Byggebranchen har de seneste år været præget af et højt antal konkurser, herunder også blandt nogle af branchens største spillere. Mange bygherrer har derfor på den hårde måde måtte sande, hvorfor det er uhyre vigtigt at sikre sig bedst muligt mod sin entreprenørs konkurs. 

Hvad kan du gøre som bygherre?

Nedenfor følger en række forhold, du som bygherre bør overveje, når du indgår aftale med entreprenøren. Det samme gør sig gældende for dig, der som hovedentreprenør indgår aftaler med underentreprenører.  

1) Arbejdsgarantien

Indenfor byggebranchen er det sædvanlig praksis, at bygherre stiller krav om, at entreprenøren stiller en arbejdsgaranti i overensstemmelse med AB-reglerne i form af en bankgaranti.. Med arbejdsgarantien stiller entreprenøren sikkerhed for, at denne opfylder sine forpligtelser i henhold til den indgåede entrepriseaftale. 

Misligholder entreprenøren aftalen, kan bygherren kræve dækning under garantien, f.eks. i tilfælde af entreprenørens konkurs. 

Det er dog ikke et hvilket som helst krav, der kan søges dækket under arbejdsgarantien. 

Du kan som bygherre ikke forvente dækning under garantien, hvis du har ydet bevidst likviditetsforstrækning til entreprenøren, dvs. du har reelt ydet et lån til entreprenøren eller blot foretaget betalinger udover værdien af stadiet på entreprenørens arbejde.  

Du bør derfor som bygherre være varsom med at foretage betaling til entreprenøren udover, hvad der svarer til det aktuelle stade på entreprisen, idet et tilbagebetalingskrav ikke kan forventes dækket under arbejdsgarantien, f.eks. i tilfælde af entreprenørens konkurs. 

2) Forudbetalingsgaranti og individualisering

Såfremt entreprenøren kræver betaling for materialer m.v., som er købt af entreprenøren, men endnu ikke leveret på byggepladsen, kan du som bygherre efter reglerne i AB kræve, at entreprenøren stiller sikkerhed for levering. Sikkerheden skal svare til den fulde købesum for materialerne. 

Derudover kan det i tilfælde af leverandørens konkurs være en fordel også for dig som bygherre, hvis du desuden har stillet krav om, at der skal ske individualisering af de købte materialer hos den pågældende leverandør, dvs. at materialerne henstilles adskilt fra øvrigt materiel og markeres som tilhørende entreprenøren.  

3) Tilbagehold

Endeligt kan – og bør – du som bygherre sørge for at foretage tilbagehold i entreprisesummen, hvis der konstateres mangler ved det udførte arbejde. Det tilbageholdte beløb skal først frigives til entreprenøren, når manglerne er afhjulpet. Afhjælpes manglerne ikke, f.eks. i tilfælde af entreprenørens konkurs, kan det tilbageholdte beløb anvendes til udbedring af manglerne. 

Likviditet er dog ofte altafgørende i byggesager, og entreprenøren kan derfor have stærkt brug for den løbende betaling for at kunne fortsætte arbejdet.   

Derfor opstår spørgsmålet, om du som bygherre kan undlade at foretage tilbagehold i entreprisesummen trods konstaterede mangler, og i stedet henholde dig alene til arbejdsgarantien som sikkerhed, jf. ovenfor. 

Det korte svar herpå er nej. 

Som bygherre har du en tabsbegrænsningspligt over for den, der har stillet garantien. Er det muligt at foretage tilbagehold, bør du derfor gøre dette. Udøves der ikke tilbagehold trods konstaterede mangler, risikerer du at miste dækningen under arbejdsgarantien for det beløb, der kunne – og burde – være udøvet tilbagehold med. 

Kontakt os gerne

Hos INTERLEX Advokater er vi specialiseret inden for både entrepriseret samt insolvensret, og vi bistår naturligvis gerne, hvis din virksomhed har brug for rådgivning relateret hertil. 

Thomas Heintzelmann – Advokat, Partner
thh@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 21

Susan Lund Danielsen – Advokat
sld@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 25

Krav om arbejdsgiveres registrering af deres medarbejderes arbejdstid bliver en realitet per 1. juli 2024, hvis Folketinget vedtager det nyligt fremsatte lovforslag om ændring af arbejdstidsloven. 

Pligt til Registrering

Lovforslaget indebærer øvrige ændringer af arbejdstidsloven, men den ændring, der rammer arbejdsgiverne bredt, er den ny pligt for arbejdsgivere til at indføre et system, der muliggør registrering af den enkelte medarbejders daglige arbejdstid.

Ændringsforslaget er aktualiseret af den såkaldte ”Deutsche Bank-sag”, hvor EU-Domstolen fastslog, at medlemsstaterne skal pålægge arbejdsgivere at indføre ”et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af hver enkelt arbejdstagers daglige arbejdstid”.

