Forfatter: INTERLEX Advokater

INTERLEX styrker sin position med udnævnelse af 4 nye associerede partnere

INTERLEX Advokater har en klar ambition om vækst og udvikling. Som et led i denne ambition opruster firmaet nu med fire nye associerede partnere. 

Rustet til fremtiden

Det er en følge af INTERLEX Advokaters ambitioner, at firmaet nu udnævner 4 dygtige advokater som associerede partnere. Advokat og Partner Thomas Heintzelmann udtaler:

”Uagtet at vi allerede har en solid og stærk rådgivningsvirksomhed, er det vigtigt for os, at vi løbende sørger for at styrke vores organisation og fundament, så derfor er det en store glæde, at de fire stærke profiler har takket ja til at indtræde som associerede partnere. Foruden det forhold, at det selvsagt er en sti ind i kapitalpartnerkredsen, så giver det også mulighed for indflydelse på udviklingen af INTERLEX Advokater, som både den eksisterende partnerkreds som de 4 nye associerede partnere forhåbentligt får stor glæde af”.

Fire stærke profiler løfter fagligheden

Birgitte Nygaard Christensen, der for nuværende har orlov fra INTERLEX Advokater indtil 1. juli 2023 og er ved at styrke sin faglighed yderligere med en advokatkonstitution som konstitueret landsdommer ved Vestre Landsret, har været ansat hos INTERLEX Advokater siden 2014. Udnævnelsen af Birgitte sker derfor fra den 1. juli. Fra 2016 har Birgitte ligeledes beskæftiget sig indgående med landbrugets og offentlige retsforhold, herunder særligt miljø- og planlovgivning, ekspropriation og krydsoverensstemmelsessager. 

Caroline Louise Ørskov Ganzhorn (L) har været ansat hos INTERLEX Advokater siden 2016, og har såvel i sin tid hos INTERLEX, som flere år forud for dette, intensivt beskæftiget sig med landbrugets og offentlige retsforhold. Caroline har endvidere omfattende erfaring med overdragelse af landbrugsejendomme. Foruden sin advokatgerning er Caroline ligeledes certificeret voldgiftsdommer. 

Bjarke G. Jochumsen (L) har været tilknyttet Team Erhverv siden han kom til INTERLEX i 2018, hvor han har beskæftiget sig med erhvervsretten bredt, herunder dog særligt indenfor kontrakt- og immaterialret. Bjarke tillige har omfattende procedureerfaring såvel hos INTERLEX Advokater som via sin tidligere ansættelse fra såvel by- som landsretten.

Charlotte Graakjær Eriksen har været tilknyttet INTERLEX siden 2008, og er en central del af Team Insolvens, hvor hun arbejder bredt med insolvensretten. Hun har igennem årene behandlet et stort antal konkursboer og rekonstruktioner, ligesom hun rådgiver kriseramte virksomheder og personer. Charlotte har en unik indsigt i og erfaring med håndtering af insolvensretlige forhold og er certificeret insolvensadvokat.

”Vi kender alle fire rigtig godt på baggrund af deres kompetente arbejde i huset i efterhånden mange år, og vi ved, at de med såvel deres faglighed som deres personlighed er meget stærke repræsentanter for INTERLEX Advokater. Derfor glæder det os meget til at kunne knytte dem endnu tættere til INTERLEX Advokater,” siger Thomas Heintzelmann. 

Om INTERLEX Advokater

INTERLEX advokater er et moderne erhvervsorienteret advokatfirma med base i Aarhus, men med klienter over hele landet og stærke internationale relationer. INTERLEX Advokater er specialiseret i fire teams: Team Erhverv, Team Fast Ejendom, Team Landbrug og Team Insolvens.

Yderligere oplysninger:

Kontakt Advokat og Partner Thomas Heintzelmann, 87 34 34 34 eller e-mail thh@interlex.dk.

Foto: Fra venstre mod højre: Birgitte Nygaard Christensen, Caroline Louise Ørskov Ganzhorn, Bjarke Jochumsen og Charlotte Graakjær Eriksen

INTERLEX Advokater henter stærk, international profil til partnerkredsen

Med advokat Anne Diness om bordet opruster INTERLEX Advokater kapitalpartnerkredsen med en fagligt stærk, international kompetence. Oprustningen er en del af en strategisk prioritering og skal styrke det aarhusianske advokatfirmas udvikling såvel eksternt som internt. 

