Forfatter: INTERLEX Advokater

Der er på baggrund af en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti fremsat lovforslag om, at selskabsformen iværksætterselskaber (IVS) afskaffes, og at kapitalkravet til anpartsselskaber (ApS) nedsættes fra kr. 50.000 til kr. 40.000.

Baggrunden for lovforslaget

Da selskabsformen IVS blev introduceret, var formålet at forbedre vilkårene for iværksætteri, ved at sikre at det var muligt at stifte et selskab uden nødvendigvis at have den nødvendige kapital til at stifte et ApS.

Det har dog vist sig, at IVS’erne har medført en forhøjet risiko for svig, og at der i IVS’erne er opbygget gæld til det offentlige i et væsentligt større omfang, end hvad der er tilfældet for enkeltmandsvirksomheder.

Blandt andet på denne baggrund har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet, at selskabsformen skal afvikles.

Indholdet og konsekvenserne af lovforslaget

Betydningen for IVS’er:

Lovforslaget betyder, hvis det bliver vedtaget, at der ikke kan stiftes nye IVS’er. Herudover skal de ca. 45.000 eksisterende IVS’er afvikles, og der lægges op til at der gives en frist på 2 år til, at disse selskaber skal omregistreres til ApS’er. Omdannelsen til ApS forudsætter, at den fornødne kapital er til stede enten som kontantbeholdning, eller i øvrige aktiver.

Betydningen for ApS’er:

I tråd med sidste års nedsættelse af kapitalkravet til A/S’er, sker der nu en nedsættelse af kapitalkravet til ApS’er fra kr. 50.000 til kr. 40.000.
Rent praktisk betyder denne del af lovforslaget, at det bliver mindre omkostningsfuldt både at stifte ApS’er og at omdanne andre virksomheds- og selskabsformer til ApS’er.

Kontakt os gerne for en snak om jeres muligheder

Har du i dag et IVS, som vil blive ramt af de nye regler, eller overvejer du i øvrigt at omdanne din virksomhed eller selskab til et ApS, så er du mere en velkommen til at kontakte os for en snak herom.

Du kan kontakte advokat og partner Jesper Ørskov Nielsen på jn@interlex.dk, eller på tlf. 28 19 58 38.

INTERLEX Advokater har ført en voldgiftssag, hvor entreprenøren opnåede en betydelig godtgørelse for nedsat effektivitet som følge af forskydning af entreprisen til vinterhalvåret.

En betonentreprenør havde en entreprise på ca. 4 mio. kr., som skulle udføres i sommerhalvåret. Entreprisen blev på grund af omstændigheder, som entreprenøren ikke bar ansvaret for, udsat, hvorefter entreprisen skulle udføres i vinterhalvåret. Udførelsesperioden blev forlænget på grund af nedsat effektivitet som følge af det koldere vejr samt længere hærdetider for betonen.

Entreprenørens krav omfattede især forlænget byggeperiode og nedsat effektivitet.

Voldgiftsretten fandt det efter bevisførelsen for bevist, at entreprenøren kunne kræve godtgørelse i medfør af AB 92 § 27, stk. 2, i betydeligt omfang, hvilket blev fastsat skønsmæssigt fra voldgiftsrettens side.

Den samlede godtgørelse udgjorde faktisk over 35 % af den samlede entreprisesum på de ca. 4 mio. kr. vedr. den forlængede byggeperiode og især den nedsatte effektivitet, som i sig selv udgjorde 20 % af entreprisesummen.

Kendelsen viser, at det er muligt at få medhold i de meromkostninger, som en entreprenør bliver påført, når forudsætningerne for udførelse af en entreprise ændres, bl.a. ved en forskydning af entreprisen til vinterhalvåret.

Har du spørgsmål vedrørende den konkrete kendelse eller generelt til problematikken vedrørende entreprenørens godtgørelseskrav, er du velkommen til at kontakte advokat Thomas Heintzelmann, thh@interlex.dk.