Hvad skal arbejdsgiverne gøre nu?

Erindring om tung GDPR-implementering og senest NIS-2 m.v. har ledt til flere klienters spørgsmål om, hvorvidt de nu står over for en tilsvarende omfattende opgave. Til det er svaret ”nej”. 

Det er vores opfattelse, at registreringspligten, og herunder kravet om at medarbejderne skal kunne tilgå egne oplysninger i registreringssystemet, for mange virksomheders vedkommende kan løses relativt ressourceneutralt gennem anvendelse af virksomhedens eksisterende systemer eller ved et simpelt Excel set-up. Det står nemlig arbejdsgiverne frit for, hvordan de vil indrette et ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt” arbejdstidsregistreringssystem, naturligvis med respekt for GDPR-reglerne.  

Lovforslaget indebærer i øvrigt en mulighed for at undtage visse medarbejdertyper (de såkaldte ”selvtilrettelæggere”) fra reglerne om registreringspligt. Hvis en medarbejder undtages fra reglerne, skal det fremgå af den pågældende medarbejders ansættelseskontrakt. 

INTERLEX Advokater

INTERLEX Advokater følger lovprocessen og vil orientere om implementeringen af de nye regler – og vi vil naturligvis gerne være behjælpelige med en hurtig og operationel løsning på din virksomheds opfyldelse af det (forventeligt) nye krav til registrering af jeres medarbejderes arbejdstid.

Lars Sundtoft Madsen – Advokat, Partner
lsm@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 17

Anne Diness – Advokat, Partner
adi@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 16

Generelt om de foreløbige vurderinger:

Som det er mange bekendt, har Vurderingsstyrelsen i denne uge udsendt en række foreløbige ejendomsvurderinger til boligejere i Danmark. De foreløbige vurderinger skal danne grundlag for den grundskyld og ejendomsværdiskat, der skal betales i 2024 og 2025. De foreløbige vurderinger er udarbejdet for at imødekomme de nye boligskatteregler, som træder i kraft den 1. januar 2024.

De foreløbige vurderinger er Vurderingsstyrelsen foreløbige bud på, hvad ejerboligens værdi er pr. 1. januar 2022. Baggrunden for, at der udsendes foreløbige vurderinger og ikke endelige vurderinger, er alene, at Vurderingsstyrelsen endnu ikke er klar med de endelige vurderinger for alle boligejendomme. 

Som det fremgår af dagspressen, er der i mange tilfælde fejl ved de udsendte foreløbige vurderinger, der i nogle sammenhænge vurderes at være langt højere end markedsprisen, ligesom der også i flere tilfælde opereres med en grundværdi, der er overstiger den samlede ejendomsværdi inklusiv bygninger. 

Vurderingsstyrelsen forventer, at være klar med de endelige vurderinger i løbet af 2025, og de foreløbige vurderinger vil derfor gælde indtil da.

Uanset om du har modtaget en foreløbig eller en endelig vurdering, er det fortsat SKATs opfattelse, at 4 ud af 5 boligejere vil opleve at skulle betale en lavere boligskat, end hvad tilfældet er nu. De boligejere, der får en højere boligskat, vil få en skatterabat, således at der ikke sker en stigning i den samlede ydelse. Man bibeholder skatterabatten så længe man ejer boligen. 

Har den foreløbige vurdering betydning i forbindelse med overdragelse mellem familiemedlemmer?

Vi oplever fortsat, at mange familier ønsker at generationsskifte sin faste ejendom, men at de foreløbige vurderinger skaber en usikkerhed om, hvad der gælder. 

Efter cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (værdiansættelsescirkulæret), gælder et udgangspunkt om, at der kan ske overdragelse af fast ejendom mellem nære familiemedlemmer på særlige vilkår. Hovedreglen er, at en ejendom kan overdrages til den offentlige ejendomsvurdering +/- 15%, medmindre der foreligger såkaldte særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder kan, ikke udtømmende, være en mæglervurdering indhentet kort før overdragelsen, tidsmæssig forløb og sammenhæng mellem overtagelse og salg til væsentlige forskellige værdier, størrelsen af optaget realkreditbelåning, etc.  

Som følge af de nye offentlige ejendomsvurderinger, er der udstedt et nyt værdiansættelsescirkulære. Efter cirkulære nr. 9792 af 27. september 2021, ændres 15%-reglen til en 20%-regel, når der handles på baggrund af de nye ejendomsvurderinger. Det nye cirkulære skal derfor anvendes på overdragelser, der er baseret på en ny endelig vurdering efter ejendomsvurderingsloven.

Herefter udestår spørgsmålet om, hvorvidt de foreløbige vurderinger skal anvendes i forbindelse med værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse til familiemedlemmer samt hvilket cirkulære, der skal anvendes. 