Det er en naturlig del af INTERLEX Advokaters udvikling og vækstambitioner, at firmaet nu henter Anne Diness ind som ny kapitalpartner. Partner og teamleder for Team Erhverv, Jesper Ganzhorn Ørskov, udtaler:

”Annes profil er helt unik. Hun har en omfattende international erfaring, ligesom hun kommer med faglig ballast indenfor områder, som såvel vi som vores eksisterende klienter kan drage stor nytte af. Derudover har Anne ikke mindst et særdeles vindende væsen, og netop de personlige relationer er noget, som vi vægter højt – både internt og eksternt. Vi er derfor meget glade for Annes tilgang og har store forventninger til hendes bidrag til firmaets udvikling. På egne vegne, men i særdeleshed også på vores klienters vegne. ”

Og den positive forventning er gensidig:

”Jeg kommer fra en stilling og en arbejdsplads, som jeg har været utrolig glad for gennem mange år. Jeg har haft stor indflydelse og meget nære relationer til mine kollegaer, og vi er sammen lykkedes med at finde værdiskabende løsninger på både små og store forhold. Af samme årsag lå det ikke i kortene, at jeg skulle skifte lige nu. Men INTERLEX Advokaters værdier og tilgang passer perfekt til min passion for at kombinere mine juridiske færdigheder med personlig rådgivning, der giver mening på bundlinjen” fortæller Anne Diness og uddyber:

”For mig er INTERLEX Advokater et velovervejet tilvalg af spændende muligheder, som jeg ser frem til at realisere sammen med de andre partnere og kollegaer på kontoret. Og samtidig er det heldigvis ikke et fuldstændigt farvel til min nuværende arbejdsplads og kollegaer, da de også fremadrettet vil ringe til mig, når der er brug for assistance”. 

Relevant kompetenceløft og rettidig oprustning

Anne Diness internationale og faglige kompetencer er med til at styrke advokatfirmaets profil yderligere og imødekomme en stigende efterspørgsel fra både danske og internationale klienter. Men udover Anne Diness’ fagligt stærke bagkatalog ser INTERLEX Advokater også frem til at få en yngre kvinde i partnerkredsen. Jesper Ganzhorn Ørskov udtaler:

”Vi må, som mange andre advokatforretninger, sande, at gennemsnitsalderen i vores partnerkreds er opadgående. Selvom vi synes, at vi har en god og dynamisk partnerkreds i den bedste alder, skal vi samtidig også sikre os, at vi løbende får nye stærke kompetencer ind, så vi ikke i fremtiden står overfor et forceret generationsskifte.”

INTERLEX Advokater planlægger fortsat organisk vækst på såvel partnersiden som blandt de ansatte, hvis muligheden herfor opstår med de rette profiler.

”Vi ønsker fortsat udvikling og vækst, så vi har til stadighed fokus på at tiltrække dygtige og engagerede medarbejdere på alle niveauer i firmaet”, fortæller Jesper Ganzhorn Ørskov.

Om INTERLEX Advokater

INTERLEX advokater er et moderne, erhvervsorienteret advokatfirma med base i Aarhus, men med klienter over hele landet og stærke internationale relationer. INTERLEX Advokater er specialiseret i fire teams: Team Erhverv, Team Fast Ejendom, Team Landbrug og Team Insolvens.

Yderligere oplysninger:

Kontakt Advokat og Partner Jesper Ganzhorn Ørskov, 87 34 34 34, jn@interlex.dk eller Anne Diness, 40 70 96 56.

Hvad sker der med mine medarbejdere, hvis min virksomhed går konkurs? 

Det er et spørgsmål, arbejdsgiver ofte stiller, hvis denne står over for en konkurs. Der er dog god grund til optimisme, da medarbejdere oftest er sikret deres løn, feriepenge m.v. ved en arbejdsgivers konkurs. 

Hvordan forløber processen? 

Når en virksomhed er blevet erklæret konkurs, er det kurators opgave at sørge for håndtering af virksomheden. Kurator vil i den forbindelse undersøge, om der er grundlag for at overdrage virksomheden, herunder medarbejderne, eller om virksomheden skal lukkes ned. 

Forløbet for medarbejderne efter en konkurs vil variere afhængig af den konkrete situation. Nedenfor skitseres et typisk overordnet forløb, hvor 1) virksomheden videreføres og 2) virksomheden afvikles. 



Model 1 – Virksomheden videreføres

Som det fremgår af model 1 ovenfor, vil den overordnede proces ved videreførelse af virksomheden ofte være, at kurator orienterer medarbejderne om konkursen og hjemsender dem med besked om at afvente yderligere instrukser. Kurator vil herefter orientere medarbejderne, når overdragelsen af virksomheden er på plads, herunder oplyse hvilke – hvis ikke alle – medarbejdere, der overtages af køber. De overdragne medarbejdere fortsætter herefter sit arbejde som før konkursen med køber som ny arbejdsgiver. 

