Black Friday, eller Black Week, er de erhvervsdrivendes chance for med slagtilbud at sælge store mængder hurtigt. Efter at have oplevet det gode salg, kan flere erhvervsdrivende se fordelene ved, at tilbuddene fra Black Friday eller Black Week, efterfølgende forlænges  under et andet navn.

Spørgsmålet er, hvordan de markedsføringsretlige regler og retningslinjer, kan begrænse mulighederne for en forlængelse.

Denne artikel skal derfor ses som en oplysning til de erhvervsdrivende om, hvilke udfordringer det kan medføre.

Først og fremmest må betegnelsen ”Tilbud” (for varer der ikke er dagligvarer og sæsonvarer) kun bruges, hvis varen har været udbudt til normalprisen mindst 6 uger forinden tilbuddet.

Dernæst er udgangspunktet, at tilbuddet kun må vare i maksimalt 2 uger.

Hvis tilbuddet skal vare mere end 2 uger, er det et krav, at der tydeligt informeres om tilbudsperiodens reelle længde – både ved tilbudsperiodens begyndelse og ved gentagen markedsføring af tilbuddet.

Black Friday- eller Black Week-tilbud kan med andre ord ikke forlænges til en efterfølgende periode, hvis tilbuddet derved varer mere end 2 uger, og hvis der ikke ved begyndelsen af tilbudsperioden og under hele markedsføringen tydeligt informeres om den længere varighed.

Har den erhvervsdrivende f.eks. et ”Black Friday-tilbud” uden at angive yderligere om, hvilken periode tilbuddet er tilgængeligt i, kan den erhvervsdrivende f.eks. ikke forlænge dette tilbud til også at gælde for hele december måned.

Samtidig ligger der i betegnelsen ”Black Friday” og ”Black Week” en forventning om, at tilbuddene kun gælder i kortere periode, hvorfor det muligvis også af den grund kan være vildledende hvis tilbuddet blot skifter navn og fortsætter efter Black Friday/Black Week.

Bjarke G. Jochumsen – Advokat
E-mail: bj@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 43

Jesper Hedegaard – Advokat, Partner
E-mail: jh@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 38

Den 10. november 2020 sendte Fødevarestyrelsen et nyt brev ud til minkavlerne. 

Ved brev af 6. blev det meldt ud, at alle mink i landet skal aflives hurtigst muligt; dét ændres der ikke på med brevet af 10. november 2020.

Eneste reelle ændring er, at Fødevarestyrelsen oplyser, at regeringen er ved at indhente de fornødne hjemler til at påbyde aflivning af raske mink uden for 7,8 km. zonerne – altså en tynd indrømmelse af, at det juridisk fundament for alle aflivninger ikke var og endnu ikke er på plads.

Brev til minkavlerne version 2

I det seneste brev fra Fødevarestyrelsen til minkavlerne – ”Version 2” – er der en opdatering af, hvorledes du som minkavler skal forholde dig. I brevet er fremgangsmåden anført, men det står uklart, hvad der reelt stilles krav om, og hvad der alene opfordres til.

Idet lovgrundlaget ikke er på plads, må retningslinjerne formentlig skulle fortolkes således:

• Hvis din minkfarm ikke er smittet, og den er beliggende længere væk end 7,8 km fra en smittet minkfarm, opfordres du af myndighederne til at aflive minkene.

I en sådan situation er der ikke hjemmel (endnu) til at give påbud om aflivning.

• Hvis du har en smittet minkfarm, skal du ifølge myndighederne hurtigst muligt indgå en aftale med Fødevarestyrelsen om aflivning af minkene.

Der er i lov om dyrehold hjemme til at udstede påbud om aflivning.

• Hvis du har en ikke-smittet besætning beliggende inden for en radius på 7,8 km. fra en smittet besætning minkfarm, skal du ifølge myndighederne hurtigst muligt indgå en aftale med Fødevarestyrelsen om aflivning af minkene.

Der er muligvis i lov om dyrehold hjemmel til at udstede påbud om aflivning.

Hvordan der er opstået en zonegrænse på lige præcis 7,8 kilometer er svært at finde et svar på.

I 19 ud af 20 af de første tilfælde lå de smittede minkfarme ifølge myndighederne inden for en radius af 7,8 kilometer fra andre farme inficeret med covid-19, og efterfølgende har man iværksæt aflivning af alle mink inden for denne zone, men der er ikke en nærmere videnskabelig forklaring på dette.

Hvis man eksempelvis sammenligner med svinesygdommen APP 2 som er en luftbåren smitte, modsat Covid 19, så regner man alene med at smitten kan brede sig i op til 3 km.