Dette har man dog heldigvis taget specifikt stilling til i forbindelse med vedtagelsen af processen omkring de foreløbige vurderinger. Det fremgår således specifikt af forarbejderne, at de foreløbige vurderinger ikke skal danne grundlag for værdiansættelse af fast ejendom i forbindelse med overdragelse mellem familiemedlemmer, ligesom det specifikt er anført, at de foreløbige vurderinger ikke kan tages til indtægt for, at der foreligger særlige omstændigheder. 

Så længe der ikke er udarbejdet en ny endelig vurdering af din ejendom, består der således fortsat mulighed for, at der kan ske overdragelse af ejendommen til den offentlige ejendomsværdi +/- 15 %, og værdiansættelsen skal være baseret på de tidligere offentlige ejendomsvurderinger. 

Reglerne og praksis for overdragelsen mellem familiemedlemmer er dog komplekse, og vi anbefaler derfor, at overdragelse og eventuel vurdering af, om der foreligger særlige omstændigheder, sker i tæt samarbejde med din rådgiver. 

Lars Sundtoft Madsen – Advokat, Partner
lsm@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 17

Jacob Marquardt – Stud. jur.
jam@interlex.dk

Når en virksomhed er i konkurs, kan det have alvorlige konsekvenser for dens kreditorer. De står over for risikoen for at miste de penge, de er berettiget til at modtage. Det er derfor vigtigt at forstå de rettigheder, som kreditor har både før og under konkursen. 

Kreditors rettigheder før konkursen:

Hvis en debitor ikke opfylder sine betalingsforpligtelser – såsom ikke betaler til tiden eller undlader at opfylde aftalte betalingsbetingelser –, kan det være et signal om potentielle økonomiske problemer. I sådanne tilfælde bør kreditor være opmærksom og træffe passende foranstaltninger for at beskytte deres interesser. Dette kan f.eks. være ved:

Pant og sikkerhedsrettigheder: Hvis en kreditor har etableret pant eller sikkerhedsrettigheder i virksomhedens aktiver som sikkerhed for lån eller gæld, har kreditor ret til at realisere disse aktiver for at opnå betaling af sit udestående beløb. Man kan som kreditor også få transport i udestående fordringer eller få tredjemand til at kautionere for betalingen. Det er vigtigt at huske, at såfremt man får pant for gammel gæld, så kan dette muligvis kræves omstødt efter konkurslovens regler. 

Inkassoprocedurer: Kreditor har ret til at forfølge inddrivelse af deres udestående gæld blandt andet gennem fogedretten, eller igennem inkassoprocedurer som f.eks. at sende rykkere, opkrævning af renter og gebyrer i henhold til gældsaftalen.

Ret til at indlede konkurs: En kreditor kan også have ret til at indlede en konkursprocedure mod en virksomhed, hvis denne ikke er i stand til at opfylde sine betalingsforpligtelser. Dette kan være et sidste forsøg på at inddrive den udestående gæld. Det bemærkes her, at såfremt man ønsker at indgive en konkursbegæring mod en debitor, så skal man sikre sig, at betingelserne her for er opfyldt. 

Kreditors rettigheder under konkursen:

Når en virksomhed erklæres konkurs, ændrer kreditors rettigheder sig, da der træffes særlige foranstaltninger for at håndtere konkursboet. Nogle af kreditors rettigheder under konkursen inkluderer:

Lige behandling: Alle kreditorer har krav på at blive behandlet lige med de kreditorer, der er i samme klasse som dem selv. ”Klasserne” bliver opdelt efter konkursorden, hvorefter gæld er prioriteret, alt efter om det er gæld, som konkursboet har pådraget sig, om gælden er fortrinsberettiget på anden vis, f.eks. hvis det er et lønmodtagerkrav, eller hvorvidt det er et simpelt krav. 

Anmeldelse af krav: Kreditor skal anmelde deres krav i konkursboet. Kreditorerne skal i denne forbindelse sikre sig, at kravet er tilstrækkeligt dokumenteret. Såfremt kravet er et massekrav – hvilket er gæld, som konkursboet har pådraget sig under behandling af konkursboet –, lønmodtagerkrav eller andre krav end simple, så er det en god ide for kreditorerne at angive dette ved anmeldelsen. 

Orientering i kreditorinformationerne: Kurator er forpligtet til at fremsende kreditorinformationer, som løbende opridser, hvad kurator har foretaget sig i forbindelse med bobehandlingen, på denne måde kan kreditorerne få indsigt i aktiver og passiver for at skønne, om de får hel eller delvis dækning. 

Kuratorvalg: Kreditorerne kan efter konkurslovens § 108 begærer kuratorvalg inden for 3 uger efter bekendtgørelsen om konkursen. På denne måde kan kreditorerne få indflydelse på, hvem der behandler konkursboet. 

