye regler er kravene om tinglysning af aftaler og påbud. Tinglysning skal ske for ejers regning og med prioritet. Dette kan have store implikationer for ejendomsværdien og grundejerens rettigheder. Især hvis en aftale er tinglyst, og ejeren efterfølgende ønsker at ændre brugen af jorden, kan dette være vanskeligt.

Kommunernes ansvar

Kommunerne har et stort ansvar for at sikre, at deres risikovurderinger er grundige og transparente. Ifølge de nye regler skal en risikovurdering danne grundlag for alle afgørelser om påbud og forbud. Manglende overholdelse af fristerne for udstedelse af påbud kan medføre alvorlige konsekvenser, herunder tilsyn og sanktioner fra Ankestyrelsen, hvilket understreger vigtigheden af korrekt sagsbehandling.

Fristerne

Fristerne for aftaleindgåelse og udstedelse af påbud er stramme. For tidligere udpegede BNBO-områder skal tilbud om aftale være givet inden 1. december 2024, og aftalen skal være indgået inden 31. december 2024. Hvis en aftale ikke kan opnås, skal der udstedes et påbud senest 1. marts 2025. For nye BNBO’er fastsætter loven en risikovurderingsfrist på 12 måneder, 6 måneder til aftaleindgåelse, og yderligere 2 måneder til udstedelse af forbud.

Der er mange nuancer i reglerne, og det kan være kompliceret at finde ud af, hvordan de gælder i netop din situation. Det kan både være i forhold til aftale indgåelse, herunder udkast til deklaration men også til erstatningsfastsættelse. Henter du specialiseret advokat bistand i sagen, vil du som lodsejer tillige blive tilkendt et beløb til brug for dækning af sagkyndig bistand udover den erstatning du vil få.

Vi anbefaler, at du får en professionel rådgiver til at rådgive dig i forløbet, både i forhold til forhold omkring restriktionerne, men også erstatningen. 

Hvis du har brug for bistand vedr. ovenstående, kan du kontakte advokat Christina Kirk Mizzi.

Christina Kirk Mizzi
ckm@interlex.dk
+45 24 48 32 69

Kun hvis det er aftalt med udlejer – siger Vestre Landsret i ny dom.

Vestre Landsret har for nylig taget stilling til, om lejere frit må opsætte el-ladestandere i lejemålet uden at indhente godkendelse fra udlejer. Der var tale om et almenlejemål, og spørgsmålet var om el-ladestanderen var en ”sædvanlig installation”, som efter almenlejelovens § 35 kunne installeres uden udlejers godkendelse.  

Landsretten anførte, at det afgørende for om der er tale om en ”sædvanlig installation” er en konkret vurdering på installationstidspunktet. Landsretten anførte også, at det ikke kan føre til et andet resultat, at el-biler de seneste år er blevet mere udbedte i samfundet. 

Da lejer ikke havde fået godkendelse fra udlejer, skulle el-ladestanderen nedtages. 

Selvom dommen vedrører et almenlejemål, illustrerer denne med stor sandsynlighed den generelle retstilling indenfor lejeretten, idet lejelovens § 29 og erhvervslejelovens § 37 indeholder bestemmelser, som stort set er identiske med bestemmelsen i almenlejelovens § 35. Retsstillingen indenfor lejeretten er derfor for nuværende således, at installation af el-ladestandere i et lejemål kræver udlejers godkendelse. 

Samtidig mener vi at det kan udledes af præmisserne, at vurderingen kan ændre sig i fremtiden, da det som anført er en konkret vurdering på installationstidspunktet der er afgørende, og da en sådan vurdering kan ændre udfald i takt med, at markedet for køretøjer ændrer sig.

Såfremt du ønsker en uforpligtende snak om ovenstående eller andre lejeretlige problemstillinger, er du velkommen til at række ud til en af vores advokater Jacob Pedersen og Christian Homaa, som beskæftiger sig med lejeretlige forhold. 

Christian Homaa, Advokat
cho@interlex.dk
+45 92 44 09 36

Jacob Pedersen, Advokat
jp@interlex.dk
+45 81 40 66 70

Den 23. maj 2024 vedtog Folketinget et lovforslag om revision af reglerne om konkurskarantæne, som bl.a. skal gøre det muligt på sigt at give private adgang til oplysninger i konkurskarantæneregisteret. 