Der kan således ikke konkluderes noget endeligt om, hvorvidt de anbefalede tiltag fra myndighederne angående ikke-smittede minkfarme, jf. pkt. 1 og 3 ovenfor, er nødvendige og proportionale.

Retningslinjerne for erstatningsudmålingen er ej heller tydelige, og det er en i høj grad et fortolkningsspørgsmål, hvad fuld ekspropriationserstatning udgør.

******

Aflivning af dyr uden hjemmel, ulovlige påbud, hastbehandling af retsgrundlaget, utvetydige oplysninger omkring erstatningsudmåling, fastsættelse af zonegrænse uden nærmere begrundelse.

Hvad er dine rettigheder som minkavler – Interlex Advokaters Team Landbrug kan bistå med juridisk rådgivning både lige nu og ved en efterfølgende sag om erstatningsudmåling.

Caroline Louise Ganzhorn – Advokat
E-mail: clg@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 37

Som følge af Covid-19 skal alle mink i Danmark aflives.

Baggrunden er, at Statens Serum Institut har fundet en ny muteret coronavirus i mink. Denne mutation vurderes at kunne påvirke effekten af en vaccine samtidig med, at minkfarme øger risikoen for flere virusmutationer.

Ud fra et forsigtighedsprincip har regeringen besluttet, at alle danske mink skal aflives.

Nedenfor redegøres for lovgrundlaget for henholdsvis smittede og ikke-smittede mink, hvilke rettigheder du har som minkavler, når myndighederne tvinger sig adgang til din ejendom, samt hvilken kompensation/erstatning du kan forvente.

Hjemmel til aflivning af smittede mink

I henhold til lovbekendtgørelse 2020-01-15 nr. 38 om hold af dyr (lov om dyrehold) kan myndighederne aflive dyr, hvis hensigten er at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af nærmere bestemte sygdomme. Ved udstedelse af bekendtgørelse 2020-10-08 nr. 1455 om COVID-19 hos pelsdyr blev COVID-19 tilføjet til sygdomslisten.

Det betyder, at Miljø- og Fødevareministeriet med baggrund i de to ovennævnte bekendtgørelser efter omstændighederne har hjemmel til at kræve aflivning af smittede mink, enten ved udstedelse af konkrete påbud eller ved fastsættelse af mere generelle bekæmpelsesforanstaltninger.

Lov om dyrehold giver samtidig myndighederne ret til at tiltvinge sig adgang til private ejendommen. Det betyder at myndighederne, såfremt de viser behørig legitimation, kan tiltvinge sig adgang til minkfarmene. Hvis en minkavler alligevel nægter myndighederne adgang, vil myndighederne med politiets hjælp kunne tvinge sig ind på minkfarmen og påbegynde aflivningen.

Manglende hjemmel til aflivning af ikke-smittede mink

Den nuværende lovgivning giver kun hjemmel til at påbyde aflivning af dyr på smittede besætninger samt dyr i nærheden af smittede besætninger.

I skrivende stund er der ikke hjemmel til at give myndighederne adgang til minkfarme uden smittede besætninger. For at kræve adgang til en minkfarm med henblik på aflivning af minkene skal der enten være konstateret sygdom blandt dyrene, eller minkfarmen skal ligge i et område med sygdomsudbrud.

På det foreliggende grundlag kan myndighederne med andre ord ikke lovligt kræve aflivning af raske mink, hvis der ikke er sygdom i besætningen, og hvis besætningen ikke er beliggende i et område med sygdomsudbrud.

Med baggrund i den manglende hjemmel har Miljø- og Fødevareministeriet udformet et udkast til et lovforslag, som allerede tirsdag den 10. november 2020 vil blive hastebehandlet i Folketinget.

Aflivning af minkbesætninger medfører krav på erstatning

Som minkavler er du berettiget til erstatning, når din minkbesætning aflives med baggrund i et påbud fra myndighederne. Erstatningen skal som udgangspunkt svare til dyrenes værdi. Derudover er du berettiget til erstatning for det opståede driftstab.

Aflivning af hele minkbestande, avlsmateriale mv. har karakter af ekspropriative indgreb og bør derfor erstattes tilsvarende.

Med baggrund i den seneste udmelding om aflivning af såvel smittede som ikke-smittede mink afventer vi på nuværende tidspunkt en opdatering af erstatningsmodellerne på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.

Kontakt os gerne for en uforpligtende drøftelse af dine rettigheder.

