Gældsstyrelsen har i denne uge offentliggjort den nye liste for styrelsens advokatpanel, som er udvalgt til at påtage sig opgaven som kurator i de sager, hvor det offentlige indgiver konkursbegæring.
Partner og advokat Torben Korsager og advokat Charlotte Graakjær Eriksen fra INTERLEX Advokater er nu optaget for en 6-årig periode i Aarhus retskreds.
De har begge været optaget i advokatpanelet siden 2019, hvor advokatpanelet blev etableret.
Begge er en del af Team Insolvens hos INTERLEX Advokater og arbejder som specialister indenfor dette felt.
Team Insolvens ser frem til et fortsat godt samarbejde med Gældsstyrelsen.
Kurator skal ved udførelsen af sit hverv varetage boets interesser i enhver henseende, herunder blandt andet foretage de fornødne skridt til værn mod uberettigede dispositioner. For mange vil dette (med god grund) lede tankerne videre til konkurslovens kapital 8 om omstødelse, der giver kurator adgang til at omstøde forringende og forrykkende dispositioner, f.eks. kreditorbegunstigelser, gaver m.v.
Tankestrømmen bør imidlertid ikke stoppe her, idet der også uden for konkurslovens regler om omstødelse findes værktøjer, som kurator med fordel kan gøre brug af ved varetagelse af boets interesser. Dette er f.eks. tilfældet i selskabslovens regler om økonomisk bistand til kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.v., hvilket Vestre Landsrets dom af 19. juni 2020 er et illustrativt eksempel på.
Vestre Landsrets afgørelse af 19. juni 2020 (U 2020.3147 V)
Faktum i sagen
Sagen drejede sig om, hvorvidt en sikkerhedsstillelse i form af pant i en ejendom (underpant i et ejerpantebrev) tilhørende det konkursramte selskab var bindende for konkursboet.
Der var tale om en koncern med et moderselskab og en række datterselskaber, herunder R ApS, D1, D2 og D3, hvor direktøren udgjorde såvel ledelse som ejerkredsen.
I 2012 blev direktøren og datterselskabet D1 dømt til at betale en erstatning på mere end 5 mio. kr. til en andelsboligforening. De fleste af koncernens selskaber var på daværende tidspunkt nødlidende, og hverken direktøren eller datterselskabet D1 kunne betale gælden.
Direktøren, datterselskabet D1 og andelsboligforeningen indgik derfor i august 2013 en afviklingsaftale, hvor også datterselskaberne D2 og D3 påtog sig at hæfte for betalingen. Knap et år efter blev der oprettet et tillæg til afviklingsaftalen, hvor andelsboligforeningen fik sikkerhed for kravet ved at få pant (underpant i et ejerpantebrev) i en ejendom tilhørende datterselskabet R ApS.
Herefter købte et anpartsselskab et delareal af datterselskabet R ApS’ ejendom og deponerede i december 2014 2,5 mio. kr. af købesummen. Anpartsselskabet accepterede, at 750.000 kr. af det deponerede beløb kunne anvendes til at betale et afdrag til andelsboligforeningen for ikke at risikere, at andelsboligforeningen satte ejendommen på tvangsauktion. Som modydelse fik anpartsselskabet sekundær pant i ejerpantebrevet i ejendommen, og man oprettede en indtrædelsesaftale mellem på den ene side direktøren og datterselskaberne D1, D2 og D3 og på den anden side anpartsselskabet.
Datterselskabet R ApS blev erklæret konkurs i efteråret 2015, og kurator solgte ejendommen, hvori andelsboligforeningen og anpartsselskabet havde pant, i fri handel. Kurator gjorde gældende, at pantet ikke var bindende for konkursboet, da det var i strid med den dagældende selskabslovgivning om ulovligt aktionærlån m.v.
Konkursboet indgik forlig med andelsboligforeningen, og retssagen vedrørte herefter alene anpartsselskabets pant i ejendommen på 750.000 kr.
Domstolenes vurdering og sagens resultat
Både byretten og landsretten gav konkursboet medhold i følgende:
at pantet i datterselskabet R ApS’ ejendom blev stillet til sikkerhed for direktøren og datterselskabet D1’s gæld til anpartsselskabet,
at der var tale om sikkerhedsstillelse for tredjemands gæld,
at sikkerhedsstillelsen var i strid med de dagældende aktionærlånsregler i selskabslovens § 210, stk. 1, og generalklausulen i selskabslovens § 127, stk. 1,
at anpartsselskabet burde havde vidst, at sikkerhedsstillelsen var i strid med selskabslovens bestemmelser, og
at sikkerhedsstillelsen derfor ikke var bindende for konkursboet, jf. dagældende bestemmelse i selskabslovens § 215, stk. 3, jf. § 210, stk. 1, og § 127, stk. 1.