Lønkrav frem til konkursen anmeldes til og udbetales af LG, mens løn m.v. efter konkursen betales af den nye arbejdsgiver. 


Model 2 – Virksomheden afvikles

Som det fremgår af model 2 ovenfor, vil den overordnede proces ved afvikling af virksomheden ofte være, at kurator også her indledningsvist orienterer medarbejderne om konkursen og hjemsender dem med besked om at afvente yderligere instrukser. Når kurator har konstateret, at virksomheden ikke skal videreføres, vil konkursboet opsige og fritstille medarbejderne.

Både forfalden løn og løn i en eventuel opsigelsesperiode anmeldes til og udbetales af LG. 


Hvad er Lønmodtagernes Garantifond (LG)? 

Lønmodtagernes Garantifond (LG) er – som navnet allerede afslører – en fond, der dækker lønmodtageres krav på løn, pension, feriepenge m.v., hvis en virksomhed går konkurs eller lignende. Er lønmodtagere medlem af en fagforening, vil den pågældendes fagforening kunne bistå med anmeldelsen til LG m.v. 


Kontakt os gerne

Har du spørgsmål til ovenstående, overdragelse af en kriseramt virksomhed eller insolvensretlige problemstillinger i øvrigt, er du meget velkommen til at kontakte advokat Susan Lund Danielsen eller advokat Torben Korsager. 

INTERLEX Advokater medarbejder

Torben Korsager, Advokat – Partner
tk@interlex.dk 
20 64 01 54

Sudan Lund Danielsen
sld@interlex.dk 
30 63 58 17

Hilsen fra Gældsstyrelsen

Flere virksomheder får i disse måneder en ubehagelig hilsen fra Gældsstyrelsen i form af varsel om konkurs. Det drejer sig om virksomheder, der ikke har kunnet betale deres gæld til SKAT vedrørende skat, A-skat, moms, corona-lån mv. Det er Gældsstyrelsens opgave at inddrive denne gæld, og styrelsen bruger forskellige redskaber hertil. Gældsstyrelsens redskaber til inddrivelse er nærmere beskrevet på www.gaeldst.dk/erhverv og omfatter bl.a. rykkere, modregning i tilgodehavender virksomheden måtte få hos SKAT eller foretagelse af udlæg hos virksomheden.

Gældsstyrelsen har imidlertid også mulighed for at indgive konkursbegæring mod en virksomhed, hvis gælden er betydelig og virksomheden ikke kan betale sin gæld. I de situationer, hvor Gældsstyrelsen skrider til dette alvorlige skridt, vil styrelsen normalt sende virksomheden et såkaldt påkrav, hvor gælden opgøres og virksomheden afkræves betaling af hele den forfaldne gæld inden 10 dage. Det vil fremgå af påkravet, at Gældsstyrelsen vil indgive konkursbegæring, hvis gælden ikke betales.

Det er selvfølgelig voldsomt belastende for en virksomhed at få et sådant påkrav. I forvejen er virksomheden ofte presset af svigtende indtjening og vanskeligheder med at få pengene til at strække til. Men påkravet gør krisen akut, da det ikke er ”tomme trusler”. Gældsstyrelsen mener det alvorligt – hvis gælden ikke betales inden 10 dage, vil der normalt blive indgivet konkursbegæring.

Hvilke reaktionsmuligheder har en virksomhed, hvis man modtager påkrav fra Gældsstyrelsen. Ja, som beskrevet er situationen akut, men alt håb er ikke ude. Der er forskellige muligheder for at håndtere krisen. Her er de mest anvendte løsningsmuligheder:

  1. Dialog med Gældsstyrelsen

Ofte har der været dialog med Gældsstyrelsen før styrelsen tager skridt til at indgive konkursbegæring. Der er dog altid mulighed for at kontakte styrelsen og søge en løsning, men det er erfaringen, at det er meget vanskeligt at finde en løsning (henstand, afdragsordning eller lignende) når først Gældsstyrelsen har afsendt det nævnte påkrav. Gældsstyrelsen vil normalt fastholde kravet om fuld betaling inden 10 dages fristens udløb eller eventuelt tilbyde en kortere afdragsordning – sidstnævnte dog kun, hvis virksomheden stiller en bankgaranti for den fulde gæld, hvilket normalt vil være umuligt for en kriseramt virksomhed.