Caroline Louise Ganzhorn – Advokat
E-mail: clg@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 37

Nyt styresignal ændrer praksis for ”A/B-modellen”

Den 27. august 2020 offentliggjorde skattestyrelsen et nyt styresignal som ændrer praksis for værdiansættelse af aktieklasserne i såkaldte A/B-modeller. Praksisændringen indbefatter at man ved værdiansættelse i visse tilfælde skal medregne en gevinstmulighed. Praksisændringen har virkning fra den 28. februar 2021 og hvis man derfor har planer om generationsskifte i nærmeste fremtid, bør man snarest tage stilling til om man ønsker at benytte A/B-modellen.

A/B-modellen

Modellen er grundlæggende at man forinden et generationsskifte opdeler aktierne i A- og B-aktier, hvor A-aktierne har forlods ret til udbytte. Eftersom B-aktierne står tilbage for A-aktiernes forlods udbytteret kan B-aktierne overdrages til en efter omstændighederne lav værdi, samtidig med at de nye ejere/børnene er sikret en ejerandel af den fremtidige værditilvækst i selskabet. Den hidtidige praksis er at værdiansættelsen primært er afhængig af selskabets værdi og af værdien af den forlods udbytteret inklusiv opskrivning.

Den hidtidige A/B-model og værdiansættelse er fortsat gældende indtil at styresignalet træder i kraft den 28. februar 2021. Det skal dog dokumenteres, at overdragelsen er sket forinden denne dato.

Praksisændring

Med praksisændringen skal den værdimæssige forskydning mellem klasserne indregnes i værdiansættelsen af A- og B-aktierne. Det sker på baggrund af skattestyrelsens opfattelse af at den fremtidige indehaver af B-aktierne får adgang til en potentielt stor gevinst ved en relativ lav investering, hvorfor der opstår asymmetri mellem gevinstmuligheden og risikoen. Fremover skal denne formueforskydning mellem A- og B-aktierne således indregnes i værdiansættelsen af anparterne.

For god ordens skyld skal det nævnes at SKAT forbeholder sig retten til at skønne ved værdiansættelsen, og at en forkert værdiansættelse kan medføre vidtrækkende skattemæssige konsekvenser for aktionærerne.

Har du planer om generationsskifte i nærmeste fremtid eller har du i øvrigt spørgsmål til indretningen af din virksomhed, heraf skatteretlige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os i Team Erhverv.

Advokat Lars Sundtoft Madsen, 22 16 45 86 – lsm@interlex.dk

Folketinget vedtog den 12. maj 2020 den såkaldte ”kontrolpakke”. Formålet med kontrolpakken er blandt andet at mindske økonomisk kriminalitet begået gennem virksomheder og selskaber. Nærværende artikel vil gøre dig klogere på Erhvervsstyrelsens nye opgave som kontrolmyndighed, den nye opbevaringspligt af selskabsdokumenter og de afledte forpligtelser for selskabets ledelse.

Erhvervsstyrelsen som ny kontrolmyndighed

I de seneste år har der været en række større og meget alvorlige sager, hvor virksomheder har gjort brug af urigtige eller forfalskede selskabs- og regnskabsoplysninger for at skjule ulovligheder. På den baggrund vedtog folketinget kontrolpakken, som skal sikre rigtigheden af de selskabs- og regnskabsoplysninger, der er og bliver registreret i CVR-registret. Erhvervsstyrelsen skal derfor fremover også agere kontrolmyndighed, og har fået nye værktøjer, således at der hurtigt og effektivt kan gribes ind ved forkerte eller mangelfulde regnskabs- og selskabsoplysninger i CVR-registret.

Opbevaring af selskabsretlige dokumenter i mindst 5 år

En ny og vigtig regel er pligten til at opbevare selskabsdokumenter i 5 år efter udløbet af det regnskabsår, som dokumenterne vedrører. Selskabsdokumenter er ethvert dokument eller bilag, som et selskab er forpligtet til at lade udarbejde i henhold til selskabsloven eller regler fastsat i medfør af selskabsloven, eksempelvis stiftelsesdokument, vedtægter, ejerbog og generalforsamlingsreferater.

Opbevaringspligten indebærer, at myndighederne uden vanskeligheder, skal kunne få adgang til dokumenterne. Enten skal dokumenterne opbevares elektronisk, f.eks. via en server eller cloudløsning, eller i fysisk form. Hvis dokumenterne opbevares fysisk, skal de opbevares i Danmark, således at myndighederne uden vanskeligheder, kan få adgang til dokumenterne. Det er derimod intet krav at serveren eller cloudløsningen er fysisk tilstede i Danmark, så længe myndighederne kan få adgang til dokumenterne i forbindelse med tilsyn.