Loven træder i kraft den 1. juli 2024 og finder anvendelse på konkursboer, hvor der afsiges dekret efter lovens ikrafttræden

Kort om konkurskarantæne 

Reglerne om konkurskarantæne blev indført den 1. januar 2014. Konkurskarantænereglerne har over de seneste 10 år medført flere tusinde sager om konkurskarantæne. Ifølge Justitsministeriet var der pr. 16. februar 2024 pålagt i alt 11.711 konkurskarantæner. 

Reglerne indebærer, at ledelsesmedlemmer, der i tiden inden en erhvervsvirksomheds konkurs har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, kan blive pålagt en konkurskarantæne. Det kan f.eks. være, fordi de i længere tid ikke har indberettet og afregnet den korrekte moms og skat, i væsentlig grad tilsidesat reglerne om bogføring/regnskabsaflæggelse eller at de har indgået i en stråmandskonstruktion, hvor den daglige ledelse af virksomheden faktisk varetages af andre end de personer, der er registreret som selskabets ledelse.

Ved pålæg af konkurskarantæne forhindres den karantænepålagte som udgangspunkt i en 3-årig periode i at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, medmindre vedkommende hæfter personligt for virksomhedens gæld. 

Erhvervsstyrelsen fører et register over pålagte karantæner, som indtil nu ikke har været offentligt tilgængeligt. 

Revision af regler

Med det netop vedtagne lovforslag er der sket en revidering og udvidelse af reglerne om konkurskarantæne, baseret på Konkursrådets betænkning nr. 1582/2023. 

Med loven udvides anvendelsesområdet til også at omfatte fratrædende ledelsesmedlemmer i rekonstruktionssager.

Derudover indeholder loven en justering af virksomheds- og ledelsesbegreber og en præcisering af, hvad der udgør groft uforsvarlig forretningsførelse. Konkurslovens § 157 nye ordlyd er:

”Konkurskarantæne kan pålægges den, der senere end 1 år før fristdagen har deltaget i ledelsen af skyldnerens erhvervsvirksomhed, hvis den pågældende har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse eller har undladt at rette op på en groft uforsvarlig forretningsførelse, der er udvist tidligere end 1 år før fristdagen.”

Som nyt er det i bestemmelsens stk. 2 oplistet hvilke forhold, der i almindelighed skal anses for groft uforsvarlig forretningsførelse, og dermed i sig selv kan medføre konkurskarantæne.

• Tilsidesættelse af erhvervsvirksomhedens forpligtelser efter skatte-, told eller afgiftslovgivningen i væsentlig grad

• Tilsidesættelse af erhvervsvirksomhedens forpligtelser efter reglerne om bogføring og regnskabsaflæggelse i væsentlig grad 

• Ikke uvæsentlig reduktion af skyldners aktivmasse ved ikke forretningsmæssigt begrundet dispositioner til skade for kreditorerne  

• Deltagelse i stråmandskonstruktioner

• Fortsættelse af driften i en længere periode efter håbløshedstidspunktet, dvs. det tidspunkt, hvor den pågældende måtte have indset, at en videreførelse af erhvervsvirksomheden ville medføre et væsentligt tab for kreditorerne.

Herudover indeholder loven en række ændringer af de processuelle regler knyttet til konkurskarantænesager, justeringer i karantæneperioden og en hjemmel til udvidelse af afgangen til konkurskarantæneregisteret. 

Adgang til konkurskarantæneregister

Erhvervsstyrelsen fører et register over, hvem der er blevet pålagt konkurskarantæne. På nuværende tidspunkt er det kun udvalgte myndigheder, der har adgang til konkurskarantæneregisteret.

De nye regler indeholder hjemmel til, at der i en senere bekendtgørelse kan fastsættes regler for offentlighedens adgang til oplysninger i konkurskarantæneregisteret. 

Ved lovforslagets fremsættelse oplyste Justitsministeriet, at det er hensigten, at der skal gives offentlig adgang til registeret. Der blev bl.a. i pressemeddelelsen på Justitsministeriets hjemmeside anført:

”I dag er reglerne sådan, at det kun er udvalgte myndigheder, der har adgang til konkurskarantæneregisteret. Det betyder, at man f.eks. som håndværker ikke har mulighed for at tjekke, om den person, man er ved at indgå en aftale med, er pålagt en konkurskarantæne. Det vurderes, at en offentlig afgang til konkurskarantæneregisteret vil medvirke til at sikre et mere effektivt konkurskarantænesystem, som i højere grad kan være med til at sikre forbrugere og erhvervsdrivende mod potentielle tab”.