Domstolene lagde bl.a. vægt på, at oplysningerne om selskaberne i koncernen var offentligt tilgængelige, og at det heraf fremgik, at der ikke havde været aktivitet i datterselskabet D1 siden efteråret 2011. Anpartsselskabet burde således have vidst, at betalingen og pantsætningen reelt skete i direktørens/aktionærens interesse, og at der ved pantsætningen blev disponeret på en måde, der var åbenbart egnet til at skaffe datterselskabet D1 en utilbørlig fordel på selskabets R ApS’ bekostning.
På baggrund af ovennævnte og efter en samlet vurdering fandt både byretten og landsretten således, at konkursboet ikke var bundet af sikkerhedsstillelsen – hverken i relation til direktørens eller datterselskabet D1’s gæld – og beløbet på 750.000 kr. skulle derfor ultimativt tilgå konkursboet.
Afsluttende bemærkninger
Den netop citerede afgørelse er et illustrativt eksempel på en situation, hvor kurator med fordel kan anvende de selskabsretlige regler som alternativ til konkurslovens regler om omstødelse.
Som et yderligere eksempel kan nævnes selskabslovens § 210, der med fordel kan bringes i spil af kurator i situationer, hvor et kapitalselskab har ydet økonomisk bistand til kapitalejere, ledelsesmedlemmer og/eller disses nærtstående i strid med selskabslovens regler. Her gælder en objektiv tilbagebetalingspligt for modtageren, der skal tilbagebetale beløbet med tillæg af en rente på (i dag) 10,05 % til konkursboet.
Ved anvendelse af de selskabsretlige regler gælder således ikke de særlige tidsmæssige begrænsninger, kravene til boets dokumentation for insolvens og kravene om ond tro, som vi kender fra konkurslovens regler om omstødelse. Det kan således som anført være en fordel for kurator at gøre brug af reglerne i selskabsloven.
Kontakt os gerne
Team Insolvens har mange års erfaring inden for behandling af konkursboer samt øvrige insolvensretlige problemstillinger. Har du spørgsmål til nærværende artikel eller andre insolvensretlige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte advokat Susan Lund Danielsen eller advokat Torben Korsager.
Den 31. marts 2021 fik politiet et nyt værktøj i kampen mod vanvidsbilisme. Politiet kan konfiskere biler, der har været brugt til vanvidskørsel uanset, hvem der ejer bilen. Loven har foruden konsekvenser for bilejerne derfor også betydning for leasingselskaber og bilforhandlere.
Som arbejdsgiver skal man også være opmærksom på reglerne. Køres der vanvidskørsel i virksomhedens biler, herunder bilerne, der er stillet til rådighed som firmabiler, kan de blive konfiskeret.
Retsgrundlaget
Med den nye lov er politiet forpligtet til at konfiskere enhver bil, der har været anvendt til vanvidskørsel, uanset om ejeren er fører af bilen eller ej. Konfiskation betyder, at politiet fuldt og helt tilegner sig køretøjet, og konfiskation er således – i modsætningen til beslaglæggelse – en straf, hvor bilen efterfølgende vil blive solgt og pengene gå til statskassen.
Vanvidskørsel er i den nye lov defineret som:
Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder,
Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder,
Særligt hensynsløs kørsel,
Spirituskørsel med en promille over 2,00
Kørsel med en hastighed på 200 km/t. eller derover,
Kørsel med hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel over 100 km/t.
Det betyder således, at en bilist, der f.eks. kører enten 101 km/t i en byzone, 181 k/t på landeveje eller 201 km/t på motorveje, er at betegne som vanvidskørsel, hvorfor politiet som udgangspunkt skal konfiskere køretøjet.
Uforholdsmæssigt indgribende at konfiskere køretøjet
Udgangspunktet er at politiet skal konfiskere det køretøj der er brugt til vanvidskørsel, medmindre ejeren kan godtgøre, at det vil være uforholdsmæssigt indgribende at konfiskere bilen. Hvorvidt det er uforholdsmæssigt indgribende vil afhænge af om ejeren:
Vidste eller kunne vide, at køretøjet ville blive brugt til vanvidskørsel,
Har taget alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i tilfælde af, at føreren alligevel anvender bilen til vanvidskørsel.