Nye pligter for ledelsen

Pligten til at opbevare selskabsretlige dokumenter i mindst 5 år påhviler som udgangspunkt selskabets direktion. I selskaber med en bestyrelse, påhviler pligten også indirekte bestyrelsen, fordi bestyrelsen skal sikre, at direktionen udøver sit erhverv på behørig måde og efter bestyrelsens retningslinjer.

Bestyrelsen skal derfor ikke kun sikre at direktionen efterlever de nye pligter, men også sikre, at bestyrelsens retningslinjer er fornødne. Hvilke selskabsdokumenter som direktionen skal opbevare bør indskrives i bestyrelsens retningslinjer.

Sanktioner

Hvis de nye pligter om opbevaring af selskabsdokumenter ikke iagttages, kan Erhvervsstyrelsen sanktionere med bøde og i meget grove tilfælde med tvangsopløsning af selskabet. Bøde vil kunne pålægges både selskabet og ledelsesmedlemmerne, forudsat at den manglende iagttagelse ikke er af underordnet karakter. Hvis et forhold kan berigtiges, vil selskabet blive pålagt en frist, forinden det potentielt vil blive tvangsopløst.

Ikrafttrædelse

De nye kontrolbeføjelser i medfør af ændringerne i årsregnskabsloven og revisorloven trådte i kraft den 1. juli 2020, og kontrolbeføjelserne i medfør af ændringerne i selskabsloven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder træder i kraft den 1. januar 2021. Den ovenfornævnte opbevaringspligt vedrørende selskabsdokumenter træder ligeledes i kraft den 1. januar 2021.

Kontakt os gerne for en uforpligtende drøftelse

Har du spørgsmål vedrørende dine forpligtelser i denne sammenhæng eller i øvrigt spørgsmål til indretningen af din virksomhed, er du velkommen til at kontakte os i Team Erhverv.

Jesper Hedegaard, 22 16 50 23 – jh@interlex-dk

Udbredelsen af Covid-19 kan medføre forsinkelse af igangværende byggeri enten som følge af syge eller hjemsendte/karantæneramte medarbejdere eller som følge af forsinkede materialeleverancer. Herudover kan byggesagen blive standset fra bygherres side grundet risiko for Covid-19.

Som udgangspunkt skal man som entreprenør levere sine ydelser i overensstemmelse med aftalen med bygherren til den aftalte tid.

Det er entreprenørens egen risiko, hvis medarbejderne bliver syge og derfor ikke kan udføre deres arbejde.

Det er endvidere entreprenørens egen risiko, hvis materialeleverance bliver forsinket.

Undtagelsen hertil og muligheden for at opnå ret til tidsfristforlængelse og derved undgå at komme i ansvarspådragende forsinkelse, fremgår af reglerne i henholdsvis AB 92 § 24 og AB 18 § 39.

Reglerne i AB 92 og AB 18 indholdsmæssigt enslydende og anfører, at der er ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af bl.a. force majeure eller offentlige påbud eller forbud.

Force majeure

Spørgsmålet er om udbruddet af Covid-19 er force majeure, som giver ret til tidsfristforlængelse. Force majeure er defineret som ekstraordinære udefrakommende omstændigheder. Umiddelbart er en virus af influenza lignende karakter ikke i sig selv et force majeure forhold. Det er dog værd at bemærke sig, at WHO den 11. marts 2020 erklærede, at Covid-19 er en pandemi (en global epidemi).

Der kan derfor tales for, at netop udbredelsen af Covid-19 kan udgøre et force majeure forhold, men det beror på en konkret vurdering i hver enkelt byggesag. Det kræves tillige, at man i den konkrete byggesag kan redegøre for, at forsinkelsen er forårsaget af syge eller hjemsendte/karantæneramte medarbejdere for, at man vil være berettiget til en tidsfristforlængelse.

Det er af afgørende betydning, at man så hurtigt som muligt varsler bygherre, at man er berettiget til tidsfristforlængelse som følge af force majeure. Som en almindelig loyalitetsforpligtelse fremgår det af AB 92 § 24 og AB 18 § 39, at man indenfor rimelighedens grænser skal forsøge at undgå eller begrænse forsinkelsen.

Ved vurdering af om man er berettiget til tidsfristforlængelse som følge af forsinkede materialeleveracer, er det afgørende, at man kan bevise, at forsinkelsen skyldes udbrud af Covid-19, hvilket vil være oplagt, såfremt forsinkelsen kan henføres til, at leverancen kommer fra de områder, hvor Covid-19 er særligt udbredt.

