Hos INTERLEX Advokater har vi ført en række principielle og komplekse ekspropriationssager – både i kommissionerne og ved domstolene. Nedenfor finder du eksempler på relevante sager og afgørelser, som illustrerer vores erfaring og strategiske tilgang.
En af de mere principielle sager, vi har ført, drejede sig om kommissionernes kompetence i en ekspropriationssag ved Grenaa. Her repræsenterede INTERLEX advokater en lodsejer i en sag, der rejste et afgørende spørgsmål om, Taksationskommissionen kompetence vedr. deres afgørelser.
Sagen blev indbragt for Landsretten, som 1. instans, grundet sagens principielle karakter, hvor den blev vundet. Sagen fastslog væsentlige principper om grænserne for kommissionernes kompetence. Resultatet har haft betydning for, hvordan lignende sager håndteres, og har skabt større klarhed på området.
I flere sager har vi fået afprøvet ekspropriationsbeslutningers lovlighed ved domstolene. Det gælder både manglende hjemmel, manglende proportionalitet og urigtige skøn. Når klager til myndigheden ikke giver det nødvendige resultat, er vi klar til at føre sagen videre ved domstolene – hele vejen til Højesteret.
I en sag om erstatning for ekspropriation til Aarhus Letbane, repræsenterede vi lodsejere, der havde krav på erstatning.
Selvom vi ikke fik medhold i erstatningsniveauet, fastslog Højesteret nogle vigtige principper om værdiforøgelse af restejendommen, og betydningen af at inddrage forbedringer ved opgørelsen af tabet.
Vi har bistået en række lodsejere i BNBO-sager, hvor sprøjteforbud og dyrkningsrestriktioner udgjorde væsentlige indgreb i driften. Flere af sagerne er blevet behandlet i Overtaksationskommissionen, som principsager og vi har opnået betydelige kompensationer på baggrund af dokumenterede tab.