Se hele pressemeddelelsen her:  https://www.justitsministeriet.dk/pressemeddelelse/nyt-lovforslag-reviderer-konkurskarantaenereglerne/

Formålet med offentliggørelse af registeret er således at beskytte forbrugere og erhvervsdrivende mod økonomiske tab, der ved adgang til registeret får en reel chance for at gardere sig mod at kontrahere med personer, der er pålagt en konkurskarantæne.

Karantæneperiodens længde 

Tidligere kunne man kun blive pålagt konkurskarantæne i maksimalt 3 år, og perioden kunne fastsættes til en kortere periode, hvis særlige omstændigheder taler for det. 

Efter de nye regler kan karantæneperioden nu blive op til 5 år, hvis man som ledelsesmedlem har handlet særdeles groft uforsvarligt. I tilfælde af, at konkurskarantæne pålægges for en længere periode end 3 år, kan retten bestemme, at den pågældende heller ikke må deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed med personlig og ubegrænset hæftelse for virksomhedens forpligtelser. 

Som tidligere kan konkurskarantæne også pålægges for en kortere periode, hvis særlige omstændigheder eller personlige forhold taler herfor. Hvor ganske særlige omstændigheder taler herfor, kan konkurskarantænen helt bortfalde. 

Er vedkommende tidligere pålagt en konkurskarantæne, som ikke er udløbet, regnes konkurskarantænen tidligst fra udløbet af den senest pålagte konkurskarantæne. Konkurskarantænen udløber dog senest 10 år efter den seneste endelige afgørelse. 

Kontakt os gerne 

Hos INTERLEX Advokater er vi specialiseret inden for insolvensret, og vi bistår gerne, hvis du eller din virksomhed har brug for rådgivning relateret hertil.

Du er meget velkommen til at kontakte advokat Torben Korsager eller advokat Charlotte Graakjær Eriksen for en drøftelse. 

Torben Korsager, Advokat – Partner
tk@interlex.dk
20 64 01 54

Charlotte Graakjær Eriksen, Advokat – Associeret Partner
cge@interlex.dk
40 22 79 37

Byggebranchen har de seneste år været præget af et højt antal konkurser, herunder også blandt nogle af branchens største spillere. Mange bygherrer har derfor på den hårde måde måtte sande, hvorfor det er uhyre vigtigt at sikre sig bedst muligt mod sin entreprenørs konkurs. 

Hvad kan du gøre som bygherre?

Nedenfor følger en række forhold, du som bygherre bør overveje, når du indgår aftale med entreprenøren. Det samme gør sig gældende for dig, der som hovedentreprenør indgår aftaler med underentreprenører.  

1) Arbejdsgarantien

Indenfor byggebranchen er det sædvanlig praksis, at bygherre stiller krav om, at entreprenøren stiller en arbejdsgaranti i overensstemmelse med AB-reglerne i form af en bankgaranti.. Med arbejdsgarantien stiller entreprenøren sikkerhed for, at denne opfylder sine forpligtelser i henhold til den indgåede entrepriseaftale. 

Misligholder entreprenøren aftalen, kan bygherren kræve dækning under garantien, f.eks. i tilfælde af entreprenørens konkurs. 

Det er dog ikke et hvilket som helst krav, der kan søges dækket under arbejdsgarantien. 

Du kan som bygherre ikke forvente dækning under garantien, hvis du har ydet bevidst likviditetsforstrækning til entreprenøren, dvs. du har reelt ydet et lån til entreprenøren eller blot foretaget betalinger udover værdien af stadiet på entreprenørens arbejde.  

Du bør derfor som bygherre være varsom med at foretage betaling til entreprenøren udover, hvad der svarer til det aktuelle stade på entreprisen, idet et tilbagebetalingskrav ikke kan forventes dækket under arbejdsgarantien, f.eks. i tilfælde af entreprenørens konkurs. 

