Forfatter: INTERLEX Advokater

Generelt om de foreløbige vurderinger:

Som det er mange bekendt, har Vurderingsstyrelsen i denne uge udsendt en række foreløbige ejendomsvurderinger til boligejere i Danmark. De foreløbige vurderinger skal danne grundlag for den grundskyld og ejendomsværdiskat, der skal betales i 2024 og 2025. De foreløbige vurderinger er udarbejdet for at imødekomme de nye boligskatteregler, som træder i kraft den 1. januar 2024.

De foreløbige vurderinger er Vurderingsstyrelsen foreløbige bud på, hvad ejerboligens værdi er pr. 1. januar 2022. Baggrunden for, at der udsendes foreløbige vurderinger og ikke endelige vurderinger, er alene, at Vurderingsstyrelsen endnu ikke er klar med de endelige vurderinger for alle boligejendomme. 

Som det fremgår af dagspressen, er der i mange tilfælde fejl ved de udsendte foreløbige vurderinger, der i nogle sammenhænge vurderes at være langt højere end markedsprisen, ligesom der også i flere tilfælde opereres med en grundværdi, der er overstiger den samlede ejendomsværdi inklusiv bygninger. 

Vurderingsstyrelsen forventer, at være klar med de endelige vurderinger i løbet af 2025, og de foreløbige vurderinger vil derfor gælde indtil da.

Uanset om du har modtaget en foreløbig eller en endelig vurdering, er det fortsat SKATs opfattelse, at 4 ud af 5 boligejere vil opleve at skulle betale en lavere boligskat, end hvad tilfældet er nu. De boligejere, der får en højere boligskat, vil få en skatterabat, således at der ikke sker en stigning i den samlede ydelse. Man bibeholder skatterabatten så længe man ejer boligen. 

Har den foreløbige vurdering betydning i forbindelse med overdragelse mellem familiemedlemmer?

Vi oplever fortsat, at mange familier ønsker at generationsskifte sin faste ejendom, men at de foreløbige vurderinger skaber en usikkerhed om, hvad der gælder. 

Efter cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 (værdiansættelsescirkulæret), gælder et udgangspunkt om, at der kan ske overdragelse af fast ejendom mellem nære familiemedlemmer på særlige vilkår. Hovedreglen er, at en ejendom kan overdrages til den offentlige ejendomsvurdering +/- 15%, medmindre der foreligger såkaldte særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder kan, ikke udtømmende, være en mæglervurdering indhentet kort før overdragelsen, tidsmæssig forløb og sammenhæng mellem overtagelse og salg til væsentlige forskellige værdier, størrelsen af optaget realkreditbelåning, etc.  

Som følge af de nye offentlige ejendomsvurderinger, er der udstedt et nyt værdiansættelsescirkulære. Efter cirkulære nr. 9792 af 27. september 2021, ændres 15%-reglen til en 20%-regel, når der handles på baggrund af de nye ejendomsvurderinger. Det nye cirkulære skal derfor anvendes på overdragelser, der er baseret på en ny endelig vurdering efter ejendomsvurderingsloven.

Herefter udestår spørgsmålet om, hvorvidt de foreløbige vurderinger skal anvendes i forbindelse med værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse til familiemedlemmer samt hvilket cirkulære, der skal anvendes. 

Dette har man dog heldigvis taget specifikt stilling til i forbindelse med vedtagelsen af processen omkring de foreløbige vurderinger. Det fremgår således specifikt af forarbejderne, at de foreløbige vurderinger ikke skal danne grundlag for værdiansættelse af fast ejendom i forbindelse med overdragelse mellem familiemedlemmer, ligesom det specifikt er anført, at de foreløbige vurderinger ikke kan tages til indtægt for, at der foreligger særlige omstændigheder. 

Så længe der ikke er udarbejdet en ny endelig vurdering af din ejendom, består der således fortsat mulighed for, at der kan ske overdragelse af ejendommen til den offentlige ejendomsværdi +/- 15 %, og værdiansættelsen skal være baseret på de tidligere offentlige ejendomsvurderinger. 

Reglerne og praksis for overdragelsen mellem familiemedlemmer er dog komplekse, og vi anbefaler derfor, at overdragelse og eventuel vurdering af, om der foreligger særlige omstændigheder, sker i tæt samarbejde med din rådgiver. 

Lars Sundtoft Madsen – Advokat, Partner
lsm@interlex.dk
Tlf. dir.: 87 34 34 17

Jacob Marquardt – Stud. jur.
jam@interlex.dk

Når en virksomhed er i konkurs, kan det have alvorlige konsekvenser for dens kreditorer. De står over for risikoen for at miste de penge, de er berettiget til at modtage. Det er derfor vigtigt at forstå de rettigheder, som kreditor har både før og under konkursen. 