I loven er der derudover ingen vejledning til hvordan ejeren af bilen kan godtgøre, at det vil være uforholdsmæssigt at konfiskere bilen, men under lovforberedelsen har transportministeren lagt op til at ejeren af bilen inden udlån, udleje eller leasing, kan bede føreren om at se dennes straffeattest, eller udarbejde en tro- og love erklæring om, at føreren ikke har i sinde at anvende bilen til vanvidskørsel.
Anbefaling
Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvordan reglerne vil udmønte sig i praksis.
Det klare udgangspunkt er, at hvis en bil bliver konfiskeret – som følge af vanvidskørsel – og bilen enten er lånt, leaset eller på anden vis stillet til rådighed, vil føreren af bilen være erstatningsansvarlig overfor ejeren.
For helt at undgå eller minimere antallet af konfiskerede biler, skal ejeren af bilen imidlertid udvise agtpågivenhed i sin adfærd. For bilforhandlere og leasingudbydere, anbefales det derfor, at ejeren af bilen inden udlån, udleje eller leasing, beder føreren om at udarbejde en tro- og love erklæring, hvori føreren erklærer at være indforstået med reglerne, samt at føreren ikke har i sinde at anvende bilen til vanvidskørsel.
Særligt for arbejdsgivere, hvor medarbejdere kører i firmaets biler eller har firmabil stillet til rådighed, anbefaler vi, at der indsættes en bestemmelse vedrørende vanvidskørsel i ansættelsesaftalen, der præciserer, at medarbejderen er erstatningsansvarlig, hvis bilen konfiskeres, samt at medarbejderen erklærer at være indforstået med reglerne. Dette skal gælde uanset om det er medarbejderen selv eller en, der berettiget har lånt bilen af medarbejderen kører vanvidskørsel.
Kontakt os gerne
Står din virksomhed med konkrete spørgsmål eller problematikker ift. de nye regler, eller har du i øvrigt spørgsmål til indretningen af din virksomhed, er du velkommen til at kontakte advokat (H) Jesper Hedegaard eller advokatfuldmægtig Jens Hedegaard for en uforpligtende drøftelse.
Folketinget har den 23. marts 2021 vedtaget et lovforslag, der medfører en række væsentlige ændringer i reglerne om rekonstruktion. Ændringerne forbedrer mulighederne for, at levedygtige virksomheder, der er kommet i økonomiske vanskeligheder, kan videreføres i stedet for at gå konkurs.
Covid-19
Lovforslaget er udløst af den nuværende covid-19-situation i Danmark, men er ikke betinget af, at virksomhedens økonomiske vanskeligheder er opstået som følge af covid-19, ligesom de nye regler også vil gælde efter covid-19.
Lovforslaget indeholder en række ændringer i de nuværende regler, der skal gøre rekonstruktion billigere og mere attraktiv især for mindre virksomheder og forhåbentlig medføre, at flere virksomheder vil søge om rekonstruktion og flere vil overleve i stedet for at gå konkurs.
Ændringerne kort fortalt
Lovforslaget indeholder overordnet følgende ændringer til de nuværende rekonstruktionsregler:
Mulighed for fravalg af regnskabskyndig tillidsmand
Det skal ikke længere være obligatorisk, at der skal udpeges en regnskabskyndig tillidsmand (typisk revisor) ved rekonstruktionens indledning.
Fremadrettet skal der alene udpeges en regnskabskyndig tillidsmand, hvis virksomheden selv beder om det, eller kreditorer, der udgør mindst 25% af de stemmeberettigede kreditorer, anmoder om det. Endvidere kan rekonstruktøren når som helst i forløbet vælge at antage regnskabskyndig bistand.
Første afstemningsmøde vedrørende rekonstruktionsplanen kan udsættes
Fristen for afholdelse af afstemningsmødet vedrørende rekonstruktionsplanen kan uden yderligere begrundelse udsættes i op til 4 uger, således mødet først skal afholdes mellem 4-8 uger efter rekonstruktionens indledning.
Rekonstruktion kan bringes til ophør uden efterfølgende konkurs
Rekonstruktionen kan frit bringes til ophør, indtil rekonstruktionsplanen er vedtaget (typisk indenfor de første 4-8 uger), således at virksomheden ikke automatisk overgår til konkurs, hvis rekonstruktionen mislykkes.