2) Forudbetalingsgaranti og individualisering

Såfremt entreprenøren kræver betaling for materialer m.v., som er købt af entreprenøren, men endnu ikke leveret på byggepladsen, kan du som bygherre efter reglerne i AB kræve, at entreprenøren stiller sikkerhed for levering. Sikkerheden skal svare til den fulde købesum for materialerne. 

Derudover kan det i tilfælde af leverandørens konkurs være en fordel også for dig som bygherre, hvis du desuden har stillet krav om, at der skal ske individualisering af de købte materialer hos den pågældende leverandør, dvs. at materialerne henstilles adskilt fra øvrigt materiel og markeres som tilhørende entreprenøren.  

3) Tilbagehold

Endeligt kan – og bør – du som bygherre sørge for at foretage tilbagehold i entreprisesummen, hvis der konstateres mangler ved det udførte arbejde. Det tilbageholdte beløb skal først frigives til entreprenøren, når manglerne er afhjulpet. Afhjælpes manglerne ikke, f.eks. i tilfælde af entreprenørens konkurs, kan det tilbageholdte beløb anvendes til udbedring af manglerne. 

Likviditet er dog ofte altafgørende i byggesager, og entreprenøren kan derfor have stærkt brug for den løbende betaling for at kunne fortsætte arbejdet.   

Derfor opstår spørgsmålet, om du som bygherre kan undlade at foretage tilbagehold i entreprisesummen trods konstaterede mangler, og i stedet henholde dig alene til arbejdsgarantien som sikkerhed, jf. ovenfor. 

Det korte svar herpå er nej. 

Som bygherre har du en tabsbegrænsningspligt over for den, der har stillet garantien. Er det muligt at foretage tilbagehold, bør du derfor gøre dette. Udøves der ikke tilbagehold trods konstaterede mangler, risikerer du at miste dækningen under arbejdsgarantien for det beløb, der kunne – og burde – være udøvet tilbagehold med. 

Kontakt os gerne

Hos INTERLEX Advokater er vi specialiseret inden for både entrepriseret samt insolvensret, og vi bistår naturligvis gerne, hvis din virksomhed har brug for rådgivning relateret hertil. 

Thomas Heintzelmann – Advokat, Partner
thh@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 21

Susan Lund Danielsen – Advokat
sld@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 25

Krav om arbejdsgiveres registrering af deres medarbejderes arbejdstid bliver en realitet per 1. juli 2024, hvis Folketinget vedtager det nyligt fremsatte lovforslag om ændring af arbejdstidsloven. 

Pligt til Registrering

Lovforslaget indebærer øvrige ændringer af arbejdstidsloven, men den ændring, der rammer arbejdsgiverne bredt, er den ny pligt for arbejdsgivere til at indføre et system, der muliggør registrering af den enkelte medarbejders daglige arbejdstid.

Ændringsforslaget er aktualiseret af den såkaldte ”Deutsche Bank-sag”, hvor EU-Domstolen fastslog, at medlemsstaterne skal pålægge arbejdsgivere at indføre ”et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid”.

Hvad skal arbejdsgiverne gøre nu?

Erindring om tung GDPR-implementering og senest NIS-2 m.v. har ledt til flere klienters spørgsmål om, hvorvidt de nu står over for en tilsvarende omfattende opgave. Til det er svaret ”nej”. 

Det er vores opfattelse, at registreringspligten, og herunder kravet om at medarbejderne skal kunne tilgå egne oplysninger i registreringssystemet, for mange virksomheders vedkommende kan løses relativt ressourceneutralt gennem anvendelse af virksomhedens eksisterende systemer eller ved et simpelt Excel set-up. Det står nemlig arbejdsgiverne frit for, hvordan de vil indrette et ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt” arbejdstidsregistreringssystem, naturligvis med respekt for GDPR-reglerne.  

Lovforslaget indebærer i øvrigt en mulighed for at undtage visse medarbejdertyper (de såkaldte ”selvtilrettelæggere”) fra reglerne om registreringspligt. Hvis en medarbejder undtages fra reglerne, skal det fremgå af den pågældende medarbejders ansættelseskontrakt. 

INTERLEX Advokater

INTERLEX Advokater følger lovprocessen og vil orientere om implementeringen af de nye regler – og vi vil naturligvis gerne være behjælpelige med en hurtig og operationel løsning på din virksomheds opfyldelse af det (forventeligt) nye krav til registrering af jeres medarbejderes arbejdstid.