Kreditors rettigheder før konkursen:

Hvis en debitor ikke opfylder sine betalingsforpligtelser – såsom ikke betaler til tiden eller undlader at opfylde aftalte betalingsbetingelser –, kan det være et signal om potentielle økonomiske problemer. I sådanne tilfælde bør kreditor være opmærksom og træffe passende foranstaltninger for at beskytte deres interesser. Dette kan f.eks. være ved:

Pant og sikkerhedsrettigheder: Hvis en kreditor har etableret pant eller sikkerhedsrettigheder i virksomhedens aktiver som sikkerhed for lån eller gæld, har kreditor ret til at realisere disse aktiver for at opnå betaling af sit udestående beløb. Man kan som kreditor også få transport i udestående fordringer eller få tredjemand til at kautionere for betalingen. Det er vigtigt at huske, at såfremt man får pant for gammel gæld, så kan dette muligvis kræves omstødt efter konkurslovens regler. 

Inkassoprocedurer: Kreditor har ret til at forfølge inddrivelse af deres udestående gæld blandt andet gennem fogedretten, eller igennem inkassoprocedurer som f.eks. at sende rykkere, opkrævning af renter og gebyrer i henhold til gældsaftalen.

Ret til at indlede konkurs: En kreditor kan også have ret til at indlede en konkursprocedure mod en virksomhed, hvis denne ikke er i stand til at opfylde sine betalingsforpligtelser. Dette kan være et sidste forsøg på at inddrive den udestående gæld. Det bemærkes her, at såfremt man ønsker at indgive en konkursbegæring mod en debitor, så skal man sikre sig, at betingelserne her for er opfyldt. 

Kreditors rettigheder under konkursen:

Når en virksomhed erklæres konkurs, ændrer kreditors rettigheder sig, da der træffes særlige foranstaltninger for at håndtere konkursboet. Nogle af kreditors rettigheder under konkursen inkluderer:

Lige behandling: Alle kreditorer har krav på at blive behandlet lige med de kreditorer, der er i samme klasse som dem selv. ”Klasserne” bliver opdelt efter konkursorden, hvorefter gæld er prioriteret, alt efter om det er gæld, som konkursboet har pådraget sig, om gælden er fortrinsberettiget på anden vis, f.eks. hvis det er et lønmodtagerkrav, eller hvorvidt det er et simpelt krav. 

Anmeldelse af krav: Kreditor skal anmelde deres krav i konkursboet. Kreditorerne skal i denne forbindelse sikre sig, at kravet er tilstrækkeligt dokumenteret. Såfremt kravet er et massekrav – hvilket er gæld, som konkursboet har pådraget sig under behandling af konkursboet –, lønmodtagerkrav eller andre krav end simple, så er det en god ide for kreditorerne at angive dette ved anmeldelsen. 

Orientering i kreditorinformationerne: Kurator er forpligtet til at fremsende kreditorinformationer, som løbende opridser, hvad kurator har foretaget sig i forbindelse med bobehandlingen, på denne måde kan kreditorerne få indsigt i aktiver og passiver for at skønne, om de får hel eller delvis dækning. 

Kuratorvalg: Kreditorerne kan efter konkurslovens § 108 begærer kuratorvalg inden for 3 uger efter bekendtgørelsen om konkursen. På denne måde kan kreditorerne få indflydelse på, hvem der behandler konkursboet. 

Kreditors rettigheder spiller en afgørende rolle i konkursprocessen og er afgørende for at beskytte kreditors økonomiske interesser. Før konkursen har kreditor mulighed for at indlede inkassoprocedurer, håndhæve pant og sikkerhedsrettigheder samt indlede konkursprocedurer. Under konkursen har kreditor ret til at anmelde krav, overvåge kurators handlinger i kreditorinformationerne og anmode om kuratorvalg. 

For at maksimere kreditorernes chancer for at inddrive gæld er det vigtigt, at kreditor er opmærksomme på deres rettigheder og handler i overensstemmelse hermed. Samtidig er det også vigtigt at søge juridisk rådgivning for at sikre en korrekt forståelse af gældende lovbestemmelser og procedurer i forbindelse med konkurs.

Torben Korsager, Advokat – Partner
tk@interlex.dk 
20 64 01 54

Kirsten Glent Abildgaard – Advokatfuldmægtig
kga@interlex.dk
Tlf. dir: 87 34 34 22
Mobil: 60 83 93 34

INTERLEX Advokater har en klar ambition om vækst og udvikling. Som et led i denne ambition opruster firmaet nu med fire nye associerede partnere. 