Sikkerhedsstillelse for efterfølgende konkurs udgår
Der stilles ikke længere krav om, at virksomheden ved rekonstruktionens indledning skal stille sikkerhed for omkostningerne for en eventuel efterfølgende konkursbehandling.
Bedre muligheder for at gennemføre en virksomhedsoverdragelse
Der er mulighed for en ”fast-track” virksomhedsoverdragelse, hvis det vurderes hensigtsmæssigt for at bevare virksomhedens værdi. Ordningen medfører, at selve virksomhedsoverdragelsen kan gennemføres før afstemningsmødet om rekonstruktionsplanen i skifteretten. Kreditorerne skal dog orienteres og kan blokere for overdragelsen, hvis flertallet af de stemmeberettigede kreditorer stemmer imod.
Ligeledes udvides muligheden for at få dækket lønmodtagerkrav for perioden ind til rekonstruktionens indledning hos Lønmodtagernes Garantifond, når der gennemføres en virksomhedsoverdragelse under rekonstruktionen. Det kan have en væsentlig betydning for, om en virksomhedsoverdragelse lykkes, idet køber dermed ikke hænger på de ofte tunge lønmodtagerkrav, der ligger forud for rekonstruktionens indledning.
Udvidet mulighed for at få dækket ”gamle” lønmodtagerkrav
Lønmodtagere, der før eller under rekonstruktionen opsiges og fritstilles, kan fremadrettet få udbetalt sine lønrestancer fra Lønmodtagernes Garantifond. Tidligere måtte opsagte lønmodtagere afvente udfaldet af rekonstruktionen, da Lønmodtagernes Garantifond kun dækkede, hvis virksomheden efterfølgende gik konkurs.
Lønmodtagere, der fortsat er ansat i virksomheden, kan alene få udbetalt lønrestancer, der vedrører perioden forud for rekonstruktionens indledning fra Lønmodtagernes Garantifond, hvis virksomheden går konkurs. Ved en vellykket og gennemført rekonstruktion vil virksomheden blive forpligtet til at betale 100% af lønrestancerne til lønmodtagerne.
Tiltrængte forbedringer
Hidtil er vores erfaring, at mange mindre virksomheder har opgivet at opstarte en rekonstruktion som følge af en meget omkostningstung proces.
Vi tager med kyshånd imod de ændrede regler, som vi er sikker på – især for de mindre virksomheder – vil forbedre mulighederne for en vellykket rekonstruktion.
Hvornår træder ændringerne i kraft
Lovændringerne finder anvendelse på alle nye rekonstruktioner, der indledes ved skifteretten efter lovens ikrafttræden den 23.03.2021.
Rekonstruktioner, der er indledt før lovens ikrafttræden, får desværre ikke gavn af lovændringerne.
Kontakt os gerne
Team Insolvens har mange års erfaring med at yde bistand til kriseramte virksomheder, herunder den nødvendige ekspertise og erfaring indenfor rekonstruktioner.
Står din virksomhed i økonomiske vanskeligheder er du meget velkommen til at kontakte advokat Torben Korsager eller advokat Charlotte Graakjær Eriksen for en drøftelse af, hvordan vi kan hjælpe virksomheden igennem krisen.
Vi oplever, at flere fortsat ikke er fuldt ud bekendt med, hvad det såkaldte ”Blackstone”-indgreb i juli 2020 har medført af ændringer af boligreguleringsloven, herunder navnlig i relation til mulighederne/begrænsningerne for at regulere lejen efter en såkaldt gennemgribende renovering.
Da ændringerne fortsat er meget relevante for såvel eksisterende ejere som kommende ejere af udlejningsejendomme, indeholder nærværende en kort opsummering af de væsentligste ændringer og gyldighedskrav, som man skal være opmærksom på i forbindelse med eventuel påtænkt istandsættelse og efterfølgende huslejeregulering.
Generelt
De nye regler gælder ikke for lejemål, der allerede er gennemgribende renoveret, og hvor huslejen inden den 1. juli 2020 er fastsat i henhold til den dagældende Boligreguleringslovs § 5 stk. 2.
Definitionen for, hvornår noget er gennemgribende renoveret, er i udgangspunktet ikke ændret, idet man herved fortsat forstår, at forbedringsudgiften i henhold til lovteksten skal udgøre mindst DKK 1.600 pr. m2 eller samlet DKK 183.000. Beløbene pristalsjusteres og udgør pr. 1. januar 2021 henholdsvis DKK 2.280 pr. m2 og samlet DKK 260.738,00. Dog skal der i tillæg hertil nu derudover opfyldes en række øvrige betingelser.