Torben Korsager fra INTERLEX Advokater er sammen med Søren Christensen Volder fra Bech-Bruun udpeget til kuratorer for konkursboet efter BMG A/S. Infomøder for de berørte landmænd afholdes i uge 6. Møderne finder sted både i Aarhus og på Sjælland.

Kornhandelsvirksomheden Blach & Møller Gruppen A/S erklærede sig mandag d. 28. januar 2019 konkurs og har måtte indstille al drift med øjeblikkelig virkning.
Nu er Torben Korsager og Søren Christensen Volder blevet udpeget til kuratorer for konkursboet.

Konkursboet afholder informationsmøder for de berørte landmænd:

• Sjælland, tirsdag d. 5. februar 2019 kl. 11.00 ved VKST Fulbyvej 15, 4180 Sorø
• Jylland, onsdag d. 6. februar 2019 kl. 14.00 på Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C

Anmeldelser i konkursboet kan sendes til bobehandler Jette Andersen på jet@bechbruun.com

Siden opdateres løbende med nye informationer i sagen. Følg med her: https://interlex.dk/2019/01/30/nyhed-bmg-konkurs/

Torben Korsager – Partner og Advokat – E-mail: tk@interlex.dk – Tlf dir: 87 34 34 56

At afgøre hvad der er lovlige henvendelser og ulovlig spam er ikke altid let at skelne mellem. Nu skal en ny spamvejledning gøre det lettere for virksomhederne at navigere rundt i reglerne, der tager højde for, at markedsføring er rykket over på sociale platforme. 

Forbrugerombudsmandens nye vejledning, der udkom i december 2018, afløser den tidligere vejledning fra 2002. I den nye vejledning inddrages Forbrugerombudsmandens nyeste praksis, og løfter sløret for fortolkningerne af f.eks. dagligdagens nyere kommunikationsformer.

Alle virksomheder har behov for at kommunikere med sine kunder, og omvendt har alle modtagerne en interesse i ikke at blive spammet med uønsket markedsføring. I takt med at teknologien udvikler sig og vores sociale medier er blevet virksomhedernes direkte vej til forbrugerne, er der nu behov for en ny spamvejledning, der tager højde for de mange nye markedsføringsmuligheder. Den nye vejledning vil i modsætning til tidligere, kun fokusere på spamforbuddet, og dermed virksomheders henvendelser ved brug af elektronisk post, fx mail, sms og sociale medier.

Vidste du f.eks. at Push-beskeder i en app er elektronisk post, og derfor også skal overholde spamforbuddet?

Eller vidste du at udsendelse af (reelle!) markedsundersøgelser eller tilfredshedsundersøgelser ikke er omfattet af spamforbuddet?

Ved læsningen af vejledningen skal man dog huske, at den praksis den baserer sig på, altid er konkrete tilfælde. Det er derfor ikke sikkert, at netop din virksomheds markedsføring er beskrevet i vejledningen.  Det kræver en konkret og oplyst vurdering før man kaster sig ud i markedsføringen.

I nogle tilfælde er det ikke altid så lige til, og det kan illustreres ved vejledningens fortolkning af den lettere adgang til at måtte markedsføre ”tilsvarende produkter” til sine kunder:

En bilforhandler der havde solgt en bil til en kunde, måtte gerne markedsføre bl.a. salg af vinterdæk som ”tilsvarende produkter”, mens et teleselskab der havde solgt sin kunde en mobiltelefon ikke måtte markedsføre en bredbåndsløsning til sin kunde som ”tilsvarende produkter”. En cykel svarer ifølge praksis heller ikke til en knallert, mens en flybillet til Rom svarer til en flybillet til New York, men ikke til et krydstogt til Caribien.

Vejledningen kan læses i sin helhed her: Spamvejledning 2018

Kontakt advokat Bjarke G. Jochumsen på bj@interlex.dk eller telefon 40 23 18 93 hvis du har brug for sparring eller rådgivning vedrørende din virksomheds markedsføring, f.eks. til vurderingen af lovligheden af et konkret markedsføringstiltag.