Rustet til fremtiden

Det er en følge af INTERLEX Advokaters ambitioner, at firmaet nu udnævner 4 dygtige advokater som associerede partnere. Advokat og Partner Thomas Heintzelmann udtaler:

”Uagtet at vi allerede har en solid og stærk rådgivningsvirksomhed, er det vigtigt for os, at vi løbende sørger for at styrke vores organisation og fundament, så derfor er det en store glæde, at de fire stærke profiler har takket ja til at indtræde som associerede partnere. Foruden det forhold, at det selvsagt er en sti ind i kapitalpartnerkredsen, så giver det også mulighed for indflydelse på udviklingen af INTERLEX Advokater, som både den eksisterende partnerkreds som de 4 nye associerede partnere forhåbentligt får stor glæde af”.

Fire stærke profiler løfter fagligheden

Birgitte Nygaard Christensen, der for nuværende har orlov fra INTERLEX Advokater indtil 1. juli 2023 og er ved at styrke sin faglighed yderligere med en advokatkonstitution som konstitueret landsdommer ved Vestre Landsret, har været ansat hos INTERLEX Advokater siden 2014. Udnævnelsen af Birgitte sker derfor fra den 1. juli. Fra 2016 har Birgitte ligeledes beskæftiget sig indgående med landbrugets og offentlige retsforhold, herunder særligt miljø- og planlovgivning, ekspropriation og krydsoverensstemmelsessager. 

Caroline Louise Ørskov Ganzhorn (L) har været ansat hos INTERLEX Advokater siden 2016, og har såvel i sin tid hos INTERLEX, som flere år forud for dette, intensivt beskæftiget sig med landbrugets og offentlige retsforhold. Caroline har endvidere omfattende erfaring med overdragelse af landbrugsejendomme. Foruden sin advokatgerning er Caroline ligeledes certificeret voldgiftsdommer. 

Bjarke G. Jochumsen (L) har været tilknyttet Team Erhverv siden han kom til INTERLEX i 2018, hvor han har beskæftiget sig med erhvervsretten bredt, herunder dog særligt indenfor kontrakt- og immaterialret. Bjarke tillige har omfattende procedureerfaring såvel hos INTERLEX Advokater som via sin tidligere ansættelse fra såvel by- som landsretten.

Charlotte Graakjær Eriksen har været tilknyttet INTERLEX siden 2008, og er en central del af Team Insolvens, hvor hun arbejder bredt med insolvensretten. Hun har igennem årene behandlet et stort antal konkursboer og rekonstruktioner, ligesom hun rådgiver kriseramte virksomheder og personer. Charlotte har en unik indsigt i og erfaring med håndtering af insolvensretlige forhold og er certificeret insolvensadvokat.

”Vi kender alle fire rigtig godt på baggrund af deres kompetente arbejde i huset i efterhånden mange år, og vi ved, at de med såvel deres faglighed som deres personlighed er meget stærke repræsentanter for INTERLEX Advokater. Derfor glæder det os meget til at kunne knytte dem endnu tættere til INTERLEX Advokater,” siger Thomas Heintzelmann. 

Om INTERLEX Advokater

INTERLEX advokater er et moderne erhvervsorienteret advokatfirma med base i Aarhus, men med klienter over hele landet og stærke internationale relationer. INTERLEX Advokater er specialiseret i fire teams: Team Erhverv, Team Fast Ejendom, Team Landbrug og Team Insolvens.

Yderligere oplysninger:

Kontakt Advokat og Partner Thomas Heintzelmann, 87 34 34 34 eller e-mail thh@interlex.dk.

Foto: Fra venstre mod højre: Birgitte Nygaard Christensen, Caroline Louise Ørskov Ganzhorn, Bjarke Jochumsen og Charlotte Graakjær Eriksen

Advokat og Partner Jesper Hedegaard runder et skarpt hjørne, og det vil glæde os at se klienter, venner og forretningsforbindelser til reception den 4. maj 2023 kl. 14.00- 17.00 på Restaurant Et.

Se mere i vedlagte invitation.

Med advokat Anne Diness om bordet opruster INTERLEX Advokater kapitalpartnerkredsen med en fagligt stærk, international kompetence. Oprustningen er en del af en strategisk prioritering og skal styrke det aarhusianske advokatfirmas udvikling såvel eksternt som internt. 

Det er en naturlig del af INTERLEX Advokaters udvikling og vækstambitioner, at firmaet nu henter Anne Diness ind som ny kapitalpartner. Partner og teamleder for Team Erhverv, Jesper Ganzhorn Ørskov, udtaler:

”Annes profil er helt unik. Hun har en omfattende international erfaring, ligesom hun kommer med faglig ballast indenfor områder, som såvel vi som vores eksisterende klienter kan drage stor nytte af. Derudover har Anne ikke mindst et særdeles vindende væsen, og netop de personlige relationer er noget, som vi vægter højt – både internt og eksternt. Vi er derfor meget glade for Annes tilgang og har store forventninger til hendes bidrag til firmaets udvikling. På egne vegne, men i særdeleshed også på vores klienters vegne. ”

Og den positive forventning er gensidig:

”Jeg kommer fra en stilling og en arbejdsplads, som jeg har været utrolig glad for gennem mange år. Jeg har haft stor indflydelse og meget nære relationer til mine kollegaer, og vi er sammen lykkedes med at finde værdiskabende løsninger på både små og store forhold. Af samme årsag lå det ikke i kortene, at jeg skulle skifte lige nu. Men INTERLEX Advokaters værdier og tilgang passer perfekt til min passion for at kombinere mine juridiske færdigheder med personlig rådgivning, der giver mening på bundlinjen” fortæller Anne Diness og uddyber:

”For mig er INTERLEX Advokater et velovervejet tilvalg af spændende muligheder, som jeg ser frem til at realisere sammen med de andre partnere og kollegaer på kontoret. Og samtidig er det heldigvis ikke et fuldstændigt farvel til min nuværende arbejdsplads og kollegaer, da de også fremadrettet vil ringe til mig, når der er brug for assistance”. 

Relevant kompetenceløft og rettidig oprustning

Anne Diness internationale og faglige kompetencer er med til at styrke advokatfirmaets profil yderligere og imødekomme en stigende efterspørgsel fra både danske og internationale klienter. Men udover Anne Diness’ fagligt stærke bagkatalog ser INTERLEX Advokater også frem til at få en yngre kvinde i partnerkredsen. Jesper Ganzhorn Ørskov udtaler:

”Vi må, som mange andre advokatforretninger, sande, at gennemsnitsalderen i vores partnerkreds er opadgående. Selvom vi synes, at vi har en god og dynamisk partnerkreds i den bedste alder, skal vi samtidig også sikre os, at vi løbende får nye stærke kompetencer ind, så vi ikke i fremtiden står overfor et forceret generationsskifte.”

INTERLEX Advokater planlægger fortsat organisk vækst på såvel partnersiden som blandt de ansatte, hvis muligheden herfor opstår med de rette profiler.

”Vi ønsker fortsat udvikling og vækst, så vi har til stadighed fokus på at tiltrække dygtige og engagerede medarbejdere på alle niveauer i firmaet”, fortæller Jesper Ganzhorn Ørskov.

Om INTERLEX Advokater

INTERLEX advokater er et moderne, erhvervsorienteret advokatfirma med base i Aarhus, men med klienter over hele landet og stærke internationale relationer. INTERLEX Advokater er specialiseret i fire teams: Team Erhverv, Team Fast Ejendom, Team Landbrug og Team Insolvens.

Yderligere oplysninger:

Kontakt Advokat og Partner Jesper Ganzhorn Ørskov, 87 34 34 34, jn@interlex.dk eller Anne Diness, 40 70 96 56.

Det er et spørgsmål, arbejdsgiver ofte stiller, hvis denne står over for en konkurs. Der er dog god grund til optimisme, da medarbejdere oftest er sikret deres løn, feriepenge m.v. ved en arbejdsgivers konkurs. 

Hvordan forløber processen? 

Når en virksomhed er blevet erklæret konkurs, er det kurators opgave at sørge for håndtering af virksomheden. Kurator vil i den forbindelse undersøge, om der er grundlag for at overdrage virksomheden, herunder medarbejderne, eller om virksomheden skal lukkes ned. 

Forløbet for medarbejderne efter en konkurs vil variere afhængig af den konkrete situation. Nedenfor skitseres et typisk overordnet forløb, hvor 1) virksomheden videreføres og 2) virksomheden afvikles. 

Model 1 – Virksomheden videreføres

Som det fremgår af model 1 ovenfor, vil den overordnede proces ved videreførelse af virksomheden ofte være, at kurator orienterer medarbejderne om konkursen og hjemsender dem med besked om at afvente yderligere instrukser. Kurator vil herefter orientere medarbejderne, når overdragelsen af virksomheden er på plads, herunder oplyse hvilke – hvis ikke alle – medarbejdere, der overtages af køber. De overdragne medarbejdere fortsætter herefter sit arbejde som før konkursen med køber som ny arbejdsgiver. 

Lønkrav frem til konkursen anmeldes til og udbetales af LG, mens løn m.v. efter konkursen betales af den nye arbejdsgiver. 

Model 2 – Virksomheden afvikles

Som det fremgår af model 2 ovenfor, vil den overordnede proces ved afvikling af virksomheden ofte være, at kurator også her indledningsvist orienterer medarbejderne om konkursen og hjemsender dem med besked om at afvente yderligere instrukser. Når kurator har konstateret, at virksomheden ikke skal videreføres, vil konkursboet opsige og fritstille medarbejderne.

Både forfalden løn og løn i en eventuel opsigelsesperiode anmeldes til og udbetales af LG. 

Hvad er Lønmodtagernes Garantifond (LG)? 