Lars Sundtoft Madsen – Advokat, Partner
lsm@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 17

Anne Diness – Advokat, Partner
adi@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 16

Generelt om de foreløbige vurderinger:

Som det er mange bekendt, har Vurderingsstyrelsen i denne uge udsendt en række foreløbige ejendomsvurderinger til boligejere i Danmark. De foreløbige vurderinger skal danne grundlag for den grundskyld og ejendomsværdiskat, der skal betales i 2024 og 2025. De foreløbige vurderinger er udarbejdet for at imødekomme de nye boligskatteregler, som træder i kraft den 1. januar 2024.

De foreløbige vurderinger er Vurderingsstyrelsen foreløbige bud på, hvad ejerboligens værdi er pr. 1. januar 2022. Baggrunden for, at der udsendes foreløbige vurderinger og ikke endelige vurderinger, er alene, at Vurderingsstyrelsen endnu ikke er klar med de endelige vurderinger for alle boligejendomme. 

Som det fremgår af dagspressen, er der i mange tilfælde fejl ved de udsendte foreløbige vurderinger, der i nogle sammenhænge vurderes at være langt højere end markedsprisen, ligesom der også i flere tilfælde opereres med en grundværdi, der er overstiger den samlede ejendomsværdi inklusiv bygninger. 

Vurderingsstyrelsen forventer, at være klar med de endelige vurderinger i løbet af 2025, og de foreløbige vurderinger vil derfor gælde indtil da.

Uanset om du har modtaget en foreløbig eller en endelig vurdering, er det fortsat SKATs opfattelse, at 4 ud af 5 boligejere vil opleve at skulle betale en lavere boligskat, end hvad tilfældet er nu. De boligejere, der får en højere boligskat, vil få en skatterabat, således at der ikke sker en stigning i den samlede ydelse. Man bibeholder skatterabatten så længe man ejer boligen. 

Har den foreløbige vurdering betydning i forbindelse med overdragelse mellem familiemedlemmer?

Vi oplever fortsat, at mange familier ønsker at generationsskifte sin faste ejendom, men at de foreløbige vurderinger skaber en usikkerhed om, hvad der gælder. 

Efter cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (værdiansættelsescirkulæret), gælder et udgangspunkt om, at der kan ske overdragelse af fast ejendom mellem nære familiemedlemmer på særlige vilkår. Hovedreglen er, at en ejendom kan overdrages til den offentlige ejendomsvurdering +/- 15%, medmindre der foreligger såkaldte særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder kan, ikke udtømmende, være en mæglervurdering indhentet kort før overdragelsen, tidsmæssig forløb og sammenhæng mellem overtagelse og salg til væsentlige forskellige værdier, størrelsen af optaget realkreditbelåning, etc.  

Som følge af de nye offentlige ejendomsvurderinger, er der udstedt et nyt værdiansættelsescirkulære. Efter cirkulære nr. 9792 af 27. september 2021, ændres 15%-reglen til en 20%-regel, når der handles på baggrund af de nye ejendomsvurderinger. Det nye cirkulære skal derfor anvendes på overdragelser, der er baseret på en ny endelig vurdering efter ejendomsvurderingsloven.

Herefter udestår spørgsmålet om, hvorvidt de foreløbige vurderinger skal anvendes i forbindelse med værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse til familiemedlemmer samt hvilket cirkulære, der skal anvendes. 

Dette har man dog heldigvis taget specifikt stilling til i forbindelse med vedtagelsen af processen omkring de foreløbige vurderinger. Det fremgår således specifikt af forarbejderne, at de foreløbige vurderinger ikke skal danne grundlag for værdiansættelse af fast ejendom i forbindelse med overdragelse mellem familiemedlemmer, ligesom det specifikt er anført, at de foreløbige vurderinger ikke kan tages til indtægt for, at der foreligger særlige omstændigheder. 

Så længe der ikke er udarbejdet en ny endelig vurdering af din ejendom, består der således fortsat mulighed for, at der kan ske overdragelse af ejendommen til den offentlige ejendomsværdi +/- 15 %, og værdiansættelsen skal være baseret på de tidligere offentlige ejendomsvurderinger. 

Reglerne og praksis for overdragelsen mellem familiemedlemmer er dog komplekse, og vi anbefaler derfor, at overdragelse og eventuel vurdering af, om der foreligger særlige omstændigheder, sker i tæt samarbejde med din rådgiver. 