Står det til Konkursrådet, skal det ikke længere være muligt at tvangsopløse selskaber uden en nærmere undersøgelse af selskabet udført af enten en likvidator eller kurator. Som praksis er i dag, er der en risiko for, at misbrug af selskaber aldrig kommer for dagens lys

Skifteretternes behandling af tvangsopløsningssager 

Det følger af selskabslovens regler, at Erhvervsstyrelsen under særlige omstændigheder kan anmode skifteretten om, at et kapitalselskab opløses. Dette er f.eks. tilfældet, hvis selskabet ikke rettidigt har indsendt årsrapport eller ikke har en lovlig ledelse.

Skifteretten skal herefter træffe afgørelse om, hvorledes opløsningen skal gennemføres. Er det pågældende selskab solvent (eller er der tvivl herom), udpeger skifteretten en eller flere likvidatorer til at varetage bobehandlingen. Ligger det derimod fast, at selskabet er insolvent, tager skifteretten straks selskabet under konkursbehandling eller rekonstruktionsbehandling.

Er et selskab uden aktiver, har der dog udviklet sig en praksis, hvorefter skifteretterne i medfør af en analogi af konkurslovens § 143 blot opløser selskabet uden yderligere behandling. Det er denne praksis, der vækker bekymring hos Konkursrådet.

Konkurslovens § 143

Viser det sig under boets behandling, at den sikkerhed, der er eller kan kræves stillet efter § 27, ikke er tilstrækkelig til at dække yderligere omkostninger ved boets behandling, og er boets midler ikke tilstrækkelige til at dække disse omkostninger, sluttes boet snarest muligt på en dertil særligt indkaldt skiftesamling (…)

Et bekymret Konkursråd

I Konkursrådets udtalelse af 12.06.2018 om overgangen fra tvangsopløsning til konkurs peger Konkursrådet på en række betænkeligheder forbundet med skifteretternes tvangsopløsning af selskaber efter en analogi af konkurslovens § 143.

Konkursrådet pointerer, at praksis ved de enkelte skifteretter er uens, idet der er stor forskel på, hvornår en anmodning om tvangsopløsning ender med en umiddelbar opløsning af selskabet efter en analogi af konkurslovens § 143, og hvornår der iværksættes yderligere undersøgelser ved en likvidator eller kurator. Det betyder, at der er stor forskel på, om det undersøges, hvorvidt der er aktiver i selskabet, der kan anvendes til fyldestgørelse af kreditorerne.

Den uens behandling ved skifteretterne indbyder ifølge Konkursrådet til forumshopping, idet ledelsen i et selskab kan spekulere i at etablere eller senere ændre selskabets hjemsted til et sted, hvor skifteretten i højere grad opløser selskaber efter en analogi af konkurslovens § 143 og dermed ikke undersøges nærmere.

Endvidere påpeger Konkursrådet, at der er risiko for, at et selskab misbruges, idet det ikke undersøges, om der er foregået ulovlige dispositioner i selskabet, herunder ulovlige aktionærlån, om selskabet er insolvent, om der er grundlag for at indlede en sag om konkurskarantæne mod selskabets tidligere ledelse, eller om der er grundlag for at indlede en politimæssig efterforskning.

En sådan praksis strider mod grundlæggende samfundsinteresser, ligesom det strider mod retsfølelsen, hvis et selskabs forhold ikke undersøges, og der som følge heraf ikke pålægges konkurskarantæne, når der er grundlag herfor.

Konklusionen fra Konkursrådet

Konkursrådet mener, at den samfundsmæssige interesse i, at der foretages en nærmere undersøgelse af et selskab, som Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse, taler for, at tvangsopløsning af et selskab enten fører til, at der udnævnes en likvidator, eller at selskabet tages under konkursbehandling.