Lønmodtagernes Garantifond (LG) er – som navnet allerede afslører – en fond, der dækker lønmodtageres krav på løn, pension, feriepenge m.v., hvis en virksomhed går konkurs eller lignende. Er lønmodtagere medlem af en fagforening, vil den pågældendes fagforening kunne bistå med anmeldelsen til LG m.v. 

Kontakt os gerne

Har du spørgsmål til ovenstående, overdragelse af en kriseramt virksomhed eller insolvensretlige problemstillinger i øvrigt, er du meget velkommen til at kontakte advokat Susan Lund Danielsen eller advokat Torben Korsager. 

Torben Korsager, Advokat – Partner
tk@interlex.dk 
20 64 01 54

Sudan Lund Danielsen
sld@interlex.dk 
30 63 58 17

Flere virksomheder får i disse måneder en ubehagelig hilsen fra Gældsstyrelsen i form af varsel om konkurs. Det drejer sig om virksomheder, der ikke har kunnet betale deres gæld til SKAT vedrørende skat, A-skat, moms, corona-lån mv. Det er Gældsstyrelsens opgave at inddrive denne gæld, og styrelsen bruger forskellige redskaber hertil. Gældsstyrelsens redskaber til inddrivelse er nærmere beskrevet på www.gaeldst.dk/erhverv og omfatter bl.a. rykkere, modregning i tilgodehavender virksomheden måtte få hos SKAT eller foretagelse af udlæg hos virksomheden.

Gældsstyrelsen har imidlertid også mulighed for at indgive konkursbegæring mod en virksomhed, hvis gælden er betydelig og virksomheden ikke kan betale sin gæld. I de situationer, hvor Gældsstyrelsen skrider til dette alvorlige skridt, vil styrelsen normalt sende virksomheden et såkaldt påkrav, hvor gælden opgøres og virksomheden afkræves betaling af hele den forfaldne gæld inden 10 dage. Det vil fremgå af påkravet, at Gældsstyrelsen vil indgive konkursbegæring, hvis gælden ikke betales.

Det er selvfølgelig voldsomt belastende for en virksomhed at få et sådant påkrav. I forvejen er virksomheden ofte presset af svigtende indtjening og vanskeligheder med at få pengene til at strække til. Men påkravet gør krisen akut, da det ikke er ”tomme trusler”. Gældsstyrelsen mener det alvorligt – hvis gælden ikke betales inden 10 dage, vil der normalt blive indgivet konkursbegæring.

Hvilke reaktionsmuligheder har en virksomhed, hvis man modtager påkrav fra Gældsstyrelsen. Ja, som beskrevet er situationen akut, men alt håb er ikke ude. Der er forskellige muligheder for at håndtere krisen. Her er de mest anvendte løsningsmuligheder:

1. Dialog med Gældsstyrelsen

Ofte har der været dialog med Gældsstyrelsen før styrelsen tager skridt til at indgive konkursbegæring. Der er dog altid mulighed for at kontakte styrelsen og søge en løsning, men det er erfaringen, at det er meget vanskeligt at finde en løsning (henstand, afdragsordning eller lignende) når først Gældsstyrelsen har afsendt det nævnte påkrav. Gældsstyrelsen vil normalt fastholde kravet om fuld betaling inden 10 dages fristens udløb eller eventuelt tilbyde en kortere afdragsordning – sidstnævnte dog kun, hvis virksomheden stiller en bankgaranti for den fulde gæld, hvilket normalt vil være umuligt for en kriseramt virksomhed.

Realiteten er derfor, at en dialog med Gældsstyrelsen skal optages før styrelsen sender påkravet – når først påkravet er sendt, er det meget vanskeligt at afværge en konkurs gennem dialog med styrelsen.

• Rekonstruktion

En virksomhed kan i visse situationer forhindre (eller udskyde) en konkurs ved at begære såkaldt rekonstruktion. Rekonstruktion er i denne sammenhæng et formelt retsskridt, der åbnes ved at virksomheden indgiver begæring om rekonstruktion til skifteretten, der så udpeger en advokat – normalt valgt af virksomheden – som såkaldt rekonstruktør. Rekonstruktøren har så til opgave at undersøge mulighederne for at gøre virksomheden levedygtig igen. Det kan ske på mange måder, fx ved salg af virksomheden, ved tilførsel af ny kapital og/eller ved akkordering af gæld.

At gennemføre en rekonstruktion er en forholdsvis kompleks proces. En af de største udfordringer er, at virksomheden også under en rekonstruktion skal have den nødvendige likviditet til at fortsætte sin drift. En anden udfordring er, at en rekonstruktion for at kunne gennemføres med held skal have opbakning fra et flertal af kreditorerne (som udgangspunkt opgjort efter beløb). I den sammenhæng er det erfaringen, at Gældsstyrelsen ofte stiller sig kritisk overfor en rekonstruktion. Hvis gælden til SKAT/Gældsstyrelsen (beløbsmæssigt) udgør mere end 50 % af virksomhedens gæld, vil en rekonstruktion derfor kunne være afhængig af, om der kan findes en model, der kan accepteres af styrelsen.