Huslejenævnets besigtigelse
Som noget nyt, skal der inden et lejemål forbedres ske en betingelse fra Huslejenævnet, jf. boligreguleringsloven § 5, stk. 3. Besigtigelsen har til formål at konstatere, om lejemålets stand på tidspunktet for besigtigelsen muliggør envæsentlig forøgelse af det lejedes værdi, såfremt lejemålet forbedres som forudsat. Derfor er det ikke nødvendigvis nok, at man overholder de beløbsfastsatte grænser for forbedringerne.
Det er udlejer, der skal anmode Huslejenævnet om at foretage besigtigelsen. Besigtigelsen skal herefter gennemføres inden for fire uger fra udlejers anmodning. Huslejenævnets afgørelse skal fremsendes til udlejer senest to uger fra besigtigelsesdagen og er gyldig i tre år.
Besigtigelseskravet gælder for alle gennemgribende forbedringer, der påbegyndes efter 1. juli 2020. Hvis man er påbegyndt på et projekt før denne dato, skal dette kunne dokumenteres behørigt.
Energimærkekrav
Huslejen kan endvidere alene kun fastsættes efter § 5, stk. 2, hvis lejemålet på udlejningstidspunktet mindst har opnået energimærke C, eller alternativt at energimærket er steget mindst to niveauer i forhold til den indplacering, som ejendommen havde pr. 1. juli 2020.
Dette krav kan være væsentligt fordyrende i forhold til de hidtidige regler, hvor mindstekravet var energimærke D eller alternativt et fastsat beløb pr. bruttoetagemeter.
De skærpede energimærkekrav gælder for alle lejemål, hvor den første udlejning efter den gennemgribende forbedring påbegyndes efter den 1. juli 2020.
Karensperiode
Endeligt er der indført en karensperiode, idet der ikke kan gennemføres lejeregulering før tidligst 5 år efter, der er sket et såkaldt kontrolskifte af ejendommen, jf. boligreguleringsloven § 5, stk. 5.
Karensperioden gælder ikke for kontrolskifte af ejendomme, der allerede gyldigt udlejes i henhold til § 5 stk. 2.
Et kontrolskifte fortolkes meget bredt, således at enhver overgang af mindst 50% af ejerandelene eller kontrollen over ejendommen, eller den juridiske enhed, der ejer ejendommen, vil være at betragte som et kontrolskifte – også selvom det foregår blandt de ultimative ejere i f.eks. et holdingselskab.
Et kontrolskifte, der er sket efter den 22. april 2020, udløser den nævnte karensperiode, men virkningen af det skete kontrolskifte indtræder først den 1. juli 2020. Det vil sige, at fra den 1. juli 2020 er udlejer afskåret fra at foretage gennemgribende forbedringer af et lejemål og førstegangsudleje efter § 5, stk. 2 indenfor de første 5 år.
Der gælder en række nærmere angivne undtagelser til kravet om karensperiode, herunder navnlig hvis kontrolskiftet er sket ved arv eller hvis der er tale om en koncernintern overdragelse. Samtidig er der indlagt et såkaldt grønt incitament, hvorefter man kan undgå karensperioden, såfremt ejendommen løftes 3 energiniveauer, eller der dokumenteret er afholdt DKK 3.000 pr. m2 boligareal på energiforbedringer (ekskl. renoveringer).
Spørgsmål
Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende drøftelse, hvis du er i tvivl om, hvad reglerne har eller kan komme til at betyde for dig som udlejer.
Som led i den grønne omstilling har et flertal i Folketinget den 3. december 2020 vedtaget et forslag til lovændring i Miljøbeskyttelsesloven, der betyder, at fra 1. april 2021 skal gamle brændeovne fra før 2003 skrottes eller udskiftes med en ny, når der sker ejerskifte. Denne udgift påhviler køberen.
Baggrunden for denne ændring er et ønske om at mindske partikelforurening i Danmark.
Til dig som køber:
Hvis du efter den 1. april 2021 køber en bolig med en brændeovn eller pejseindsats, som er produceret før 1. januar 2003, vil den nye lovændring forventeligt medføre, at du som køber bliver forpligtet til enten at udskifte eller nedlægge brændeovnen eller pejseindsatsen og selv afholde alle udgifter forbundet dertil.