Realiteten er derfor, at en dialog med Gældsstyrelsen skal optages før styrelsen sender påkravet – når først påkravet er sendt, er det meget vanskeligt at afværge en konkurs gennem dialog med styrelsen.

  • Rekonstruktion

En virksomhed kan i visse situationer forhindre (eller udskyde) en konkurs ved at begære såkaldt rekonstruktion. Rekonstruktion er i denne sammenhæng et formelt retsskridt, der åbnes ved at virksomheden indgiver begæring om rekonstruktion til skifteretten, der så udpeger en advokat – normalt valgt af virksomheden – som såkaldt rekonstruktør. Rekonstruktøren har så til opgave at undersøge mulighederne for at gøre virksomheden levedygtig igen. Det kan ske på mange måder, fx ved salg af virksomheden, ved tilførsel af ny kapital og/eller ved akkordering af gæld.

At gennemføre en rekonstruktion er en forholdsvis kompleks proces. En af de største udfordringer er, at virksomheden også under en rekonstruktion skal have den nødvendige likviditet til at fortsætte sin drift. En anden udfordring er, at en rekonstruktion for at kunne gennemføres med held skal have opbakning fra et flertal af kreditorerne (som udgangspunkt opgjort efter beløb). I den sammenhæng er det erfaringen, at Gældsstyrelsen ofte stiller sig kritisk overfor en rekonstruktion. Hvis gælden til SKAT/Gældsstyrelsen (beløbsmæssigt) udgør mere end 50 % af virksomhedens gæld, vil en rekonstruktion derfor kunne være afhængig af, om der kan findes en model, der kan accepteres af styrelsen.

Uanset de nævnte udfordringer er rekonstruktion dog for mange virksomheders vedkommende en reel og egnet model til at undgå konkurs.

  • Salg af virksomheden

En tredje mulighed for at bevare en virksomhed er at sælge virksomheden fra dens aktuelle ejer til en ny ejer, der så kan videreføre virksomheden i et nyt regi. Det forudsætter selvfølgelig, at en ny ejer vurderer, at virksomheden på kort eller lang sigt kommer på ret fod og bliver overskudsgivende. Hvis det er tilfældet, er der al mulig grund til at arbejde for et salg for at bevare virksomhedens aktivitet og arbejdspladser.

Et salg af virksomheden vil normalt ikke ”redde” den tidligere ejer, da salget ofte ikke kan indbringe penge nok til at betale gælden, herunder gælden til Gældsstyrelsen. Den tidligere ejer vil derfor tit gå konkurs.

Et salg af virksomheden kan enten gennemføres før en konkurs eller efter konkursens indtræden.

Gennemføres handlen før konkursen, påhviler der virksomhedens ledelse et tungt ansvar for at sikre, at hele salgs-forløbet tilrettelægges med respekt for kreditorernes interesser. Det indebærer bla., at kreditorerne normalt skal behandles ens, og at virksomheden skal sælges til markedsværdi. Sidstnævnte er selvfølgelig centralt fordi købesummen for virksomheden skal tilgå kreditorerne via den efterfølgende konkurs. Og kreditorerne skal ikke snydes ved at virksomheden sælges for billigt lige før en konkurs.

Gennemføres et salg af virksomheden efter konkursen, vil konkursboets kurator varetage kreditorernes interesser, og handlen vil derfor komme i stand efter en forhandling af pris og andre vilkår mellem køber og kurator.

I begge situationer er der tale om forholdsvis komplekse handler, hvor juridiske/økonomiske/driftsmæssige hensyn væver sig ind i hinanden.

Der rejses med mellemrum kritik af handler, hvor køber af virksomheden (helt eller delvist) ejes af personer/selskaber, der også tidligere var med i ejerkredsen af virksomheden. Der kan selvfølgelig være konkrete situationer, hvor ejere har fokuseret mere på egne interesser end på kreditorernes, og hvor der derfor er grundlag for kritik. Men omvendt vil den tidligere ejerkreds kunne være ”den bedste køber” fordi de kender virksomheden og har nemmere mulighed for at fortsætte driften. Der er derfor generelt ikke noget til hinder for, at en hidtidig ejerkreds kan fortsætte som nye ejere af en solgt virksomhed – hvis processen har været fair og forsvarlig.

KONTAKT OS GERNE

Har din virksomhed gæld til Gældsstyrelsen, hjælper vi gerne med at finde gode løsninger. Kontakt enten advokat Torben Korsager eller advokat Charlotte Graakjær Eriksen for en drøftelse.