Det skal dog dokumenteres, at materialeforsinkelsen i den konkrete byggesag er forårsaget af udbrud af Covid-19 og at dette har medført en forsinkelse af entreprisen samt, at man ikke har haft mulighed for at indkøbe materialerne rettidigt andetsteds. Forpligtelsen til at søge at foretage dækningskøb andetsteds er større, jo mere almindelig (og uforarbejdet) materiale der er tale om modsat specielle produkter, der ikke uden videre kan købes andetsteds.

Man skal endvidere så hurtigt som muligt varsle bygherre, at man er berettiget til tidsfristforlængelse som følge af force majeure, ligesom man indenfor rimelighedens grænser skal forsøge at undgå eller begrænse forsinkelsen.

Økonomiske konsekvenser:

Såfremt force majeure reglen kan anvendes, er der ret til tidsfristforlængelse, men det følger samtidig af AB 92 § 27 og AB 18 § 43, at der ikke er ret til godtgørelse eller dækning af de meromkostninger, som forsinkelsen medfører for entreprenøren. Man undgår således alene ansvaret for forsinkelsen, typisk en dagbod, men må selv afholde omkostningerne ved forlængelse af byggeriet.

Påbud / forbud:

Som anført kan en tidsfristforlængelse tillige begrundes i, at der fra det offentlige udstedes et påbud eller forbud, som direkte påvirker fremdriften af et byggeri og som man er uden skyld i. For nuværende har der alene fra myndighedernes side været tale om henstillinger, men ikke deciderede påbud eller forbud, hvorfor denne undtagelse ikke anses for at være aktuel at anvende på nuværende tidspunkt. Der er varslet flere påbud fra myndighedernes side, men umiddelbart vedrører disse ikke driften af byggepladser.

Varsling af tidsfristforlængelse:

Såfremt man i et konkret tilfælde bliver forsinket eller der er risiko herfor som følge af Covid-19, er det vigtigt, at man varsler hurtigst muligt overfor bygherren, at man er berettiget til tidsfristforlængelse. Det skal dog præciseres, at det ikke med sikkerhed kan konkluderes, at Covid-19 er et force majeure forhold, som giver ret til tidsfristforlængelse, hvilket i sidste ende vil blive en vurdering fra rettens side i en eventuel voldgiftssag.

En meddelelse til bygherre kan eksempelvis udføres som følger:

”Det kan konstateres, at det omhandlede byggeri er forsinket / risikerer at blive forsinket som følge af Covid-19, idet følgende forhold har indvirket på fremdriften af byggesagen:

[Nedenstående forhold, som måtte være relevante, skal beskrives så udførligt som muligt]

• (forsinkelse af materialeleverancer)
• (hjemsendelse/karantæne af medarbejdere i overensstemmelse med myndighedernes anvisninger)
• (sygdomsramte medarbejdere)

Det skal derfor gøres gældende, at der i medfør af reglerne i AB 92 § 24, stk. 1, nr. 3 / AB 18 § 39, stk. 1, litra c er ret til tidsfristforlængelse som følge af de opståede force majeure forhold.

Vi vil naturligvis forsøge at undgå eller begrænse forsinkelsen, men må allerede nu varsle ret til tidsfristforlængelse. Længde af den varslede tidsfrist kan ikke fastsættes endeligt, men vi vil naturligvis vende tilbage med løbende status herom.”

Standsning af byggesagen fra bygherres side:

Der kan forekomme situationer, hvor det er bygherre, som påberåber sig Covid-19, som et force majeure forhold, som begrundelse for at standse arbejderne på en byggeplads. Baggrunden herfor kan være hensynet til ældre beboere, hvor der i renoveringssager skal arbejdes inde i de ældre beboeres boliger.

Bygherre vil i den forbindelse angiveligt ligeledes være berettiget til at påberåbe sig den tilsvarende force majeure regel, som findes i AB 92 § 26, stk.1 / AB 18 § 42, stk. 1, litra b. I så fald vil entreprenøren ikke have ret til at kræve erstatning eller godtgørelse for de meromkostninger, som en sådan standsning af byggeriet medfører, hvilket fremgår af AB 92 § 27, stk. 3 / AB 18 § 43, stk. 3.

Begrunder bygherren derimod standsning af arbejdet med offentlige påbud, jfr. AB 92 § 26, stk. 1 / AB 18 § 42, stk. 1, litra d, vil entreprenøren være berettiget til at kræve dækning af det tab, som entreprenøren lider ved forsinkelsen i medfør af AB 92 § 27, stk. 2, litra 1 / AB 18 § 43, stk. 2, litra d.

