VORES KERNEOMRÅDER

Kompleks lovgivning stiller øgede krav til specialiseret juridisk rådgivning

Lovgivningen bliver stadig mere og mere omfattende, og antallet af love og bekendtgørelser stiger løbende. Som en af Danmarks mellemstore advokatvirksomheder har vi taget højde for denne udvikling og koncentreret vores kompetencer om erhvervsretlige og offentlige retsområder.

Uanset om du repræsenterer en mindre eller større virksomhed, dansk eller international, børsnoteret eller privatejet kan du drage fordel af vores specialiserede rådgivning og mangeårige erfaring.

Vores tilgang er præget af faglighed, effektivitet og et klart fokus på at skabe værdi i den konkrete sag. 
Det er vores målsætning at levere løsninger, der er både målrettede og langtidsholdbare.

Selvom vores rådgivning primært benyttes af erhvervslivet, bistår vi også privatpersoner. Fælles for alle vores klienter er ønsket om juridisk tryghed og resultater, der skaber varig værdi.


DE FIRE KERNEOMRÅDER

Fra vores Aarhusianske kontor i spændingsfeltet mellem hav og by, tradition og udvikling, rådgiver vi virksomheder i hele Danmark indenfor vores fire kerneområder, erhvervsret, landbrug, fast ejendom og insolvens.

Team Erhverv

INTERLEX Advokaters Team Erhverv består af dybdegående specialister, der udelukkende beskæftiger sig med juridiske aspekter relateret til virksomhedsdrift.

Men vi har som erklæret mål, at vi ikke kun skal rådgive om jura, vi agerer sparringspartner med strategiske, dynamiske og kreative indspark, der skaber værdi for din virksomhed.

Team Landbrug

Team Landbrug hos INTERLEX Advokater er som et af landets førende landbrugsjuridiske teams dedikeret til at kæmpe landbrugets sag.

Teamet består af kompetente og erfarne advokater, som alle har stor indsigt i og forståelse for de komplekse juridiske udfordringer, dagens landmænd står overfor.

Team Fast Ejendom

Hos Team Fast Ejendom har vi stor forståelse for, at en juridisk ydelse ikke er det samme for alle. For større projektmagere og entreprenører er jura ofte ikke anderledes end et stillads. Det juridiske arbejde er blot et aspekt af en større helhed. I andre tilfælde, når der opstår tvister, er den juridiske sag derimod forbundet med følelser og et stort behov for retfærdighed. Vores advokater hjælper dig, der hvor du er.

Team Insolvens

Team Insolvens hos INTERLEX Advokater er blandt de ledende på markedet med en faglig stærk profil og mange års håndtering af insolvenssager på alle niveauer.

Insolvenssager er ofte præget af betydeligt tidspres, men det kræver ro og fagligt overblik at finde frem til den rigtige løsning. Vi har den nødvendige dybe specialistviden, et stort netværk af finansielle virksomheder og et bredt bagland af øvrige kompetencer i huset.


Mariane Thomsens Gade 1C, 8.,
8000 Aarhus C

+45 87 34 34 34
office@interlex.dk