INTERLEX Advokater medarbejder

Torben Korsager, Advokat – Partner
tk@interlex.dk 
20 64 01 54

Charlotte Graakjær Eriksen, Advokat
cge@interlex.dk
87 34 34 09

OMSTØDELSE AF BETALINGER 

Det er ikke risikofrit at modtage betaling fra en nødlidende kunde, debitor eller anden samarbejdspartner, hvis vedkommende kort tid efter betalingen går konkurs. Konkursloven indeholder en række omstødelsesregler, som giver konkursboet mulighed for at omstøde betaling af gæld under nærmere omstændigheder.

Konkurslovens omstødelsesregler

Så snart en erhvervsdrivende har et faktureret tilgodehavende hos en kunde, debitor eller anden samarbejdspartner opstår der et gældsforhold, hvor der er risiko for omstødelse, hvis der sker betaling og vedkommende efterfølgende går konkurs. 

Jo tættere betalingen sker på konkursen, jo større er risikoen for omstødelse. For at betalingen kan omstødes, stiller omstødelsesreglerne overordnet krav om, at betalingen har været til skade for de øvrige kreditorer og har medført et tab for konkursboet. 

Omstødelsesreglerne er sat i verdenen for at sikre en ligelig behandling af kreditorerne. Det skal ses i sammenhæng med, at konkurs er universalforfølgning, hvor alle kreditorer er samlet under ét for at opnå hel eller delvis fyldestgørelse af sine krav. Det går derfor ikke, at en kreditor umiddelbart før konkursen, f.eks. ved trussel om konkurs, har fremtvunget betaling, og dermed opnår fuld dækning, mens alle øvrige kreditorer må nøjes med en mindre dividende i konkursboet. 

Den tidsmæssige periode med størst omstødelsesrisiko  

Er kreditor ikke nærtstående med skyldner, er der størst risiko for at blive mødt med et omstødelseskrav, hvis betalingen er sket i 3-måneders perioden før fristdagen. Her anvendes konkurslovens § 67, der er den hyppigste anvendte omstødelsesregel ved omstødelse af betalinger.

Fristdag
Fristdagen er typisk den dato, hvor skifteretten modtager en begæring om konkurs. Fristdagen er dermed ikke den dag, hvor skyldneren gik konkurs. 

Nærtstående
Nærtstående er ægtefæller, børn, forældre, søskende og deres ægtefæller samt andre personer, der har stået hinanden særlig nær. Et selskab og en person kan også være nærtstående, hvis personen eller dennes nærtstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af selskabets kapital. Ligeledes kan to selskaber under visse nærmere betingelser være nærtstående  

En betaling i 3-måneders perioden før fristdagen kan kun omstødes, hvis der foreligger en af følgende 3 situationer:  

  • Betalingen er sket med usædvanlige betalingsmidler
  • betalingen er sket før normal betalingstid eller
  • betalingen har afgørende forringet skyldners betalingsevne. 

I alle 3 situationer kan der kun ske omstødelse hvis betalingen ikke fremtrådte som ordinær. Ved vurdering ser man på, om betalingen er sket som led i skyldnerens normale betalingsmønster eller modsat er udløst af konkurstruslen. Betalingen må siges at være udløst af konkurstruslen, hvis betalingen ville være foretaget på anden vis, hvis skyldneren ikke havde befundet sig i økonomiske vanskeligheder.

For skyldners nærtstående kan der ske omstødelse af betalinger i op til 2 år før fristdagen. I det tilfælde skal konkursboet dog som yderligere betingelse bevise, at skyldner var eller blev insolvent på tidspunktet for betalingen.

Omstødelsesrisiko ved tidligere betalinger 

Er en ekstern kreditor, der ikke har nogen nærtstående-relation til skyldner, risikofri hvis betalingen er sket tidligere end 3 måneder før fristdagen? Svaret er desværre nej. 

Der kan tillige ske omstødelse af en betaling af gæld efter konkurslovens § 74, der ikke indeholder en omstødelsesfrist. Denne omstødelsesregel er således ikke begrænset til en bestemt tidsperiode, hvori der kan ske omstødelse. 

Der stilles til gengæld strenge krav for at kunne anvende konkurslovens § 74. Der kan kun ske omstødelse hvis (1) betalingen på utilbørlig måde har begunstiget en kreditor på de øvrige kreditorers bekostning og (2) skyldner var eller ved betalingen blev insolvent. Hertil (3) skal modtager af betalingen have været i ond tro i forhold til betalingens utilbørlighed og skyldners insolvens. 