Kreditors rettigheder spiller en afgørende rolle i konkursprocessen og er afgørende for at beskytte kreditors økonomiske interesser. Før konkursen har kreditor mulighed for at indlede inkassoprocedurer, håndhæve pant og sikkerhedsrettigheder samt indlede konkursprocedurer. Under konkursen har kreditor ret til at anmelde krav, overvåge kurators handlinger i kreditorinformationerne og anmode om kuratorvalg. 

For at maksimere kreditorernes chancer for at inddrive gæld er det vigtigt, at kreditor er opmærksomme på deres rettigheder og handler i overensstemmelse hermed. Samtidig er det også vigtigt at søge juridisk rådgivning for at sikre en korrekt forståelse af gældende lovbestemmelser og procedurer i forbindelse med konkurs.

Torben Korsager, Advokat – Partner
tk@interlex.dk 
20 64 01 54

Kirsten Glent Abildgaard – Advokatfuldmægtig
kga@interlex.dk
Tlf. dir: 87 34 34 22
Mobil: 60 83 93 34

Det er et spørgsmål, arbejdsgiver ofte stiller, hvis denne står over for en konkurs. Der er dog god grund til optimisme, da medarbejdere oftest er sikret deres løn, feriepenge m.v. ved en arbejdsgivers konkurs. 

Hvordan forløber processen? 

Når en virksomhed er blevet erklæret konkurs, er det kurators opgave at sørge for håndtering af virksomheden. Kurator vil i den forbindelse undersøge, om der er grundlag for at overdrage virksomheden, herunder medarbejderne, eller om virksomheden skal lukkes ned. 

Forløbet for medarbejderne efter en konkurs vil variere afhængig af den konkrete situation. Nedenfor skitseres et typisk overordnet forløb, hvor 1) virksomheden videreføres og 2) virksomheden afvikles. 

Model 1 – Virksomheden videreføres

Som det fremgår af model 1 ovenfor, vil den overordnede proces ved videreførelse af virksomheden ofte være, at kurator orienterer medarbejderne om konkursen og hjemsender dem med besked om at afvente yderligere instrukser. Kurator vil herefter orientere medarbejderne, når overdragelsen af virksomheden er på plads, herunder oplyse hvilke – hvis ikke alle – medarbejdere, der overtages af køber. De overdragne medarbejdere fortsætter herefter sit arbejde som før konkursen med køber som ny arbejdsgiver. 

Lønkrav frem til konkursen anmeldes til og udbetales af LG, mens løn m.v. efter konkursen betales af den nye arbejdsgiver. 

Model 2 – Virksomheden afvikles

Som det fremgår af model 2 ovenfor, vil den overordnede proces ved afvikling af virksomheden ofte være, at kurator også her indledningsvist orienterer medarbejderne om konkursen og hjemsender dem med besked om at afvente yderligere instrukser. Når kurator har konstateret, at virksomheden ikke skal videreføres, vil konkursboet opsige og fritstille medarbejderne.

Både forfalden løn og løn i en eventuel opsigelsesperiode anmeldes til og udbetales af LG. 

Hvad er Lønmodtagernes Garantifond (LG)? 

Lønmodtagernes Garantifond (LG) er – som navnet allerede afslører – en fond, der dækker lønmodtageres krav på løn, pension, feriepenge m.v., hvis en virksomhed går konkurs eller lignende. Er lønmodtagere medlem af en fagforening, vil den pågældendes fagforening kunne bistå med anmeldelsen til LG m.v. 

Kontakt os gerne

Har du spørgsmål til ovenstående, overdragelse af en kriseramt virksomhed eller insolvensretlige problemstillinger i øvrigt, er du meget velkommen til at kontakte advokat Susan Lund Danielsen eller advokat Torben Korsager. 

Torben Korsager, Advokat – Partner
tk@interlex.dk 
20 64 01 54

Sudan Lund Danielsen
sld@interlex.dk 
30 63 58 17

Det er ikke risikofrit at modtage betaling fra en nødlidende kunde, debitor eller anden samarbejdspartner, hvis vedkommende kort tid efter betalingen går konkurs. Konkursloven indeholder en række omstødelsesregler, som giver konkursboet mulighed for at omstøde betaling af gæld under nærmere omstændigheder.

Konkurslovens omstødelsesregler

Så snart en erhvervsdrivende har et faktureret tilgodehavende hos en kunde, debitor eller anden samarbejdspartner opstår der et gældsforhold, hvor der er risiko for omstødelse, hvis der sker betaling og vedkommende efterfølgende går konkurs. 

Jo tættere betalingen sker på konkursen, jo større er risikoen for omstødelse. For at betalingen kan omstødes, stiller omstødelsesreglerne overordnet krav om, at betalingen har været til skade for de øvrige kreditorer og har medført et tab for konkursboet. 