Lars Sundtoft Madsen – Advokat, Partner
lsm@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 17

Jacob Marquardt – Stud. jur.
jam@interlex.dk

Når en virksomhed er i konkurs, kan det have alvorlige konsekvenser for dens kreditorer. De står over for risikoen for at miste de penge, de er berettiget til at modtage. Det er derfor vigtigt at forstå de rettigheder, som kreditor har både før og under konkursen. 

Kreditors rettigheder før konkursen:

Hvis en debitor ikke opfylder sine betalingsforpligtelser – såsom ikke betaler til tiden eller undlader at opfylde aftalte betalingsbetingelser –, kan det være et signal om potentielle økonomiske problemer. I sådanne tilfælde bør kreditor være opmærksom og træffe passende foranstaltninger for at beskytte deres interesser. Dette kan f.eks. være ved:

Pant og sikkerhedsrettigheder: Hvis en kreditor har etableret pant eller sikkerhedsrettigheder i virksomhedens aktiver som sikkerhed for lån eller gæld, har kreditor ret til at realisere disse aktiver for at opnå betaling af sit udestående beløb. Man kan som kreditor også få transport i udestående fordringer eller få tredjemand til at kautionere for betalingen. Det er vigtigt at huske, at såfremt man får pant for gammel gæld, så kan dette muligvis kræves omstødt efter konkurslovens regler. 

Inkassoprocedurer: Kreditor har ret til at forfølge inddrivelse af deres udestående gæld blandt andet gennem fogedretten, eller igennem inkassoprocedurer som f.eks. at sende rykkere, opkrævning af renter og gebyrer i henhold til gældsaftalen.

Ret til at indlede konkurs: En kreditor kan også have ret til at indlede en konkursprocedure mod en virksomhed, hvis denne ikke er i stand til at opfylde sine betalingsforpligtelser. Dette kan være et sidste forsøg på at inddrive den udestående gæld. Det bemærkes her, at såfremt man ønsker at indgive en konkursbegæring mod en debitor, så skal man sikre sig, at betingelserne her for er opfyldt. 

Kreditors rettigheder under konkursen:

Når en virksomhed erklæres konkurs, ændrer kreditors rettigheder sig, da der træffes særlige foranstaltninger for at håndtere konkursboet. Nogle af kreditors rettigheder under konkursen inkluderer:

Lige behandling: Alle kreditorer har krav på at blive behandlet lige med de kreditorer, der er i samme klasse som dem selv. ”Klasserne” bliver opdelt efter konkursorden, hvorefter gæld er prioriteret, alt efter om det er gæld, som konkursboet har pådraget sig, om gælden er fortrinsberettiget på anden vis, f.eks. hvis det er et lønmodtagerkrav, eller hvorvidt det er et simpelt krav. 

Anmeldelse af krav: Kreditor skal anmelde deres krav i konkursboet. Kreditorerne skal i denne forbindelse sikre sig, at kravet er tilstrækkeligt dokumenteret. Såfremt kravet er et massekrav – hvilket er gæld, som konkursboet har pådraget sig under behandling af konkursboet –, lønmodtagerkrav eller andre krav end simple, så er det en god ide for kreditorerne at angive dette ved anmeldelsen. 

Orientering i kreditorinformationerne: Kurator er forpligtet til at fremsende kreditorinformationer, som løbende opridser, hvad kurator har foretaget sig i forbindelse med bobehandlingen, på denne måde kan kreditorerne få indsigt i aktiver og passiver for at skønne, om de får hel eller delvis dækning. 

Kuratorvalg: Kreditorerne kan efter konkurslovens § 108 begærer kuratorvalg inden for 3 uger efter bekendtgørelsen om konkursen. På denne måde kan kreditorerne få indflydelse på, hvem der behandler konkursboet. 

Kreditors rettigheder spiller en afgørende rolle i konkursprocessen og er afgørende for at beskytte kreditors økonomiske interesser. Før konkursen har kreditor mulighed for at indlede inkassoprocedurer, håndhæve pant og sikkerhedsrettigheder samt indlede konkursprocedurer. Under konkursen har kreditor ret til at anmelde krav, overvåge kurators handlinger i kreditorinformationerne og anmode om kuratorvalg. 