Konkurslovens § 74 vil f.eks. være anvendelig i de tilfælde, hvor kreditor har modtaget betaling som følge af en trussel om konkurs eller faktisk indgivelse af konkursbegæring på et tidligere tidspunkt end 3 måneder før fristdagen, forudsat skyldner på betalingstidspunkt var insolvent og forblev insolvent frem til konkursen. 

Retsvirkningen af omstødelse

Kan en betaling af gæld omstødes, vil det medføre, at kreditor enten skal fralægge sig sin berigelse, som dog ikke kan overstige konkursboets tab, eller erstatte konkursboets tab. 

Det medfører, at kreditor skal tilbagebetale det omstødte beløb til konkursboet. Kreditor har herefter et krav på skyldneren, som kreditor må anmelde i konkursboet. Hvis der bliver udlodning i konkursboet, vil kreditor modtage dividende på lige fod med boets øvrige kreditorer. 

Kontakt os gerne 

Har man et tilgodehavende hos  en kunde, debitor eller samarbejdspartner, der er på vej i en konkurs, kan det være en fordel at tage fat i en advokat, der vil kunne rådgive om, hvordan man bedst får inddrevet sit tilgodehavende med den mindste risiko for senere at blive mødt med et omstødelseskrav. 

Team Insolvens har mange års erfaring og ekspertise med håndtering af omstødelseskrav, herunder førelse af omstødelsessager og forhandling med kurator forud for anlæg af en omstødelsessag. 

Du er meget velkommen til at kontakte advokat Torben Korsager eller advokat Charlotte Graakjær Eriksen for en drøftelse. 

INTERLEX Advokater medarbejder

Torben Korsager, Advokat – Partner
tk@interlex.dk 
20 64 01 54

Charlotte Graakjær Eriksen, Advokat
cge@interlex.dk
87 34 34 09



Mit selskab er sendt til tvangsopløsning, hvad gør jeg?

Efter selskabslovens § 225 kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, såfremt selskabet ikke længere er lovligt. Et selskab er eksempelvis ikke længere lovligt, hvis Erhvervsstyrelsen ikke har modtaget kapitalselskabets godkendte årsrapport, eller hvis kapitalselskabet ikke har en lovlig ledelse. Selskabslovens § 225, stk. 1, nr. 1 – 11 oplister herudover alle de grunde, som kan give anledning til, at Erhvervsstyrelsen sender et selskab til tvangsopløsning ved skifteretten. I denne artikel vil grunden til tvangsopløsning blive kaldt for ”Manglen”. 

Genoptagelse

Hvis du er havnet i den situation, at dit selskab er sendt til tvangsopløsning, men du ønsker at forsætte dit selskab, har du mulighed for at søge om genoptagelse af selskabet.

Genoptagelsen kan i praksis opdeles i to ”perioder”: Perioden med fire ugers fristen og perioden med tre måneders fristen. Perioden med fire ugers fristen er den frist, som Erhvervsstyrelsen sætter, inden de oversender en tvangsopløsning til skifteretten. Såfremt man ønsker at undgå, at ens selskab oversendes til skifteretten, skal man inden for denne frist afhjælpe Manglen.

Hvis man ikke formår at få afhjulpet Manglen, inden selskabet sendes over til skifteretten for at blive tvangsopløst, men man stadig ønsker at videreføre selskabet, så skal selskabet opfylde visse betingelser. 

Det skal kort bemærkes, at når skifteretten har fået et selskab til tvangsopløsning, så udpeger skifteretten en ”likvidator”. En likvidator er en advokat, som undersøger diverse forhold i en tvangsopløsningssag, og herefter indstiller til, hvorvidt selskabet skal opløses solvent, insolvent, eller hvorvidt der skal indledes en reel konkursbehandling. 

Betingelserne for at få sit selskab genoptaget er følgende:

  1. Manglen, der er skyld i, at selskabet er sendt til tvangsopløsning, skal afhjælpes. 
  2. Selskabets kapitalejere skal på en (ekstraordinær) generalforsamling fremsætte forslag om, at selskabet skal genoptages, og det skal herefter vedtages. Det er her meget vigtigt at huske, at hvis skifteretten har udpeget en likvidator, så skal likvidator samtykke i beslutningen. 
  3. En godkendt revisor skal udarbejde en revisorerklæring, hvori de angiver, at selskabskapitalen er til stede i selskabet, og derudover, at der ikke er ulovlige lån til selskabets ledelse. 
  4. Selskabet må ikke inden for de sidste 5 år have været igennem en tvangsopløsning ved skifteretten. 
  5. Anmeldelsen om genoptagelse skal være modtaget, inden for den 3 måneders frist, som bliver fastsat af Erhvervsstyrelsen.