Et selskab skal således efter Konkursrådets opfattelse ikke – som det er tilfældet i flere af landets skifteretter i dag – kunne opløses efter en analogi af konkurslovens § 143.

Konkursrådet foreslår således, at det ikke fremadrettet skal være muligt at opløse et selskab, som Erhvervsstyrelsen har anmodet skifteretten om at tvangsopløse, efter en analogi af konkurslovens § 143.

Advokatrådet og Danske Advokater er positivt indstillet over for forslaget

I forbindelse med en høring over Konkursrådets udtalelse af 12.06.2018 har både Advokatrådet og Danske Advokater tilkendegivet at være positivt indstillet over for Konkursrådets forslag.

Det er imidlertid en politisk beslutning, om der skal afsættes ressourcer til gennemførelse af Konkursrådets forslag, og det er således afgørende, om også politikkerne viser sig positivt indstillet over for Konkursrådets forslag. Dette er endnu uvist.

INTERLEX Advokater har stor erfaring med såvel tvangsopløsningssager som konkursboer. Har du spørgsmål i relation hertil, er du velkommen til at kontakte advokatfuldmægtig Susan Lund Andersen på sla@interlex.dk.

Svineproducenten Martin Lund Madsen har kæmpet en lang kamp mod Vejen Kommune, og afslog for nyligt tilbuddet om erstatning på 2 millioner kroner. I sagen om den omstridte vej i Vejen har Jyllands-Posten bedt INTERLEX advokat Birgitte Nygaard Christensen om en uvildig ekspertvurdering af klagemulighederne.

Vores advokat Birgitte Nygaard Christensen har ekspropriation som ét af sine specialer og er derfor en stærk ekspert, når ekspropriationssager skal vurderes og håndteres. I en artikel om sagen uddyber hun de klagemuligheder, der er i forbindelse med ekspropriationen, og tilføjer en forklaring herefter:

’’Et af de vigtigste budskaber i sagen fra Vejen er efter min opfattelse, at man ikke uden videre kan regne med, at myndighedernes afgørelser er rigtige. Der er ofte god grund til at gennemgå afgørelserne med kritiske øjne, og netop dér kan vi med vores erfaring og ekspertise tilføre stor værdi for vores klienter’’.

Hvis du er i tvivl om dine klagemuligheder i forbindelse med ekspropriation eller har øvrige spørgsmål vedrørende ekspropriation er du meget velkommen til at kontakte advokat Birgitte Nygaard Christensen på bnc@interlex.dk eller tlf. 20 54 21 25.

Hos INTERLEX Advokater har vi valgt at fokusere udelukkende på fire kerneområder; Team Erhverv, Team Fast ejendom, Team Insolvens og Team Landbrug. Det har skabt en dynamisk sammensætning af rådgivere, der er specialister inden for hvert deres kerneområde. Ved at udnytte individuelle styrker, giver det klienten en bedre sikkerhed og dybere forståelse for deres situation.

På baggrund af mange års erfaring har vores Team Landbrug opnået en særlig ekspertise inden for ekspropriationssager. Her kan du bl.a. læse om, hvordan vi kæmper landbrugets sag.

Den 1. januar 2019 træder en ny varemærkelov i kraft i Danmark.

Der er ikke tale om nogen revolution, men en mindre reform for at modernisere systemet, og bringe de danske regler i bedre overensstemmelse med EU-varemærkesystemet. Ændringerne skal bl.a. sikre et effektivt og brugervenligt registreringssystem, som er tilpasset brugernes behov og den teknologiske udvikling. 

Gebyrændring

Som en meget konkret ændring, bliver der fremover forskel i gebyrets størrelse afhængig af om et varemærke søges for 1, 2 eller 3 klasser.

Som systemet er før 1. januar 2019, er gebyret det samme uanset om man ansøger om et varemærke i 1, 2 eller 3 klasser, nemlig kr. 2.350, og 600 for hver yderligere klasse ud over de inkluderede 3.