Ifølge forarbejderne til lovændringen, er det meningen, at der ved ejerskiftet skal oplyses overfor tinglysningsretten, hvorvidt ejendommen indeholder en brændeovn eller pejseindsats, som er fra før eller efter 1. januar 2003. Det skal ifølge forarbejder som udgangspunkt ske senest 12 måneder efter tinglysning af ejerskiftet. Såfremt det oplyses, at anlægget er produceret efter den 1. januar 2003, vil der blive stillet krav om dokumentation herfor, som skal sendes til Miljøstyrelsen. Ved manglende indberetning/dokumentation er der ifølge forarbejderne til lovændringen risiko for, at køber kan ifalde tvangsbøder. Dette er endnu op til miljøministeren at fastsætte regler for.
Baggrunden for, at det er køber der skal bekoste udskiftning eller nedlæggelse er, at ved ejerskifte får køber adkomst til ejendommen, og det vil derfor ikke længere være muligt for sælger at kontrollere, om udskiftning eller nedlæggelse faktisk finder sted.
Det er dog oplagt, at forholdet kan gøres til et selvstændigt forhandlingspunkt mellem sælger og køber.
Der kommer til at være visse undtagelser til denne ordning. Ifølge lovændringens forarbejder, vil f.eks. ejerskifte som følge af hensidden i uskiftet bo og skilsmisse være undtaget. Ligeledes vil visse typer af fyringsanlæg, som har særlig værdi for ejendommen, være undtaget af ordningen, såsom; antikke brændeovne produceret før 1920, kakkelovne m.fl.
Hos Interlex Advokater ser vi frem til at gøre os bekendt med de nærmere regler, som miljøministeren fastsætter på området, nu hvor lovændringen er trådt i kraft pr. 1. januar 2021.
Spørgsmål?
Er du som køber eller sælger i tvivl om, hvorvidt din brændeovn eller pejseindsats vil være omfattet af ordningen, eller hvordan dette bedst håndteres i en salgssituation, står INTERLEX Advokater parat til at være dig behjælpelig.
Black Friday, eller Black Week, er de erhvervsdrivendes chance for med slagtilbud at sælge store mængder hurtigt. Efter at have oplevet det gode salg, kan flere erhvervsdrivende se fordelene ved, at tilbuddene fra Black Friday eller Black Week, efterfølgende forlænges under et andet navn.
Spørgsmålet er, hvordan de markedsføringsretlige regler og retningslinjer, kan begrænse mulighederne for en forlængelse.
Denne artikel skal derfor ses som en oplysning til de erhvervsdrivende om, hvilke udfordringer det kan medføre.
Først og fremmest må betegnelsen ”Tilbud” (for varer der ikke er dagligvarer og sæsonvarer) kun bruges, hvis varen har været udbudt til normalprisen mindst 6 uger forinden tilbuddet.
Dernæst er udgangspunktet, at tilbuddet kun må vare i maksimalt 2 uger.
Hvis tilbuddet skal vare mere end 2 uger, er det et krav, at der tydeligt informeres om tilbudsperiodens reelle længde – både ved tilbudsperiodens begyndelse og ved gentagen markedsføring af tilbuddet.
Black Friday- eller Black Week-tilbud kan med andre ord ikke forlænges til en efterfølgende periode, hvis tilbuddet derved varer mere end 2 uger, og hvis der ikke ved begyndelsen af tilbudsperioden og under hele markedsføringen tydeligt informeres om den længere varighed.
Har den erhvervsdrivende f.eks. et ”Black Friday-tilbud” uden at angive yderligere om, hvilken periode tilbuddet er tilgængeligt i, kan den erhvervsdrivende f.eks. ikke forlænge dette tilbud til også at gælde for hele december måned.
Samtidig ligger der i betegnelsen ”Black Friday” og ”Black Week” en forventning om, at tilbuddene kun gælder i kortere periode, hvorfor det muligvis også af den grund kan være vildledende hvis tilbuddet blot skifter navn og fortsætter efter Black Friday/Black Week.
Den 10. november 2020 sendte Fødevarestyrelsen et nyt brev ud til minkavlerne.
Ved brev af 6. blev det meldt ud, at alle mink i landet skal aflives hurtigst muligt; dét ændres der ikke på med brevet af 10. november 2020.