Alle ovenstående betingelser skal være opfyldt, før en genoptagelse kan godkendes. 

Hvad skal du så gøre?

For at opridse det kort: Hvis dit selskab er sendt til tvangsopløsning ved skifteretten, så gør hurtigst muligt likvidator opmærksom på, at du ønsker, at selskabet skal genoptages. Det skal nævnes her, at det kan være fast praksis ved den pågældende likvidator, at der skal indbetales en sikkerhed for sagsbehandlingen. 

Herefter skal du kontakte en revisor, som kan udarbejde en revisorerklæring for selskabet, og eventuel hjælpe med at udbedre manglen (eksempelvis hvis tvangsopløsningsårsagen er manglende årsregnskab). Du kan også vælge at kontakte en advokat for at få hjælp. INTERLEX Advokater rådgiver og yder gerne bistand i tvangsopløsningssager, medmindre INTERLEX Advokater selv er blevet udpeget som likvidator. 

Når du sammen med din rådgiver (uanset om det er revisor eller advokat), har klarlagt årsagen til tvangsopløsningen, samt udarbejdet diverse dokumenter til at afhjælpe Manglen, herunder revisorerklæring, generalforsamlingsprotokollater mm., skal du fremsende dette til likvidator, som skal samtykke i genoptagelsen og underskrive dette. 

Når likvidator har underskrevet dokumenterne, skal dette indsendes til Erhvervsstyrelsen. Det er vigtigt at overholde diverse frister, da likvidator ikke kan give fristforlængelse til den frist, som er fastsat af Erhvervsstyrelsen. 

Denne gennemgang af genoptagelse af selskaber, der er oversendt til tvangsopløsning, er en forenkling af den proces, man skal igennem. INTERLEX Advokater rådgiver gerne selskaber, der er oversendt til tvangsopløsning, såfremt I ønsker at blive genoptaget. 

INTERLEX Advokater medarbejder

Torben Korsager – Advokat, Partner
tk@interlex.dk
Mobil: 20 64 01 54

Kirsten Glent Abildgaard – Advokatfuldmægtig
kga@interlex.dk
Tlf. dir: 87 34 34 22
Mobil: 60 83 93 34

EN LYSERE FREMTID FOR KONKURSRAMTE LANDMÆND 

En lovændring i konkursloven om indestående på andelshaverkonti kan gøre fremtiden mere overskuelig for bl.a. konkursramte landmænd. 

Lovændringen, der trådte i kraft den 17. juli 2022, betyder, at konkursramte landmænd (og andre) med indestående på andelshaverkonti kan opsige deres medlemskab i et andelsselskab/-forening og kræve sit indestående på andelshaverkontoen udbetalt senest 3 måneder fra opsigelsen. 

Retten til at kræve indestående på andelshaverkontoen udbetalt i forbindelse med konkurs er en ændring i forhold til tidligere lovgivning – og en ændring, der kan have stor praktisk betydning for den konkursramte andelshaver.  

Inden lovændringen kunne konkursboet efter den pågældende andelshaver også opsige medlemskabet i andelsselskabet/-foreningen, men kurator blev som regel mødt med besked om, at udbetaling af indeståendet på kontoen alene kunne ske over en længere årrække – nogle gange helt op til 10 år – medmindre konkursboet kunne acceptere en væsentlig dekort. 

Udbetalingerne måtte således ofte fortsætte også efter konkursens afslutning med den konsekvens, at landmanden løbende skulle betale skat af udbetalingerne. Hvis andelshaverkontoen var pantsat – hvilket ofte var og er tilfældet – skulle udbetalingerne tilgå panthaver (typisk banken), og den insolvente landmand ville ofte oparbejde en større og større skattegæld, som denne ikke kunne betale.  

Den fortsatte udbetaling fra andelshaverkontoen og deraf følgende skattekrav for landmanden kunne endvidere være skyld i, at landmanden ikke kunne opnå en ønsket gældssanering, da gældssanering forudsætter en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Der er ikke udsigt til en sådan økonomisk forbedring, så længe der fortsat kommer udbetalinger fra andelshaverkontoen og deraf følgende skattekrav, der påhviler landmanden. 

Den nævnte lovændring er derfor meget kærkommen. 

Mellemværendet med andelsselskabet/-foreningen vil efter de nye regler kunne afsluttes i konkursboets regi (også i relation til beskatning af udbetalingerne), og mange landmænd vil derfor hurtigere kunne komme videre efter en konkurs, herunder undgå opbygning af store skattekrav. 