Efter årsskiftet udgør gebyret kr. 2.000 for en enkelt klasse, og herefter et tillægsgebyr på kr. 200 for første ekstra klasse og kr. 600  for hver yderligere klasse.

Resultatet er derfor, at gebyret bliver lidt lavere hvis man kun søger 1 eller 2 klasser, og lidt dyrere hvis man søger 3 eller flere klasser. Samtidig bliver gebyrsystemet i bedre overensstemmelse med EU-varemærkesystemet, hvor gebyrtrappen ser ligedan ud.

Opgør med kravet om grafisk gengivelse af varemærker

Som noget helt nyt indeholder de nye regler et opgør med det hidtidige krav om, at varemærker skal kunne gengives grafisk.

Tidligere var det et krav, hvilket f.eks. gav store udfordringer ved ansøgningen af lydmærker og animerede varemærker. Med de nye regler bliver det således muligt at ansøge et lydmærke eller et animeret varemærke ved indlevering af en lydfil eller en videofil.

Præcisering vedrørende uregistrerede varemærker

Der er fortsat mulighed for at opnå en uregistreret varemærkebeskyttelse ved ibrugtagning i den nye varemærkelov.

Dog har man valgt at præcisere, at enhver ibrugtagning ikke automatisk medfører nogen varemærkeret.

Det fremgår nu direkte af loven, at brugen af varemærket skal være af mere end lokalt afgrænset karakter, før brugen i sig selv kan anses for at stifte en varemærkeret.

Bl.a. for at undgå denne usikkerhed, bør man altid sørge for at registrere og vedligeholde sine varemærker.

Valgfri søgningsrapporter

Ansøges et dansk varemærke efter de nugældende regler, vil ansøgeren modtage en søgningsrapport hvor Patent- og Varemærkestyrelsen vil opliste eventuelle tredjemandsrettigheder, som muligvis kan udgøre en såkaldt relativ registreringshindring. Rapporten er ikke nærmere begrundet, men oplister blot de mulige konflikter der er fundet.

Som noget nyt, vil ansøgere efter årsskiftet kunne bede Styrelsen udarbejde en nærmere begrundelse til søgningsrapporten mod et gebyr på kr. 700.
Alternativt vil ansøgeren have mulighed for helt at fravælge søgningsrapporten, for dermed at få ansøgningen behandlet hurtigere.

Uanset hvilken løsning der vælges, vil det stadig være op til ansøgeren at vurdere, om ansøgningen skal fortsætte eller ej, hvis der findes tredjemandsrettigheder der måske kan kollidere med det ansøgte varemærke.

Den ny varemærkelov indeholder en række yderligere mindre ændringer, herunder en øget beskyttelse for indehavere af registrerede varemærkerettigheder mod import af kopivarer samt bestemmelser, der generelt understøtter digital kommunikation.

Kontakt advokat Bjarke G. Jochumsen på bj@interlex.dk eller telefon 40 23 18 93 hvis du har brug for sparring eller rådgivning vedrørende din virksomheds immaterielle rettigheder, eller hvis vi skal hjælpe dig med en ansøgning af din virksomheds varemærker.

For nyligt blev der afsagt kendelse i den tredje sag vedrørende brugen af MgO-vindspærreplader, og det var advokat og partner Thomas Heintzelmann fra Interlex Advokater, der førte sagen på vegne af bygherre i sagen ved Voldgiftsretten.

Afklaring af ansvarspersoner

Kendelsen er i tråd med de forudgående kendelser og giver nu endnu en afklaring i forhold til den omfattende brug af MgO-plader og hvem der skal bære ansvaret.

I sagen var der mellem bygherre og entreprenør aftalt anvendelse af fibercement vindspærreplader og der var i stedet for fibercementplader anvendt MgO-vindspærreplader.

