Hilsen fra Gældsstyrelsen

Flere virksomheder får i disse måneder en ubehagelig hilsen fra Gældsstyrelsen i form af varsel om konkurs. Det drejer sig om virksomheder, der ikke har kunnet betale deres gæld til SKAT vedrørende skat, A-skat, moms, corona-lån mv. Det er Gældsstyrelsens opgave at inddrive denne gæld, og styrelsen bruger forskellige redskaber hertil. Gældsstyrelsens redskaber til inddrivelse er nærmere beskrevet på www.gaeldst.dk/erhverv og omfatter bl.a. rykkere, modregning i tilgodehavender virksomheden måtte få hos SKAT eller foretagelse af udlæg hos virksomheden.

Gældsstyrelsen har imidlertid også mulighed for at indgive konkursbegæring mod en virksomhed, hvis gælden er betydelig og virksomheden ikke kan betale sin gæld. I de situationer, hvor Gældsstyrelsen skrider til dette alvorlige skridt, vil styrelsen normalt sende virksomheden et såkaldt påkrav, hvor gælden opgøres og virksomheden afkræves betaling af hele den forfaldne gæld inden 10 dage. Det vil fremgå af påkravet, at Gældsstyrelsen vil indgive konkursbegæring, hvis gælden ikke betales.

Det er selvfølgelig voldsomt belastende for en virksomhed at få et sådant påkrav. I forvejen er virksomheden ofte presset af svigtende indtjening og vanskeligheder med at få pengene til at strække til. Men påkravet gør krisen akut, da det ikke er ”tomme trusler”. Gældsstyrelsen mener det alvorligt – hvis gælden ikke betales inden 10 dage, vil der normalt blive indgivet konkursbegæring.

Hvilke reaktionsmuligheder har en virksomhed, hvis man modtager påkrav fra Gældsstyrelsen. Ja, som beskrevet er situationen akut, men alt håb er ikke ude. Der er forskellige muligheder for at håndtere krisen. Her er de mest anvendte løsningsmuligheder:

1. Dialog med Gældsstyrelsen

Ofte har der været dialog med Gældsstyrelsen før styrelsen tager skridt til at indgive konkursbegæring. Der er dog altid mulighed for at kontakte styrelsen og søge en løsning, men det er erfaringen, at det er meget vanskeligt at finde en løsning (henstand, afdragsordning eller lignende) når først Gældsstyrelsen har afsendt det nævnte påkrav. Gældsstyrelsen vil normalt fastholde kravet om fuld betaling inden 10 dages fristens udløb eller eventuelt tilbyde en kortere afdragsordning – sidstnævnte dog kun, hvis virksomheden stiller en bankgaranti for den fulde gæld, hvilket normalt vil være umuligt for en kriseramt virksomhed.

Realiteten er derfor, at en dialog med Gældsstyrelsen skal optages før styrelsen sender påkravet – når først påkravet er sendt, er det meget vanskeligt at afværge en konkurs gennem dialog med styrelsen.

• Rekonstruktion

En virksomhed kan i visse situationer forhindre (eller udskyde) en konkurs ved at begære såkaldt rekonstruktion. Rekonstruktion er i denne sammenhæng et formelt retsskridt, der åbnes ved at virksomheden indgiver begæring om rekonstruktion til skifteretten, der så udpeger en advokat – normalt valgt af virksomheden – som såkaldt rekonstruktør. Rekonstruktøren har så til opgave at undersøge mulighederne for at gøre virksomheden levedygtig igen. Det kan ske på mange måder, fx ved salg af virksomheden, ved tilførsel af ny kapital og/eller ved akkordering af gæld.

At gennemføre en rekonstruktion er en forholdsvis kompleks proces. En af de største udfordringer er, at virksomheden også under en rekonstruktion skal have den nødvendige likviditet til at fortsætte sin drift. En anden udfordring er, at en rekonstruktion for at kunne gennemføres med held skal have opbakning fra et flertal af kreditorerne (som udgangspunkt opgjort efter beløb). I den sammenhæng er det erfaringen, at Gældsstyrelsen ofte stiller sig kritisk overfor en rekonstruktion. Hvis gælden til SKAT/Gældsstyrelsen (beløbsmæssigt) udgør mere end 50 % af virksomhedens gæld, vil en rekonstruktion derfor kunne være afhængig af, om der kan findes en model, der kan accepteres af styrelsen.

Uanset de nævnte udfordringer er rekonstruktion dog for mange virksomheders vedkommende en reel og egnet model til at undgå konkurs.

• Salg af virksomheden

En tredje mulighed for at bevare en virksomhed er at sælge virksomheden fra dens aktuelle ejer til en ny ejer, der så kan videreføre virksomheden i et nyt regi. Det forudsætter selvfølgelig, at en ny ejer vurderer, at virksomheden på kort eller lang sigt kommer på ret fod og bliver overskudsgivende. Hvis det er tilfældet, er der al mulig grund til at arbejde for et salg for at bevare virksomhedens aktivitet og arbejdspladser.

Et salg af virksomheden vil normalt ikke ”redde” den tidligere ejer, da salget ofte ikke kan indbringe penge nok til at betale gælden, herunder gælden til Gældsstyrelsen. Den tidligere ejer vil derfor tit gå konkurs.

Et salg af virksomheden kan enten gennemføres før en konkurs eller efter konkursens indtræden.

Gennemføres handlen før konkursen, påhviler der virksomhedens ledelse et tungt ansvar for at sikre, at hele salgs-forløbet tilrettelægges med respekt for kreditorernes interesser. Det indebærer bla., at kreditorerne normalt skal behandles ens, og at virksomheden skal sælges til markedsværdi. Sidstnævnte er selvfølgelig centralt fordi købesummen for virksomheden skal tilgå kreditorerne via den efterfølgende konkurs. Og kreditorerne skal ikke snydes ved at virksomheden sælges for billigt lige før en konkurs.

Gennemføres et salg af virksomheden efter konkursen, vil konkursboets kurator varetage kreditorernes interesser, og handlen vil derfor komme i stand efter en forhandling af pris og andre vilkår mellem køber og kurator.

I begge situationer er der tale om forholdsvis komplekse handler, hvor juridiske/økonomiske/driftsmæssige hensyn væver sig ind i hinanden.

Der rejses med mellemrum kritik af handler, hvor køber af virksomheden (helt eller delvist) ejes af personer/selskaber, der også tidligere var med i ejerkredsen af virksomheden. Der kan selvfølgelig være konkrete situationer, hvor ejere har fokuseret mere på egne interesser end på kreditorernes, og hvor der derfor er grundlag for kritik. Men omvendt vil den tidligere ejerkreds kunne være ”den bedste køber” fordi de kender virksomheden og har nemmere mulighed for at fortsætte driften. Der er derfor generelt ikke noget til hinder for, at en hidtidig ejerkreds kan fortsætte som nye ejere af en solgt virksomhed – hvis processen har været fair og forsvarlig.

KONTAKT OS GERNE

Har din virksomhed gæld til Gældsstyrelsen, hjælper vi gerne med at finde gode løsninger. Kontakt enten advokat Torben Korsager eller advokat Charlotte Graakjær Eriksen for en drøftelse.

Torben Korsager, Advokat – Partner
tk@interlex.dk 
20 64 01 54

Charlotte Graakjær Eriksen, Advokat
cge@interlex.dk
87 34 34 09