Eneste reelle ændring er, at Fødevarestyrelsen oplyser, at regeringen er ved at indhente de fornødne hjemler til at påbyde aflivning af raske mink uden for 7,8 km. zonerne – altså en tynd indrømmelse af, at det juridisk fundament for alle aflivninger ikke var og endnu ikke er på plads.
Brev til minkavlerne version 2
I det seneste brev fra Fødevarestyrelsen til minkavlerne – ”Version 2” – er der en opdatering af, hvorledes du som minkavler skal forholde dig. I brevet er fremgangsmåden anført, men det står uklart, hvad der reelt stilles krav om, og hvad der alene opfordres til.
Idet lovgrundlaget ikke er på plads, må retningslinjerne formentlig skulle fortolkes således:
Hvis din minkfarm ikke er smittet, og den er beliggende længere væk end 7,8 km fra en smittet minkfarm, opfordres du af myndighederne til at aflive minkene.
I en sådan situation er der ikke hjemmel (endnu) til at give påbud om aflivning.
Hvis du har en smittet minkfarm, skal du ifølge myndighederne hurtigst muligt indgå en aftale med Fødevarestyrelsen om aflivning af minkene.
Der er i lov om dyrehold hjemme til at udstede påbud om aflivning.
Hvis du har en ikke-smittet besætning beliggende inden for en radius på 7,8 km. fra en smittet besætning minkfarm, skal du ifølge myndighederne hurtigst muligt indgå en aftale med Fødevarestyrelsen om aflivning af minkene.
Der er muligvis i lov om dyrehold hjemmel til at udstede påbud om aflivning.
Hvordan der er opstået en zonegrænse på lige præcis 7,8 kilometer er svært at finde et svar på.
I 19 ud af 20 af de første tilfælde lå de smittede minkfarme ifølge myndighederne inden for en radius af 7,8 kilometer fra andre farme inficeret med covid-19, og efterfølgende har man iværksæt aflivning af alle mink inden for denne zone, men der er ikke en nærmere videnskabelig forklaring på dette.
Hvis man eksempelvis sammenligner med svinesygdommen APP 2 som er en luftbåren smitte, modsat Covid 19, så regner man alene med at smitten kan brede sig i op til 3 km.
Der kan således ikke konkluderes noget endeligt om, hvorvidt de anbefalede tiltag fra myndighederne angående ikke-smittede minkfarme, jf. pkt. 1 og 3 ovenfor, er nødvendige og proportionale.
Retningslinjerne for erstatningsudmålingen er ej heller tydelige, og det er en i høj grad et fortolkningsspørgsmål, hvad fuld ekspropriationserstatning udgør.
******
Aflivning af dyr uden hjemmel, ulovlige påbud, hastbehandling af retsgrundlaget, utvetydige oplysninger omkring erstatningsudmåling, fastsættelse af zonegrænse uden nærmere begrundelse.
Hvad er dine rettigheder som minkavler – Interlex Advokaters Team Landbrug kan bistå med juridisk rådgivning både lige nu og ved en efterfølgende sag om erstatningsudmåling.
Som følge af Covid-19 skal alle mink i Danmark aflives.
Baggrunden er, at Statens Serum Institut har fundet en ny muteret coronavirus i mink. Denne mutation vurderes at kunne påvirke effekten af en vaccine samtidig med, at minkfarme øger risikoen for flere virusmutationer.
Ud fra et forsigtighedsprincip har regeringen besluttet, at alle danske mink skal aflives.
Nedenfor redegøres for lovgrundlaget for henholdsvis smittede og ikke-smittede mink, hvilke rettigheder du har som minkavler, når myndighederne tvinger sig adgang til din ejendom, samt hvilken kompensation/erstatning du kan forvente.
Hjemmel til aflivning af smittede mink
I henhold til lovbekendtgørelse 2020-01-15 nr. 38 om hold af dyr (lov om dyrehold) kan myndighederne aflive dyr, hvis hensigten er at udrydde, hindre, begrænse eller imødegå risiko for udbredelse af nærmere bestemte sygdomme. Ved udstedelse af bekendtgørelse 2020-10-08 nr. 1455 om COVID-19 hos pelsdyr blev COVID-19 tilføjet til sygdomslisten.
Det betyder, at Miljø- og Fødevareministeriet med baggrund i de to ovennævnte bekendtgørelser efter omstændighederne har hjemmel til at kræve aflivning af smittede mink, enten ved udstedelse af konkrete påbud eller ved fastsættelse af mere generelle bekæmpelsesforanstaltninger.