Det blev under sagen på vegne af bygherren gjort gældende:

• at entreprenøren havde ansvaret for, at det aftalte materiale anvendes i byggeriet
• at MgO-plader under alle omstændigheder ikke er lignende produkter
• at det leverede og anvendte materiale ikke stemte overens med det aftalte, eller havde de samme egenskaber som de aftalte vindplader

Afgørelsen i sagen

Voldgiftsretten fandt, at entreprenøren ikke kunne anvende et andet produkt, uden at have drøftet det forinden og med klar tilladelse fra bygherre. Da entreprenøren havde anvendt MgO-pladerne uden en aftale med bygherre fandt Voldgiftsretten, at entreprenøren skulle betale udbedringerne og omkostningerne ved udskiftningen af MgO-pladerne.

Der blev samtidig taget stilling til leverandørens ansvar overfor entreprenøren, da entreprenøren ikke på forhånd blev underrettet om, at der blev leveret MgO-plader i stedet for de foreskrevne fibercementplader, som ellers fremgik af leverandørens tilbud.

Voldgiftsnævnet fandt, at leverandøren ikke kunne ændre materialevalget uden, at han havde fået tilladelse til det, og da der i øvrigt ikke kunne dokumenteres en godkendelse af fremgangsmåden, blev leverandøren gjort ansvarlig overfor entreprenøren.

Kort om MgO- problematikken

Da man begyndte at anvende MgO-vindspærreplader i ydervæggene, var det med en tro på et nyt produkt, der var både billigere og bedre end de andre alternativer. Uheldigvis viste det sig, at pladerne var absolut uanvendelige til formålet, da de på grund af materialeopbygningen var i stand til at suge vand fra den omkringværende luft og derved medførte store fugtproblemer i husenes ydervægge. Diskussionen er herefter gået på, hvem der må bære ansvaret for brugen af pladerne og påtage sig de ikke ubetydelige omkostninger, en udskiftning må medføre.

Hvis du har spørgsmål til kendelsen eller generelt til problematikken vedrørende MgO-pladerne, er du velkommen til at kontakte advokat Thomas Heintzelmann på thh@interlex.dk

”Gennem en tæt dialog på kurset bliver du klar til indføringen af de nye AB18 regler,’’  Thomas Heintzelmann, partner hos INTERLEX Advokater

INTERLEX Advokater tilbyder et gratis kursus

INTERLEX Advokater tilbyder et gratis kursus i aktuelle emner indenfor byggeriet. På 1½ time gennemgår vi de nye regler, som har relevans for dig som entreprenør, rådgiver, eller med anden professionel interesse indenfor bygherre.

Vi afholder gerne kurset hos jer, som kan være i forbindelse med jeres morgenmøde eller i en anden sammenhæng, der kan planlægges nærmere. På kurset modtager du en kursusmappe med specificeret og udvalgt materiale, som du kan benytte dig af fremadrettet i dit daglige arbejde.

De nye AB18 regler

Efter 25 år er de gamle ABR89, AB92 og ABT93 blevet justereret og tilpasset den udvikling, der er sket i byggeriet. Formålet med de nye ændringer er kort sagt at skabe et tidssvarende aftalegrundlag. Overordnet set bliver byggeriets parter pålagt flere forpligtelser, herunder deltagelse i et fælles planlægningsforløb i højere grad end tidligere.

De nye aftalevilkår anvendes fra 1. januar 2019.

Er du interesseret i et kursus så kontakt venligst advokat Thomas Heintzelmann på thh@interlex.dk

Hos INTERLEX Advokater rådgiver vi både erhvervslivet, offentlige institutioner og privatpersoner. Vores mål er at give dig som klient den bedste juridiske løsning, og det gør vi gennem vores forretningsmæssige og menneskelige forståelse – for dig, dit udgangspunkt og din virksomhed.

Thomas Heintzelmann arbejder specifikt med klienter inden for bygge- og anlægssektoren, herunder entreprenører, tekniske rådgivere samt private og offentlige bygherrer. Thomas er herudover specialiseret i handel med fast ejendom for både private og erhverv, og har et stærkt kendskab til byggeriets regelsæt.