Uanset de nævnte udfordringer er rekonstruktion dog for mange virksomheders vedkommende en reel og egnet model til at undgå konkurs.

• Salg af virksomheden

En tredje mulighed for at bevare en virksomhed er at sælge virksomheden fra dens aktuelle ejer til en ny ejer, der så kan videreføre virksomheden i et nyt regi. Det forudsætter selvfølgelig, at en ny ejer vurderer, at virksomheden på kort eller lang sigt kommer på ret fod og bliver overskudsgivende. Hvis det er tilfældet, er der al mulig grund til at arbejde for et salg for at bevare virksomhedens aktivitet og arbejdspladser.

Et salg af virksomheden vil normalt ikke ”redde” den tidligere ejer, da salget ofte ikke kan indbringe penge nok til at betale gælden, herunder gælden til Gældsstyrelsen. Den tidligere ejer vil derfor tit gå konkurs.

Et salg af virksomheden kan enten gennemføres før en konkurs eller efter konkursens indtræden.

Gennemføres handlen før konkursen, påhviler der virksomhedens ledelse et tungt ansvar for at sikre, at hele salgs-forløbet tilrettelægges med respekt for kreditorernes interesser. Det indebærer bla., at kreditorerne normalt skal behandles ens, og at virksomheden skal sælges til markedsværdi. Sidstnævnte er selvfølgelig centralt fordi købesummen for virksomheden skal tilgå kreditorerne via den efterfølgende konkurs. Og kreditorerne skal ikke snydes ved at virksomheden sælges for billigt lige før en konkurs.

Gennemføres et salg af virksomheden efter konkursen, vil konkursboets kurator varetage kreditorernes interesser, og handlen vil derfor komme i stand efter en forhandling af pris og andre vilkår mellem køber og kurator.

I begge situationer er der tale om forholdsvis komplekse handler, hvor juridiske/økonomiske/driftsmæssige hensyn væver sig ind i hinanden.

Der rejses med mellemrum kritik af handler, hvor køber af virksomheden (helt eller delvist) ejes af personer/selskaber, der også tidligere var med i ejerkredsen af virksomheden. Der kan selvfølgelig være konkrete situationer, hvor ejere har fokuseret mere på egne interesser end på kreditorernes, og hvor der derfor er grundlag for kritik. Men omvendt vil den tidligere ejerkreds kunne være ”den bedste køber” fordi de kender virksomheden og har nemmere mulighed for at fortsætte driften. Der er derfor generelt ikke noget til hinder for, at en hidtidig ejerkreds kan fortsætte som nye ejere af en solgt virksomhed – hvis processen har været fair og forsvarlig.

KONTAKT OS GERNE

Har din virksomhed gæld til Gældsstyrelsen, hjælper vi gerne med at finde gode løsninger. Kontakt enten advokat Torben Korsager eller advokat Charlotte Graakjær Eriksen for en drøftelse.

Torben Korsager, Advokat – Partner
tk@interlex.dk 
20 64 01 54

Charlotte Graakjær Eriksen, Advokat
cge@interlex.dk
87 34 34 09

Det er ikke risikofrit at modtage betaling fra en nødlidende kunde, debitor eller anden samarbejdspartner, hvis vedkommende kort tid efter betalingen går konkurs. Konkursloven indeholder en række omstødelsesregler, som giver konkursboet mulighed for at omstøde betaling af gæld under nærmere omstændigheder.

Konkurslovens omstødelsesregler

Så snart en erhvervsdrivende har et faktureret tilgodehavende hos en kunde, debitor eller anden samarbejdspartner opstår der et gældsforhold, hvor der er risiko for omstødelse, hvis der sker betaling og vedkommende efterfølgende går konkurs. 

Jo tættere betalingen sker på konkursen, jo større er risikoen for omstødelse. For at betalingen kan omstødes, stiller omstødelsesreglerne overordnet krav om, at betalingen har været til skade for de øvrige kreditorer og har medført et tab for konkursboet. 

Omstødelsesreglerne er sat i verdenen for at sikre en ligelig behandling af kreditorerne. Det skal ses i sammenhæng med, at konkurs er universalforfølgning, hvor alle kreditorer er samlet under ét for at opnå hel eller delvis fyldestgørelse af sine krav. Det går derfor ikke, at en kreditor umiddelbart før konkursen, f.eks. ved trussel om konkurs, har fremtvunget betaling, og dermed opnår fuld dækning, mens alle øvrige kreditorer må nøjes med en mindre dividende i konkursboet. 

Den tidsmæssige periode med størst omstødelsesrisiko  

Er kreditor ikke nærtstående med skyldner, er der størst risiko for at blive mødt med et omstødelseskrav, hvis betalingen er sket i 3-måneders perioden før fristdagen. Her anvendes konkurslovens § 67, der er den hyppigste anvendte omstødelsesregel ved omstødelse af betalinger.