Såfremt bygherre standser arbejderne grundet ovenstående forhold, bør man hurtigst muligt varsle krav på tidsfristforlængelse ligesom der i det mindste bør tages et forbehold om at kræve sit mulige tab dækket af bygherren.

En meddelelse til bygherre kan eksempelvis udføres som følger:

”Det er noteret, at bygherre har standset arbejderne på ovennævnte byggesag. Som følge heraf vil byggeriet blive forsinket og det skal for god ordens skyld gøres gældende, at der i medfør af reglerne i AB 92 § 24 / AB 18 § 39 er ret til tidsfristforlængelse som følge af den krævede standsning af arbejderne.

Herudover skal der tages forbehold for at kræve dækket det tab, som vi måtte lide som følge af forsinkelsen.

Vi vil naturligvis forsøge at undgå eller begrænse forsinkelsen, men må allerede nu varsle ret til tidsfristforlængelse. Længde af den varslede tidsfrist kan ikke fastsættes endeligt, men vi vil naturligvis vende tilbage med løbende status herom.”

Kontakt advokat og partner Thomas Heintzelmann på thh@interlex.dk eller 28 87 14 34 for yderligere spørgsmål.

Der er rigtig mange spørgsmål, som presser sig på grundet den nuværende situation.

Et af de spørgsmål, vi allerede er blevet mødt med mange gange, er: kan vi pålægge vores medarbejdere at holde ferie i denne periode?

Det korte svar herpå er efter vores opfattelse; JA!

Vores vurdering og holdning er således, at situationen er så ekstraordinær, at betingelserne for at varsle ferie uden de sædvanlige varslingsregler er opfyldt, hvorfor der kan ske feriepålæg med forkortet eller dags varsel.

Selv for medarbejdere, der allerede har planlagt ferie i indeværende ferieår, der løber frem til 30. april 2019, er det vores vurdering, at denne ferie om nødvendigt kan ændres og varsles til afholdelse nu.  Hvis medarbejderen lider tab herved, skal dette dog som hovedregel erstattes af arbejdsgiveren.

Bemærk dog at der alene kan varsles ferie til afholdelse, såfremt medarbejderen har optjent ret hertil. Er der tale om nye medarbejdere, eller har medarbejderne afholdt al ferie i indeværende ferieår, kan der ikke gives feriepålæg.

Den generelle anbefaling er dog altid, at implementere de nødvendige skridt i samråd med jeres medarbejdere. Vores foreløbige erfaringer viser, at de fleste medarbejdere også har stor forståelse for situationen og også gerne vil bidrage.

Kontakt os hvis du måtte have spørgsmål eller bemærkninger hertil.

Vi vil endvidere forsøgte at holde jer opdateret på de øvrige tiltag og muligheder, der er givet virksomhederne som følge af den opståede situation.

Et eksempel til varsling af ferie til medarbejderne kunne være:

Grundet den nuværende pludseligt opståede situation omkring COVID-19, ser vi os nødsaget til at varsle, at du skal holde ferie fra den XX til den XX.

Da der er tale om en helt ekstraordinær situation bemærkes det, at feriepålægget sker med forkortet varsel, jf. herved Ferielovens § 15 stk. 2.

(Hvis anden ferie allerede er planlagt inden ferieårets udløb den 30. april og man anser det for nødvendigt ferien skal afholdes nu i stedet):

Ovennævnte indebærer endvidere, at den allerede planlagte og aftalte ferie fra den XX til den XX hermed annulleres, jf. herved Ferielovens § 15 stk. 3. Såfremt du allerede måtte have bestilt rejse eller lavet andre bindende aftaler, er vi villige til positivt at se på eventuelle løsninger herpå, herunder eventuelt fravær uden løn, såfremt du ikke efter ovennævnte feriepålæg måtte have tilstrækkeligt optjent ferie til denne periode. Du bedes i givet fald snarest muligt kontakte os herom.     

I forlængelse af regeringens udmeldinger ved vi, at mange af vores klienter står med ubesvarede og uafklarede spørgsmål af juridisk, økonomisk og forretningsmæssig karakter, herunder

• Hvad kan og skal vi gøre som arbejdsgivere?
• Hvad har det af konsekvenser på aftaler og kontrakter, som jeg har indgået, men som jeg eller mine samarbejdspartnere nu vanskeligt kan opfylde?
• Hvad kan jeg gøre, hvis min virksomhed akut bliver ramt økonomisk af den nuværende situation?