Omstødelsesreglerne er sat i verdenen for at sikre en ligelig behandling af kreditorerne. Det skal ses i sammenhæng med, at konkurs er universalforfølgning, hvor alle kreditorer er samlet under ét for at opnå hel eller delvis fyldestgørelse af sine krav. Det går derfor ikke, at en kreditor umiddelbart før konkursen, f.eks. ved trussel om konkurs, har fremtvunget betaling, og dermed opnår fuld dækning, mens alle øvrige kreditorer må nøjes med en mindre dividende i konkursboet. 

Den tidsmæssige periode med størst omstødelsesrisiko  

Er kreditor ikke nærtstående med skyldner, er der størst risiko for at blive mødt med et omstødelseskrav, hvis betalingen er sket i 3-måneders perioden før fristdagen. Her anvendes konkurslovens § 67, der er den hyppigste anvendte omstødelsesregel ved omstødelse af betalinger.

Fristdag Fristdagen er typisk den dato, hvor skifteretten modtager en begæring om konkurs. Fristdagen er dermed ikke den dag, hvor skyldneren gik konkurs.  Nærtstående Nærtstående er ægtefæller, børn, forældre, søskende og deres ægtefæller samt andre personer, der har stået hinanden særlig nær. Et selskab og en person kan også være nærtstående, hvis personen eller dennes nærtstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af selskabets kapital. Ligeledes kan to selskaber under visse nærmere betingelser være nærtstående

En betaling i 3-måneders perioden før fristdagen kan kun omstødes, hvis der foreligger en af følgende 3 situationer:  

• Betalingen er sket med usædvanlige betalingsmidler
• betalingen er sket før normal betalingstid eller
• betalingen har afgørende forringet skyldners betalingsevne. 

I alle 3 situationer kan der kun ske omstødelse hvis betalingen ikke fremtrådte som ordinær. Ved vurdering ser man på, om betalingen er sket som led i skyldnerens normale betalingsmønster eller modsat er udløst af konkurstruslen. Betalingen må siges at være udløst af konkurstruslen, hvis betalingen ville være foretaget på anden vis, hvis skyldneren ikke havde befundet sig i økonomiske vanskeligheder.

For skyldners nærtstående kan der ske omstødelse af betalinger i op til 2 år før fristdagen. I det tilfælde skal konkursboet dog som yderligere betingelse bevise, at skyldner var eller blev insolvent på tidspunktet for betalingen.

Omstødelsesrisiko ved tidligere betalinger 

Er en ekstern kreditor, der ikke har nogen nærtstående-relation til skyldner, risikofri hvis betalingen er sket tidligere end 3 måneder før fristdagen? Svaret er desværre nej. 

Der kan tillige ske omstødelse af en betaling af gæld efter konkurslovens § 74, der ikke indeholder en omstødelsesfrist. Denne omstødelsesregel er således ikke begrænset til en bestemt tidsperiode, hvori der kan ske omstødelse. 

Der stilles til gengæld strenge krav for at kunne anvende konkurslovens § 74. Der kan kun ske omstødelse hvis (1) betalingen på utilbørlig måde har begunstiget en kreditor på de øvrige kreditorers bekostning og (2) skyldner var eller ved betalingen blev insolvent. Hertil (3) skal modtager af betalingen have været i ond tro i forhold til betalingens utilbørlighed og skyldners insolvens. 

Konkurslovens § 74 vil f.eks. være anvendelig i de tilfælde, hvor kreditor har modtaget betaling som følge af en trussel om konkurs eller faktisk indgivelse af konkursbegæring på et tidligere tidspunkt end 3 måneder før fristdagen, forudsat skyldner på betalingstidspunkt var insolvent og forblev insolvent frem til konkursen. 

Retsvirkningen af omstødelse

Kan en betaling af gæld omstødes, vil det medføre, at kreditor enten skal fralægge sig sin berigelse, som dog ikke kan overstige konkursboets tab, eller erstatte konkursboets tab. 

Det medfører, at kreditor skal tilbagebetale det omstødte beløb til konkursboet. Kreditor har herefter et krav på skyldneren, som kreditor må anmelde i konkursboet. Hvis der bliver udlodning i konkursboet, vil kreditor modtage dividende på lige fod med boets øvrige kreditorer. 

Kontakt os gerne 

Har man et tilgodehavende hos  en kunde, debitor eller samarbejdspartner, der er på vej i en konkurs, kan det være en fordel at tage fat i en advokat, der vil kunne rådgive om, hvordan man bedst får inddrevet sit tilgodehavende med den mindste risiko for senere at blive mødt med et omstødelseskrav. 

Team Insolvens har mange års erfaring og ekspertise med håndtering af omstødelseskrav, herunder førelse af omstødelsessager og forhandling med kurator forud for anlæg af en omstødelsessag. 

Du er meget velkommen til at kontakte advokat Torben Korsager eller advokat Charlotte Graakjær Eriksen for en drøftelse. 