Fristdag Fristdagen er typisk den dato, hvor skifteretten modtager en begæring om konkurs. Fristdagen er dermed ikke den dag, hvor skyldneren gik konkurs.  Nærtstående Nærtstående er ægtefæller, børn, forældre, søskende og deres ægtefæller samt andre personer, der har stået hinanden særlig nær. Et selskab og en person kan også være nærtstående, hvis personen eller dennes nærtstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af selskabets kapital. Ligeledes kan to selskaber under visse nærmere betingelser være nærtstående

En betaling i 3-måneders perioden før fristdagen kan kun omstødes, hvis der foreligger en af følgende 3 situationer:  

• Betalingen er sket med usædvanlige betalingsmidler
• betalingen er sket før normal betalingstid eller
• betalingen har afgørende forringet skyldners betalingsevne. 

I alle 3 situationer kan der kun ske omstødelse hvis betalingen ikke fremtrådte som ordinær. Ved vurdering ser man på, om betalingen er sket som led i skyldnerens normale betalingsmønster eller modsat er udløst af konkurstruslen. Betalingen må siges at være udløst af konkurstruslen, hvis betalingen ville være foretaget på anden vis, hvis skyldneren ikke havde befundet sig i økonomiske vanskeligheder.

For skyldners nærtstående kan der ske omstødelse af betalinger i op til 2 år før fristdagen. I det tilfælde skal konkursboet dog som yderligere betingelse bevise, at skyldner var eller blev insolvent på tidspunktet for betalingen.

Omstødelsesrisiko ved tidligere betalinger 

Er en ekstern kreditor, der ikke har nogen nærtstående-relation til skyldner, risikofri hvis betalingen er sket tidligere end 3 måneder før fristdagen? Svaret er desværre nej. 

Der kan tillige ske omstødelse af en betaling af gæld efter konkurslovens § 74, der ikke indeholder en omstødelsesfrist. Denne omstødelsesregel er således ikke begrænset til en bestemt tidsperiode, hvori der kan ske omstødelse. 

Der stilles til gengæld strenge krav for at kunne anvende konkurslovens § 74. Der kan kun ske omstødelse hvis (1) betalingen på utilbørlig måde har begunstiget en kreditor på de øvrige kreditorers bekostning og (2) skyldner var eller ved betalingen blev insolvent. Hertil (3) skal modtager af betalingen have været i ond tro i forhold til betalingens utilbørlighed og skyldners insolvens. 

Konkurslovens § 74 vil f.eks. være anvendelig i de tilfælde, hvor kreditor har modtaget betaling som følge af en trussel om konkurs eller faktisk indgivelse af konkursbegæring på et tidligere tidspunkt end 3 måneder før fristdagen, forudsat skyldner på betalingstidspunkt var insolvent og forblev insolvent frem til konkursen. 

Retsvirkningen af omstødelse

Kan en betaling af gæld omstødes, vil det medføre, at kreditor enten skal fralægge sig sin berigelse, som dog ikke kan overstige konkursboets tab, eller erstatte konkursboets tab. 

Det medfører, at kreditor skal tilbagebetale det omstødte beløb til konkursboet. Kreditor har herefter et krav på skyldneren, som kreditor må anmelde i konkursboet. Hvis der bliver udlodning i konkursboet, vil kreditor modtage dividende på lige fod med boets øvrige kreditorer. 

Kontakt os gerne 

Har man et tilgodehavende hos  en kunde, debitor eller samarbejdspartner, der er på vej i en konkurs, kan det være en fordel at tage fat i en advokat, der vil kunne rådgive om, hvordan man bedst får inddrevet sit tilgodehavende med den mindste risiko for senere at blive mødt med et omstødelseskrav. 

Team Insolvens har mange års erfaring og ekspertise med håndtering af omstødelseskrav, herunder førelse af omstødelsessager og forhandling med kurator forud for anlæg af en omstødelsessag. 

Du er meget velkommen til at kontakte advokat Torben Korsager eller advokat Charlotte Graakjær Eriksen for en drøftelse. 

Torben Korsager, Advokat – Partner
tk@interlex.dk 
20 64 01 54

Charlotte Graakjær Eriksen, Advokat
cge@interlex.dk
87 34 34 09

---

Drømmer du om at arbejde med regnskab i en ambitiøs advokatvirksomhed med en uformel omgangstone og sociale arrangementer? Så læs mere om jobbet hos @INTERLEX Advokater her!