For at maksimere kreditorernes chancer for at inddrive gæld er det vigtigt, at kreditor er opmærksomme på deres rettigheder og handler i overensstemmelse hermed. Samtidig er det også vigtigt at søge juridisk rådgivning for at sikre en korrekt forståelse af gældende lovbestemmelser og procedurer i forbindelse med konkurs.

Torben Korsager, Advokat – Partner
tk@interlex.dk 
20 64 01 54

Kirsten Glent Abildgaard – Advokatfuldmægtig
kga@interlex.dk
Tlf. dir: 87 34 34 22
Mobil: 60 83 93 34

INTERLEX Advokater har en klar ambition om vækst og udvikling. Som et led i denne ambition opruster firmaet nu med fire nye associerede partnere. 

Rustet til fremtiden

Det er en følge af INTERLEX Advokaters ambitioner, at firmaet nu udnævner 4 dygtige advokater som associerede partnere. Advokat og Partner Thomas Heintzelmann udtaler:

”Uagtet at vi allerede har en solid og stærk rådgivningsvirksomhed, er det vigtigt for os, at vi løbende sørger for at styrke vores organisation og fundament, så derfor er det en store glæde, at de fire stærke profiler har takket ja til at indtræde som associerede partnere. Foruden det forhold, at det selvsagt er en sti ind i kapitalpartnerkredsen, så giver det også mulighed for indflydelse på udviklingen af INTERLEX Advokater, som både den eksisterende partnerkreds som de 4 nye associerede partnere forhåbentligt får stor glæde af”.

Fire stærke profiler løfter fagligheden

Birgitte Nygaard Christensen, der for nuværende har orlov fra INTERLEX Advokater indtil 1. juli 2023 og er ved at styrke sin faglighed yderligere med en advokatkonstitution som konstitueret landsdommer ved Vestre Landsret, har været ansat hos INTERLEX Advokater siden 2014. Udnævnelsen af Birgitte sker derfor fra den 1. juli. Fra 2016 har Birgitte ligeledes beskæftiget sig indgående med landbrugets og offentlige retsforhold, herunder særligt miljø- og planlovgivning, ekspropriation og krydsoverensstemmelsessager. 

Caroline Louise Ørskov Ganzhorn (L) har været ansat hos INTERLEX Advokater siden 2016, og har såvel i sin tid hos INTERLEX, som flere år forud for dette, intensivt beskæftiget sig med landbrugets og offentlige retsforhold. Caroline har endvidere omfattende erfaring med overdragelse af landbrugsejendomme. Foruden sin advokatgerning er Caroline ligeledes certificeret voldgiftsdommer. 

Bjarke G. Jochumsen (L) har været tilknyttet Team Erhverv siden han kom til INTERLEX i 2018, hvor han har beskæftiget sig med erhvervsretten bredt, herunder dog særligt indenfor kontrakt- og immaterialret. Bjarke tillige har omfattende procedureerfaring såvel hos INTERLEX Advokater som via sin tidligere ansættelse fra såvel by- som landsretten.

Charlotte Graakjær Eriksen har været tilknyttet INTERLEX siden 2008, og er en central del af Team Insolvens, hvor hun arbejder bredt med insolvensretten. Hun har igennem årene behandlet et stort antal konkursboer og rekonstruktioner, ligesom hun rådgiver kriseramte virksomheder og personer. Charlotte har en unik indsigt i og erfaring med håndtering af insolvensretlige forhold og er certificeret insolvensadvokat.

”Vi kender alle fire rigtig godt på baggrund af deres kompetente arbejde i huset i efterhånden mange år, og vi ved, at de med såvel deres faglighed som deres personlighed er meget stærke repræsentanter for INTERLEX Advokater. Derfor glæder det os meget til at kunne knytte dem endnu tættere til INTERLEX Advokater,” siger Thomas Heintzelmann. 

Om INTERLEX Advokater

INTERLEX advokater er et moderne erhvervsorienteret advokatfirma med base i Aarhus, men med klienter over hele landet og stærke internationale relationer. INTERLEX Advokater er specialiseret i fire teams: Team Erhverv, Team Fast Ejendom, Team Landbrug og Team Insolvens.

Yderligere oplysninger:

Kontakt Advokat og Partner Thomas Heintzelmann, 87 34 34 34 eller e-mail thh@interlex.dk.