Torben Korsager, Advokat – Partner
tk@interlex.dk 
20 64 01 54

Charlotte Graakjær Eriksen, Advokat
cge@interlex.dk
87 34 34 09

---

Efter selskabslovens § 225 kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, såfremt selskabet ikke længere er lovligt. Et selskab er eksempelvis ikke længere lovligt, hvis Erhvervsstyrelsen ikke har modtaget kapitalselskabets godkendte årsrapport, eller hvis kapitalselskabet ikke har en lovlig ledelse. Selskabslovens § 225, stk. 1, nr. 1 – 11 oplister herudover alle de grunde, som kan give anledning til, at Erhvervsstyrelsen sender et selskab til tvangsopløsning ved skifteretten. I denne artikel vil grunden til tvangsopløsning blive kaldt for ”Manglen”. 

Genoptagelse

Hvis du er havnet i den situation, at dit selskab er sendt til tvangsopløsning, men du ønsker at forsætte dit selskab, har du mulighed for at søge om genoptagelse af selskabet.

Genoptagelsen kan i praksis opdeles i to ”perioder”: Perioden med fire ugers fristen og perioden med tre måneders fristen. Perioden med fire ugers fristen er den frist, som Erhvervsstyrelsen sætter, inden de oversender en tvangsopløsning til skifteretten. Såfremt man ønsker at undgå, at ens selskab oversendes til skifteretten, skal man inden for denne frist afhjælpe Manglen.

Hvis man ikke formår at få afhjulpet Manglen, inden selskabet sendes over til skifteretten for at blive tvangsopløst, men man stadig ønsker at videreføre selskabet, så skal selskabet opfylde visse betingelser. 

Det skal kort bemærkes, at når skifteretten har fået et selskab til tvangsopløsning, så udpeger skifteretten en ”likvidator”. En likvidator er en advokat, som undersøger diverse forhold i en tvangsopløsningssag, og herefter indstiller til, hvorvidt selskabet skal opløses solvent, insolvent, eller hvorvidt der skal indledes en reel konkursbehandling. 

Betingelserne for at få sit selskab genoptaget er følgende:

1. Manglen, der er skyld i, at selskabet er sendt til tvangsopløsning, skal afhjælpes. 
2. Selskabets kapitalejere skal på en (ekstraordinær) generalforsamling fremsætte forslag om, at selskabet skal genoptages, og det skal herefter vedtages. Det er her meget vigtigt at huske, at hvis skifteretten har udpeget en likvidator, så skal likvidator samtykke i beslutningen. 
3. En godkendt revisor skal udarbejde en revisorerklæring, hvori de angiver, at selskabskapitalen er til stede i selskabet, og derudover, at der ikke er ulovlige lån til selskabets ledelse. 
4. Selskabet må ikke inden for de sidste 5 år have været igennem en tvangsopløsning ved skifteretten. 
5. Anmeldelsen om genoptagelse skal være modtaget, inden for den 3 måneders frist, som bliver fastsat af Erhvervsstyrelsen.

Alle ovenstående betingelser skal være opfyldt, før en genoptagelse kan godkendes. 

Hvad skal du så gøre?

For at opridse det kort: Hvis dit selskab er sendt til tvangsopløsning ved skifteretten, så gør hurtigst muligt likvidator opmærksom på, at du ønsker, at selskabet skal genoptages. Det skal nævnes her, at det kan være fast praksis ved den pågældende likvidator, at der skal indbetales en sikkerhed for sagsbehandlingen. 

Herefter skal du kontakte en revisor, som kan udarbejde en revisorerklæring for selskabet, og eventuel hjælpe med at udbedre manglen (eksempelvis hvis tvangsopløsningsårsagen er manglende årsregnskab). Du kan også vælge at kontakte en advokat for at få hjælp. INTERLEX Advokater rådgiver og yder gerne bistand i tvangsopløsningssager, medmindre INTERLEX Advokater selv er blevet udpeget som likvidator. 

Når du sammen med din rådgiver (uanset om det er revisor eller advokat), har klarlagt årsagen til tvangsopløsningen, samt udarbejdet diverse dokumenter til at afhjælpe Manglen, herunder revisorerklæring, generalforsamlingsprotokollater mm., skal du fremsende dette til likvidator, som skal samtykke i genoptagelsen og underskrive dette. 

Når likvidator har underskrevet dokumenterne, skal dette indsendes til Erhvervsstyrelsen. Det er vigtigt at overholde diverse frister, da likvidator ikke kan give fristforlængelse til den frist, som er fastsat af Erhvervsstyrelsen. 

Denne gennemgang af genoptagelse af selskaber, der er oversendt til tvangsopløsning, er en forenkling af den proces, man skal igennem. INTERLEX Advokater rådgiver gerne selskaber, der er oversendt til tvangsopløsning, såfremt I ønsker at blive genoptaget. 