Følg linket til stillingopslaget som regnskabansvarlig

Efter selskabslovens § 225 kan Erhvervsstyrelsen anmode skifteretten om at opløse et kapitalselskab, såfremt selskabet ikke længere er lovligt. Et selskab er eksempelvis ikke længere lovligt, hvis Erhvervsstyrelsen ikke har modtaget kapitalselskabets godkendte årsrapport, eller hvis kapitalselskabet ikke har en lovlig ledelse. Selskabslovens § 225, stk. 1, nr. 1 – 11 oplister herudover alle de grunde, som kan give anledning til, at Erhvervsstyrelsen sender et selskab til tvangsopløsning ved skifteretten. I denne artikel vil grunden til tvangsopløsning blive kaldt for ”Manglen”. 

Genoptagelse

Hvis du er havnet i den situation, at dit selskab er sendt til tvangsopløsning, men du ønsker at forsætte dit selskab, har du mulighed for at søge om genoptagelse af selskabet.

Genoptagelsen kan i praksis opdeles i to ”perioder”: Perioden med fire ugers fristen og perioden med tre måneders fristen. Perioden med fire ugers fristen er den frist, som Erhvervsstyrelsen sætter, inden de oversender en tvangsopløsning til skifteretten. Såfremt man ønsker at undgå, at ens selskab oversendes til skifteretten, skal man inden for denne frist afhjælpe Manglen.

Hvis man ikke formår at få afhjulpet Manglen, inden selskabet sendes over til skifteretten for at blive tvangsopløst, men man stadig ønsker at videreføre selskabet, så skal selskabet opfylde visse betingelser. 

Det skal kort bemærkes, at når skifteretten har fået et selskab til tvangsopløsning, så udpeger skifteretten en ”likvidator”. En likvidator er en advokat, som undersøger diverse forhold i en tvangsopløsningssag, og herefter indstiller til, hvorvidt selskabet skal opløses solvent, insolvent, eller hvorvidt der skal indledes en reel konkursbehandling. 

Betingelserne for at få sit selskab genoptaget er følgende:

1. Manglen, der er skyld i, at selskabet er sendt til tvangsopløsning, skal afhjælpes. 
2. Selskabets kapitalejere skal på en (ekstraordinær) generalforsamling fremsætte forslag om, at selskabet skal genoptages, og det skal herefter vedtages. Det er her meget vigtigt at huske, at hvis skifteretten har udpeget en likvidator, så skal likvidator samtykke i beslutningen. 
3. En godkendt revisor skal udarbejde en revisorerklæring, hvori de angiver, at selskabskapitalen er til stede i selskabet, og derudover, at der ikke er ulovlige lån til selskabets ledelse. 
4. Selskabet må ikke inden for de sidste 5 år have været igennem en tvangsopløsning ved skifteretten. 
5. Anmeldelsen om genoptagelse skal være modtaget, inden for den 3 måneders frist, som bliver fastsat af Erhvervsstyrelsen.

Alle ovenstående betingelser skal være opfyldt, før en genoptagelse kan godkendes. 

Hvad skal du så gøre?

For at opridse det kort: Hvis dit selskab er sendt til tvangsopløsning ved skifteretten, så gør hurtigst muligt likvidator opmærksom på, at du ønsker, at selskabet skal genoptages. Det skal nævnes her, at det kan være fast praksis ved den pågældende likvidator, at der skal indbetales en sikkerhed for sagsbehandlingen. 

Herefter skal du kontakte en revisor, som kan udarbejde en revisorerklæring for selskabet, og eventuel hjælpe med at udbedre manglen (eksempelvis hvis tvangsopløsningsårsagen er manglende årsregnskab). Du kan også vælge at kontakte en advokat for at få hjælp. INTERLEX Advokater rådgiver og yder gerne bistand i tvangsopløsningssager, medmindre INTERLEX Advokater selv er blevet udpeget som likvidator. 

Når du sammen med din rådgiver (uanset om det er revisor eller advokat), har klarlagt årsagen til tvangsopløsningen, samt udarbejdet diverse dokumenter til at afhjælpe Manglen, herunder revisorerklæring, generalforsamlingsprotokollater mm., skal du fremsende dette til likvidator, som skal samtykke i genoptagelsen og underskrive dette. 

Når likvidator har underskrevet dokumenterne, skal dette indsendes til Erhvervsstyrelsen. Det er vigtigt at overholde diverse frister, da likvidator ikke kan give fristforlængelse til den frist, som er fastsat af Erhvervsstyrelsen. 

Denne gennemgang af genoptagelse af selskaber, der er oversendt til tvangsopløsning, er en forenkling af den proces, man skal igennem. INTERLEX Advokater rådgiver gerne selskaber, der er oversendt til tvangsopløsning, såfremt I ønsker at blive genoptaget. 

Torben Korsager – Advokat, Partner
tk@interlex.dk
Mobil: 20 64 01 54

Kirsten Glent Abildgaard – Advokatfuldmægtig
kga@interlex.dk
Tlf. dir: 87 34 34 22
Mobil: 60 83 93 34