Er du funktionær i en virksomhed med røde tal på bundlinjen, skal du ikke vente med at holde dine feriefridage. Nu er konkursboet nemlig berettiget til at nægte økonomisk kompensation for ikke-afholdte feriefridage, selvom det er i direkte modstrid med de ansattes overenskomst.

Ansættelsesforhold i konkurssituationen

Konkursboet kan kræve, at du som ansat funktionær i en konkursramt virksomhed afholder dine feriefridage i opsigelsesperioden, så længe ferielovens krav til varslets længde og feriefridagene begge er indenfor opsigelsesperioden. Det er ferielovens regler om afholdelse af restferie, der anvendes. Konsekvensen er, at konkursboet i langt de fleste tilfælde, hvor man har tre måneders opsigelse eller mere, kan kræve ferie-fridagene afholdt i opsigelsesperioden. Du får derfor ingen økonomisk kompensation for ikke-afholdte feriefridage.
Højesteret har nu bestemt, at det også gælder i det tilfælde, hvor den ansatte er omfattet af en overenskomst, der giver arbejdsgiveren forbud mod at placere feriefridagene i opsigelsesperioden.

Dilemmaet i sagen

Fire ansatte havde feriefridage til gode, da deres arbejdsgiver E. Phil & Søn A/S gik konkurs. De ansattes fagforening var af den opfattelse, at de ikke-afholdte feriefridage havde karakter af privilegerede lønkrav, der skulle udbetales som løn.  Konkursboet afviste dog at yde økonomisk kompensation. Feriefridagene blev i stedet betragtet som afholdt i opsigelsesperioden, selvom det fremgik af overenskomsten, at feriefridagene ikke kunne placeres i opsigelsesperioden.

Afgørelsen

Overenskomstens forbud om, at feriefridagene ikke måtte placeres i opsigelsesperioden var reelt set en aftale om konvertering af ikke-afholdte feriefridage til løn. I dommen fastslog Højesteret, at forbuddet havde karakter af et forlænget opsigelsesvarsel. Derfor, kunne det afkortes i konkurssituationen, idet der ikke var tale om et sædvanligt eller rimeligt vilkår. Højesteret sammenholdt i sin vurdering med den lovgivning, der sædvanligvis gælder for afvikling af feriefridage ved ansættelsesforholdets ophør.
Højesteret fandt, at de ikke-afholdte feriefridage kunne betragtes som afholdt i opsigelsesperioden i overensstemmelse med ferielovens regler om placering af restferie. De ansatte fik derfor ikke krav på økonomisk kompensation.

Dommen er i strid med de ansattes overenskomst

Dommen betyder, at en funktionær – selvom det er i strid med overenskomsten – kan være nødsaget til at afholde sine feriefridage i opsigelsesperioden og dermed mister retten til den økonomiske kompensation, der følger af overenskomsten. Det kan konkursboet gøre i alle tilfælde, hvor feriefridagene kan placeres i opsigelsesperioden efter ferielovens regler om placering af restferie.

Er udsigterne til en konkurs store i den virksomhed, du er ansat i, skal du derfor sørge for at få afviklet dine feriefridage, før konkursen indtræder.

Konkurslovens § 61

Konkursboet kan efter konkursloven opsige et ansættelsesforhold med sædvanligt eller rimeligt varsel. Det betyder, at konkursboet kan afkorte opsigelsesvarsler, der er længere end, hvad loven eller overenskomster kræver. Kurator kan også afslå krav på udbetaling af ydelser, der har til formål at stille den ansatte på samme måde, som en forlængelse af opsigelsesvarslet ville gøre.

INTERLEX Advokater har stor erfaring med håndteringen af konkursbo. Har du spørgsmål til ovenstående eller behov for vejledning i forhold andet omhandlende håndteringen af konkurser, kan du kontakte advokat Charlotte Graakjær Eriksen på cge@interlex.dk.