Såfremt du måtte have spørgsmål til lovændringen, der tillige gælder for rekonstruktion, er du velkommen til at kontakte advokat Susan Lund Danielsen eller advokat Torben Korsager. 

INTERLEX Advokater medarbejder

Torben Korsager – Advokat, Partner
tk@interlex.dk
Mobil: 20 54 01 54

Susan Lund Danielsen – Advokat
sld@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 25
Mobil: 30 63 58 17


Konkurslovens omstødelsesregler

Når en virksomhed går konkurs, er det et bærende princip, at virksomhedens aktiver gøres i penge og fordeles ligeligt mellem virksomhedens kreditorer. Hvis der ikke er penge nok i boet til indfrielse af alle kreditorer, får kreditorerne som udgangspunkt samme andel (dividende) af boets aktiver.

Konkursloven har en række regler, der udstrækker dette princip om ligelig fordeling bagud i tid – altså til tiden før konkursen. Det betyder, at parter, der på en eller anden måde har fået en fordel frem for andre, i visse situationer skal tilbagelevere denne fordel til konkursboet, hvorefter ”fordelsbeløbet” deles ligeligt mellem kreditorerne.

Konkursloven udmønter dette gennem reglerne om omstødelse, der giver et konkursbo ret til – på visse betingelser – at omstøde dispositioner, der er foretaget før konkursen. Det er meget betegnende, at omstødelse på engelsk benævnes ”claw back”, altså at konkursboet har ret til at kradse midler tilbage til konkursboet, hvis midlerne er tilgået en part som en fordel, der kan omstødes.

Konkursloven nævner en række eksempler på dispositioner, der kan omstødes.

Typeeksemplet er gaver. Hvis en virksomheds ejer relativt tæt på konkurs ud af virksomhedens midler giver fx sin ægtefælle en gave i form af en bil til kr. 100.000, så vil gaven ofte kunne omstødes med den virkning, at ægtefællen må tilbagelevere bilen (eller betale kr. 100.000) til konkursboet. Omstødelse kan også ske selv om gaven er ”pakket ind” eller søgt camoufleret, fx hvis bilen til kr. 100.000 er solgt til ægtefællen til kr. 55.000. I det tilfælde svarer den omstødelige gave til underprisen eller kr. 45.000.

Generelt vil kurator i et konkursbo være opmærksom på de dispositioner, der er foretaget mellem virksomheden og dens ledelse/ejerkreds/nærtstående, og reglerne om omstødelse giver konkursboet videre mulighed for at omstøde overfor denne kreds.

Der vil også kunne ske omstødelse overfor parter, der ikke er omfattet af den nævnte kreds. Et eksempel herpå er en kreditor, der har fået betaling umiddelbart før konkursen. Det kan også være en bank, der har fået nedbragt kassekreditten eller sikret sig pant lige før lukketid. Men dispositioner, der sker til fordel for ikke-nærtstående, er vanskeligere at omstøde for konkursboet.

Hvor langt bagud i tid kan et konkursbo så gå? Det afhænger i første række af, om den begunstigede var nærtstående med virksomheden. Hvis det ikke er tilfældet er udgangspunktet i konkursloven, at konkursboet kan omstøde dispositioner 3 måneder bagud i tid. De tre måneder regnes fra den såkaldte fristdag, der normalt er den dag, hvor der blev indgivet konkursbegæring mod virksomheden.

Hvis omvendt den begunstigede er nærtstående med virksomheden forlænges perioden til 1-2 år.

Endelig indeholder konkursloven en opsamlingsregel i § 74, der – tidsubegrænset – giver konkursboet mulighed for at omstøde såkaldte utilbørlige dispositioner, hvis dispositionen er foretaget mens virksomheden var insolvent. Det kræves dog yderligere, at den begunstigede part både indså, at dispositionen var utilbørlig og at virksomheden var insolvent.

Denne mini-gennemgang af omstødelsesreglerne viser, at man både som nærtstående og ikke-nærtstående kan være i risiko for at blive mødt med et omstødelseskrav, hvis man har disponeret i forhold til en virksomhed, der senere går konkurs.

Det er dog langt fra alle dispositioner, der er i risiko for omstødelse, og der er også mulighed for at tilrettelægge dispositioner med en truet virksomhed på måder, der begrænser omstødelsesrisikoen. 

Vi rådgiver gerne parter, der handler med virksomheder i en vanskelig økonomisk situation.

Torben Korsager, Advokat – Partner
tk@interlex.dk
Tlf. dir.:+ 45 20 64 01 54


Mariane Thomsens Gade 1C, 8.,
8000 Aarhus C

+45 87 34 34 34
office@interlex.dk