Torben Korsager – Advokat, Partner
tk@interlex.dk
Mobil: 20 64 01 54

Kirsten Glent Abildgaard – Advokatfuldmægtig
kga@interlex.dk
Tlf. dir: 87 34 34 22
Mobil: 60 83 93 34

En lovændring i konkursloven om indestående på andelshaverkonti kan gøre fremtiden mere overskuelig for bl.a. konkursramte landmænd. 

Lovændringen, der trådte i kraft den 17. juli 2022, betyder, at konkursramte landmænd (og andre) med indestående på andelshaverkonti kan opsige deres medlemskab i et andelsselskab/-forening og kræve sit indestående på andelshaverkontoen udbetalt senest 3 måneder fra opsigelsen. 

Retten til at kræve indestående på andelshaverkontoen udbetalt i forbindelse med konkurs er en ændring i forhold til tidligere lovgivning – og en ændring, der kan have stor praktisk betydning for den konkursramte andelshaver.  

Inden lovændringen kunne konkursboet efter den pågældende andelshaver også opsige medlemskabet i andelsselskabet/-foreningen, men kurator blev som regel mødt med besked om, at udbetaling af indeståendet på kontoen alene kunne ske over en længere årrække – nogle gange helt op til 10 år – medmindre konkursboet kunne acceptere en væsentlig dekort. 

Udbetalingerne måtte således ofte fortsætte også efter konkursens afslutning med den konsekvens, at landmanden løbende skulle betale skat af udbetalingerne. Hvis andelshaverkontoen var pantsat – hvilket ofte var og er tilfældet – skulle udbetalingerne tilgå panthaver (typisk banken), og den insolvente landmand ville ofte oparbejde en større og større skattegæld, som denne ikke kunne betale.  

Den fortsatte udbetaling fra andelshaverkontoen og deraf følgende skattekrav for landmanden kunne endvidere være skyld i, at landmanden ikke kunne opnå en ønsket gældssanering, da gældssanering forudsætter en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Der er ikke udsigt til en sådan økonomisk forbedring, så længe der fortsat kommer udbetalinger fra andelshaverkontoen og deraf følgende skattekrav, der påhviler landmanden. 

Den nævnte lovændring er derfor meget kærkommen. 

Mellemværendet med andelsselskabet/-foreningen vil efter de nye regler kunne afsluttes i konkursboets regi (også i relation til beskatning af udbetalingerne), og mange landmænd vil derfor hurtigere kunne komme videre efter en konkurs, herunder undgå opbygning af store skattekrav. 

Såfremt du måtte have spørgsmål til lovændringen, der tillige gælder for rekonstruktion, er du velkommen til at kontakte advokat Susan Lund Danielsen eller advokat Torben Korsager. 

Torben Korsager – Advokat, Partner
tk@interlex.dk
Mobil: 20 54 01 54

Susan Lund Danielsen – Advokat
sld@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 25
Mobil: 30 63 58 17

Når en virksomhed går konkurs, er det et bærende princip, at virksomhedens aktiver gøres i penge og fordeles ligeligt mellem virksomhedens kreditorer. Hvis der ikke er penge nok i boet til indfrielse af alle kreditorer, får kreditorerne som udgangspunkt samme andel (dividende) af boets aktiver.

Konkursloven har en række regler, der udstrækker dette princip om ligelig fordeling bagud i tid – altså til tiden før konkursen. Det betyder, at parter, der på en eller anden måde har fået en fordel frem for andre, i visse situationer skal tilbagelevere denne fordel til konkursboet, hvorefter ”fordelsbeløbet” deles ligeligt mellem kreditorerne.

Konkursloven udmønter dette gennem reglerne om omstødelse, der giver et konkursbo ret til – på visse betingelser – at omstøde dispositioner, der er foretaget før konkursen. Det er meget betegnende, at omstødelse på engelsk benævnes ”claw back”, altså at konkursboet har ret til at kradse midler tilbage til konkursboet, hvis midlerne er tilgået en part som en fordel, der kan omstødes.

Konkursloven nævner en række eksempler på dispositioner, der kan omstødes.

Typeeksemplet er gaver. Hvis en virksomheds ejer relativt tæt på konkurs ud af virksomhedens midler giver fx sin ægtefælle en gave i form af en bil til kr. 100.000, så vil gaven ofte kunne omstødes med den virkning, at ægtefællen må tilbagelevere bilen (eller betale kr. 100.000) til konkursboet. Omstødelse kan også ske selv om gaven er ”pakket ind” eller søgt camoufleret, fx hvis bilen til kr. 100.000 er solgt til ægtefællen til kr. 55.000. I det tilfælde svarer den omstødelige gave til underprisen eller kr. 45.000.

Generelt vil kurator i et konkursbo være opmærksom på de dispositioner, der er foretaget mellem virksomheden og dens ledelse/ejerkreds/nærtstående, og reglerne om omstødelse giver konkursboet videre mulighed for at omstøde overfor denne kreds.