Lov om dyrehold giver samtidig myndighederne ret til at tiltvinge sig adgang til private ejendommen. Det betyder at myndighederne, såfremt de viser behørig legitimation, kan tiltvinge sig adgang til minkfarmene. Hvis en minkavler alligevel nægter myndighederne adgang, vil myndighederne med politiets hjælp kunne tvinge sig ind på minkfarmen og påbegynde aflivningen.
Manglende hjemmel til aflivning af ikke-smittede mink
Den nuværende lovgivning giver kun hjemmel til at påbyde aflivning af dyr på smittede besætninger samt dyr i nærheden af smittede besætninger.
I skrivende stund er der ikke hjemmel til at give myndighederne adgang til minkfarme uden smittede besætninger. For at kræve adgang til en minkfarm med henblik på aflivning af minkene skal der enten være konstateret sygdom blandt dyrene, eller minkfarmen skal ligge i et område med sygdomsudbrud.
På det foreliggende grundlag kan myndighederne med andre ord ikke lovligt kræve aflivning af raske mink, hvis der ikke er sygdom i besætningen, og hvis besætningen ikke er beliggende i et område med sygdomsudbrud.
Med baggrund i den manglende hjemmel har Miljø- og Fødevareministeriet udformet et udkast til et lovforslag, som allerede tirsdag den 10. november 2020 vil blive hastebehandlet i Folketinget.
Aflivning af minkbesætninger medfører krav på erstatning
Som minkavler er du berettiget til erstatning, når din minkbesætning aflives med baggrund i et påbud fra myndighederne. Erstatningen skal som udgangspunkt svare til dyrenes værdi. Derudover er du berettiget til erstatning for det opståede driftstab.
Aflivning af hele minkbestande, avlsmateriale mv. har karakter af ekspropriative indgreb og bør derfor erstattes tilsvarende.
Med baggrund i den seneste udmelding om aflivning af såvel smittede som ikke-smittede mink afventer vi på nuværende tidspunkt en opdatering af erstatningsmodellerne på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.
Kontakt os gerne for en uforpligtende drøftelse af dine rettigheder.
Den 27. august 2020 offentliggjorde skattestyrelsen et nyt styresignal som ændrer praksis for værdiansættelse af aktieklasserne i såkaldte A/B-modeller. Praksisændringen indbefatter at man ved værdiansættelse i visse tilfælde skal medregne en gevinstmulighed. Praksisændringen har virkning fra den 28. februar 2021 og hvis man derfor har planer om generationsskifte i nærmeste fremtid, bør man snarest tage stilling til om man ønsker at benytte A/B-modellen.
A/B-modellen
Modellen er grundlæggende at man forinden et generationsskifte opdeler aktierne i A- og B-aktier, hvor A-aktierne har forlods ret til udbytte. Eftersom B-aktierne står tilbage for A-aktiernes forlods udbytteret kan B-aktierne overdrages til en efter omstændighederne lav værdi, samtidig med at de nye ejere/børnene er sikret en ejerandel af den fremtidige værditilvækst i selskabet. Den hidtidige praksis er at værdiansættelsen primært er afhængig af selskabets værdi og af værdien af den forlods udbytteret inklusiv opskrivning.
Den hidtidige A/B-model og værdiansættelse er fortsat gældende indtil at styresignalet træder i kraft den 28. februar 2021. Det skal dog dokumenteres, at overdragelsen er sket forinden denne dato.
Praksisændring
Med praksisændringen skal den værdimæssige forskydning mellem klasserne indregnes i værdiansættelsen af A- og B-aktierne. Det sker på baggrund af skattestyrelsens opfattelse af at den fremtidige indehaver af B-aktierne får adgang til en potentielt stor gevinst ved en relativ lav investering, hvorfor der opstår asymmetri mellem gevinstmuligheden og risikoen. Fremover skal denne formueforskydning mellem A- og B-aktierne således indregnes i værdiansættelsen af anparterne.
For god ordens skyld skal det nævnes at SKAT forbeholder sig retten til at skønne ved værdiansættelsen, og at en forkert værdiansættelse kan medføre vidtrækkende skattemæssige konsekvenser for aktionærerne.
Kontakt os gerne for en uforpligtende drøftelse
Har du planer om generationsskifte i nærmeste fremtid eller har du i øvrigt spørgsmål til indretningen af din virksomhed, heraf skatteretlige spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os i Team Erhverv.