I konsekvens heraf har vi hos INTERLEX Advokater nedsat et juridisk Task Force, som tilbyder gratis telefonrådgivning og som således står klar til at bistå med de spørgsmål, du måtte have.

Vi har i denne uge åben for den gratis telefonrådgivning på følgende tidspunkter:

• Tirsdag den 17. marts mellem kl. 12.30 – 17.00.
• Torsdag den 19. marts mellem kl.12.30 – 17.00.

Ring endelig ind med dine spørgsmål. Er der optaget, ring da til den næste på listen eller læg en besked, så vender vi tilbage.

Ansættelsesretlige spørgsmål – Kontakt:

• Lars Sundtoft Madsen, 22 16 45 86
• Jesper Ørskov Nielsen, 28 19 58 38

Entrepriseret – Kontakt:

• Thomas Heintzelmann, 28 87 14 34

Fast ejendom – Kontakt:

• Susanne Buskov Møller,  21 60 15 84

Kontrakter og erhvervsrelaterede spørgsmål – Kontakt:

• Jesper Ørskov Nielsen, 28 19 58 38
• Søren Abildgaard Pedersen, 22 44 11 47
• Bjarke G. Jochumsen, 40 23 18 93
• Lars Sundtoft Madsen, 22 16 45 86

Udfordringer omkring drift, økonomi og likviditet – Kontakt:

• Torben Korsager, 20 64 01 54
• Charlotte Graakjær Eriksen, 40 22 79 37
• Anine Winther Høy, 23 70 71 30

Landbrugets forhold – Kontakt:

• Gert Lund, 28 19 58 34
• Caroline Ganzhorn, 29 11 04 01
• Birgitte Nygaard Christensen, 20 54 21 25

Er dit ejendomsforbehold gyldigt vedtaget? 

I vores arbejde med behandling af konkursboerne oplever vi ofte, at kreditorers ejendomsforbehold ikke er gyldigt vedtaget og derfor ikke har retsvirkning overfor boet. Dette til stor ærgrelse for den pågældende kreditor.

I Team Insolvens behandler vi konkursboer i alle størrelser og inden for alle brancher. Vil du være sikker på, at dit ejendomsforbehold er gyldigt, kan du læse med her.

Ejendomsforbehold 

Et ejendomsforbehold kan indsættes i en købsaftale ved alle typer af salg, f.eks. salg af en bil eller en maskine, og medfører, at sælger kan tage det solgte tilbage, hvis køber ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til aftalen, f.eks. som følge af, at køber går konkurs.  

Der er dog en række betingelser, der skal være opfyldte, før et sådant ejendomsforbehold er gyldigt, og det er her, du som sælger skal være opmærksom. 

Et gyldigt ejendomsforbehold stiftes som følger:

• Ejendomsforbeholdet aftales med køber og nedskrives skriftligt. Det skal fremgå udtrykkeligt, hvilken vare der tages ejendomsforbehold i.
  
• Ejendomsforbeholdet skal være aftalt senest ved overgivelsen af det solgte til køber.
• Den samlede købesum skal overstige 2.000 kr.
  
• Der må ikke være tale om en kreditaftale med variabelt lånebeløb.
  
• Køber skal senest ved overgivelse af det solgte betale minimum 20 % af den samlede købesum. (Denne betingelse gælder kun i forbrugerkøb). 

Er der foretaget en sikringsakt?

Når du har stiftet et gyldigt ejendomsforbehold, skal du desuden være opmærksom på, om der skal foretages en såkaldt sikringsakt for at være beskyttet mod retsforfølgning af køber, f.eks. købers konkurs. Et ejendomsforbehold i en bil skal f.eks. tinglyses i bilbogen for at opnår beskyttelse mod købers øvrige kreditorer i tilfælde af konkurs.  

Har du taget et gyldigt ejendomsforbehold i overensstemmelse med det ovenfor anførte og – hvor dette er påkrævet – foretaget den korrekte sikringsakt, vil du som det klare udgangspunkt være bedre stillet i tilfælde at købers konkurs. Du kan i denne situation tage det solgte tilbage og få fyldestgørelse herved.   

Kontakt os gerne for en snak om jeres muligheder

Har du spørgsmål vedrørende ejendomsforbehold i konkursretlig sammenhæng eller andre konkursretlige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os i Team Insolvens. 

Naboret – Hvor meget skal du finde dig i fra din nabo?

Larm, lugt, træer der skygger, overtrædelse af skellet, opførelse af generende bygninger eller andet, er måske hvad du må tåle som nabo.
Men hvor går grænsen mellem, hvad vi må tåle som borger i et dynamisk samfund og hvad du ikke skal acceptere?