Foto: Fra venstre mod højre: Birgitte Nygaard Christensen, Caroline Louise Ørskov Ganzhorn, Bjarke Jochumsen og Charlotte Graakjær Eriksen

Advokat og Partner Jesper Hedegaard runder et skarpt hjørne, og det vil glæde os at se klienter, venner og forretningsforbindelser til reception den 4. maj 2023 kl. 14.00- 17.00 på Restaurant Et.

Se mere i vedlagte invitation.

Med advokat Anne Diness om bordet opruster INTERLEX Advokater kapitalpartnerkredsen med en fagligt stærk, international kompetence. Oprustningen er en del af en strategisk prioritering og skal styrke det aarhusianske advokatfirmas udvikling såvel eksternt som internt. 

Det er en naturlig del af INTERLEX Advokaters udvikling og vækstambitioner, at firmaet nu henter Anne Diness ind som ny kapitalpartner. Partner og teamleder for Team Erhverv, Jesper Ganzhorn Ørskov, udtaler:

”Annes profil er helt unik. Hun har en omfattende international erfaring, ligesom hun kommer med faglig ballast indenfor områder, som såvel vi som vores eksisterende klienter kan drage stor nytte af. Derudover har Anne ikke mindst et særdeles vindende væsen, og netop de personlige relationer er noget, som vi vægter højt – både internt og eksternt. Vi er derfor meget glade for Annes tilgang og har store forventninger til hendes bidrag til firmaets udvikling. På egne vegne, men i særdeleshed også på vores klienters vegne. ”

Og den positive forventning er gensidig:

”Jeg kommer fra en stilling og en arbejdsplads, som jeg har været utrolig glad for gennem mange år. Jeg har haft stor indflydelse og meget nære relationer til mine kollegaer, og vi er sammen lykkedes med at finde værdiskabende løsninger på både små og store forhold. Af samme årsag lå det ikke i kortene, at jeg skulle skifte lige nu. Men INTERLEX Advokaters værdier og tilgang passer perfekt til min passion for at kombinere mine juridiske færdigheder med personlig rådgivning, der giver mening på bundlinjen” fortæller Anne Diness og uddyber:

”For mig er INTERLEX Advokater et velovervejet tilvalg af spændende muligheder, som jeg ser frem til at realisere sammen med de andre partnere og kollegaer på kontoret. Og samtidig er det heldigvis ikke et fuldstændigt farvel til min nuværende arbejdsplads og kollegaer, da de også fremadrettet vil ringe til mig, når der er brug for assistance”. 

Relevant kompetenceløft og rettidig oprustning

Anne Diness internationale og faglige kompetencer er med til at styrke advokatfirmaets profil yderligere og imødekomme en stigende efterspørgsel fra både danske og internationale klienter. Men udover Anne Diness’ fagligt stærke bagkatalog ser INTERLEX Advokater også frem til at få en yngre kvinde i partnerkredsen. Jesper Ganzhorn Ørskov udtaler:

”Vi må, som mange andre advokatforretninger, sande, at gennemsnitsalderen i vores partnerkreds er opadgående. Selvom vi synes, at vi har en god og dynamisk partnerkreds i den bedste alder, skal vi samtidig også sikre os, at vi løbende får nye stærke kompetencer ind, så vi ikke i fremtiden står overfor et forceret generationsskifte.”

INTERLEX Advokater planlægger fortsat organisk vækst på såvel partnersiden som blandt de ansatte, hvis muligheden herfor opstår med de rette profiler.

”Vi ønsker fortsat udvikling og vækst, så vi har til stadighed fokus på at tiltrække dygtige og engagerede medarbejdere på alle niveauer i firmaet”, fortæller Jesper Ganzhorn Ørskov.

Om INTERLEX Advokater

INTERLEX advokater er et moderne, erhvervsorienteret advokatfirma med base i Aarhus, men med klienter over hele landet og stærke internationale relationer. INTERLEX Advokater er specialiseret i fire teams: Team Erhverv, Team Fast Ejendom, Team Landbrug og Team Insolvens.

Yderligere oplysninger:

Kontakt Advokat og Partner Jesper Ganzhorn Ørskov, 87 34 34 34, jn@interlex.dk eller Anne Diness, 40 70 96 56.