Der vil også kunne ske omstødelse overfor parter, der ikke er omfattet af den nævnte kreds. Et eksempel herpå er en kreditor, der har fået betaling umiddelbart før konkursen. Det kan også være en bank, der har fået nedbragt kassekreditten eller sikret sig pant lige før lukketid. Men dispositioner, der sker til fordel for ikke-nærtstående, er vanskeligere at omstøde for konkursboet.

Hvor langt bagud i tid kan et konkursbo så gå? Det afhænger i første række af, om den begunstigede var nærtstående med virksomheden. Hvis det ikke er tilfældet er udgangspunktet i konkursloven, at konkursboet kan omstøde dispositioner 3 måneder bagud i tid. De tre måneder regnes fra den såkaldte fristdag, der normalt er den dag, hvor der blev indgivet konkursbegæring mod virksomheden.

Hvis omvendt den begunstigede er nærtstående med virksomheden forlænges perioden til 1-2 år.

Endelig indeholder konkursloven en opsamlingsregel i § 74, der – tidsubegrænset – giver konkursboet mulighed for at omstøde såkaldte utilbørlige dispositioner, hvis dispositionen er foretaget mens virksomheden var insolvent. Det kræves dog yderligere, at den begunstigede part både indså, at dispositionen var utilbørlig og at virksomheden var insolvent.

Denne mini-gennemgang af omstødelsesreglerne viser, at man både som nærtstående og ikke-nærtstående kan være i risiko for at blive mødt med et omstødelseskrav, hvis man har disponeret i forhold til en virksomhed, der senere går konkurs.

Det er dog langt fra alle dispositioner, der er i risiko for omstødelse, og der er også mulighed for at tilrettelægge dispositioner med en truet virksomhed på måder, der begrænser omstødelsesrisikoen. 

Vi rådgiver gerne parter, der handler med virksomheder i en vanskelig økonomisk situation.

Torben Korsager, Advokat – Partner
tk@interlex.dk
Tlf. dir.:+ 45 20 64 01 54

Ved salg af boligudlejningsejendomme med mere end 6 beboelseslejemål eller ved salg af blandede ejendomme med mere end 13 beboelseslejligheder, er udlejer forpligtet til at tilbyde lejerne at overtage ejendommen på andelsbasis, inden salget gennemføres.

Med den seneste ændring i lejeloven er det kommet nogle præciseringer og ændringer.

Det er blandt andet præciseret, at reglerne om tilbudspligt ikke finder anvendelse, når ejendommen indenfor de seneste 5 år har været ejet af en andelsboligforening, et boligaktieselskab eller et boliganpartsselskab. Bestemmelsen er en tilpasning til andelsboligloven, hvorefter en ejendom ikke indenfor en 5 årig periode efter andelsboligforeningens salg af ejendommen, kan erhverves af en ny andelsboligforening.

Herudover er det præciseret, at reglerne om tilbudspligt også gælder overdragelse af ejendommen ved spaltning af det selskab, som ejer ejendommen.

Ved overdragelse af aktier og anparter hvor tilbudspligten gælder, skal der optages syn og skøn om ejendommens værdi i handel og vandel som udlejningsejendom. Dette gælder dog som noget nyt ikke, ved overdragelse af aktier og anparter i selskaber, som ikke ejer andre aktiver end den tilbudspligtige ejendom.

Der er et nyt lovforslag i høring, som – hvis det vedtages – medfører endnu en ændring i reglerne om tilbudspligt, hvorefter ethvert kontrolskifte vedrørende en tilbudspligtig ejendom vil udløse tilbudspligt.

Et kontrolskifte forligger ifølge lovforslaget i følgende tilfælde:

1) En eller flere fysiske eller juridiske personers overdragelse af mindst 50% af ejerandelen til ejendommen.

2) Direkte eller indirekte overgang af bestemmende indflydelse over den juridiske person, der ejer ejendommen.

3) Ændring af mindst 50% af det reelle ejerskab af den juridiske person, der ejer ejendommen.

4) Direkte eller indirekte overgang af mindst 50% af det økonomiske afkast fra ejendommen eller den juridiske person, der ejer ejendommen

5) Direkte eller indirekte overgang af retten til mindst 50% af en værdistigning af ejendommen eller den juridiske person der ejer ejendommen.

6) Foretagelse af en eller flere dispositioner som ikke er omfattet af nr. 1-5, men hvorved der opnås en tilsvarende virkning.

Hos INTERLEX Advokater, står vi klar til at bistå dig med køb og salg af tilbudspligtige ejendomme og rådgivning om reglerne herfor.

Susanne Buskov Møller, Advokat – Partner
sbm@interlex.dk
Tlf. dir: 87 34 34 33
Mobil: 21 60 15 84