Naboretten handler om retsforholdet mellem naboer.
Som udgangspunkt må en ejer/lejer ikke råde over sin ejendom på en sådan måde, at han begrænser andre ejeres/lejeres rådighed over deres ejendom.

Naboretten er ikke lovreguleret

En ejer/lejer skal råde over sin ejendom i respekt for naboer og andre nærtboende, der tillige kan blive generet af en bestemt aktivitet.

Naboretten er ikke reguleret ved lov, men skabt gennem domspraksis siden 1800-tallet, hvor behovet opstod med baggrund i øget industrialisering og øget befolkningstæthed.
Da reglerne er udviklet via domspraksis, findes der ikke en liste over de forskellige gener som er omfattet af den naboretlige beskyttelse, hvilket gør det svært at gennemskue, om naboens aktivitet er retsstridig eller ej.

Eftersom en større og større del af Danmark er blevet reguleret via offentlige planer, herunder lokalplaner, kommuneplaner og byplanvedtægter, kunne man måske forvente, at de naboretlige grundsætninger ikke længere havde så stor betydning. Dét er ikke tilfældet.

De naboretlige grundsætninger

Ud fra de nedenstående grundsætninger, fremgår det tydeligt, at grænsen mellem en berettiget og uberettiget adfærd svær at fastlægge.

Hvem er beskyttet?

•  Beskyttelsen omfatter en snæver kreds, men dog ikke kun de direkte naboer. Naboretten beskytter også andre omkringboende ejere/lejere, der individuelt og væsentligt påføres ulemper eller gener.Eksempelvis i forbindelse med opstilling af antennemaster, vindmøller eller andre større anlægsprojekter er kredsen af beskyttede udvidet til mere end blot de direkte naboer.

Hvilke ulemper er man beskyttet mod?

•  Beskyttelsen kan som udgangspunkt omfatte alle typer af ulemper. De ulemper der oftest er tvister om er skyggende træer, udsigt- og indbliksgener, bygningsdele der skygger for sol eller udsigt, støj, lugt, røg, støv og genskin fra glaserede tegnsten.

Hvilke ulemper er man ikke beskyttet mod?

•  Naboretten beskytter ikke mod enhver ulempe. For at gøre et naboretlig ansvar gældende, er det en betingelse, at den såkaldte ” naboretlige tålegrænse” er overskredet.Denne tålegrænse beror generelt på, at man på den ene side må tåle en vis udvikling i et moderne, dynamisk samfund, og at man på den anden side har en berettiget forventning om, at der ikke sker betydelige ændringer, hvorved man som nabo påføres væsentlige gener.

I vurderingen indgår særligt, hvad der må forventes af ulemper på den pågældende lokalitet – dvs. afhængigt af om man befinder sig i det åbne land, i et beboelsesområde eller nær et industrielt område. Er du flyttet på landet, må du eksempelvis acceptere, at det til tider lugter af gylle, og i et industriområde vil der naturligt forekomme støj i løbet af dagtimerne.

Ved bedømmelse af om den naboretlige tålegrænse er overtrådt, skal der foretages en konkret vurdering.

Landsretten har udtalt, at dét man må tåle, beror på en konkret rimelighedsvurdering af ulempernes karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og beliggenhed samt områdets karakter.

Den præcise grad af beskyttelse er derfor umulig at fastsætte, men skal vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde.

Hvad så, hvis den naboretlige tålegrænse er overskredet?

Såfremt der er et naboretligt ansvar, og tålegrænsen er overskredet, kan aktiviteten i nogle tilfælde kræves stoppet. Det kan være, at en tilbygning skal nedrives, eller at et træ skal fældes. Men i de fleste tilfælde er den eneste sanktion erstatning for det tab, som ulempen har medført.

Dette kan eksempelvis være erstatning til ejeren af en ejendom, som har fået en antennemast tæt på grunden, såfremt der kan påvises en værdiforringelse.

Som udgangspunkt skal erstatningen for den naboretlige krænkelse modsvare det værditab, som ligger ud over den naboretlige tålegrænse. Det betyder med andre ord, at naboerne må tåle et vist værditab, der ikke kompenseres for.

Det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde om den naboretlige tålegrænse er overskredet.

Kontakt os gerne for en snak om Jeres muligheder

Vi tilbyder at foretage en vurdering af din sag, inden du kaster dig ud i en ”nabokrig”, som du måske alligevel ikke vil få medhold i ved domstolene. Har du spørgsmål omkring naboret, eller har du brug for en vurdering af dine forhold så kontakt advokat Caroline Louise Ganzhorn.