På baggrund af et EU direktiv om forretningshemmeligheder træder en ny lov om forretningshemmeligheder formentlig i kræft den 9. juni 2018. Formålet er, at beskyttelsen og håndteringen af krænkelser skal ensrettes i medlemslande, men hvad betyder ændringerne rent praktisk?
Definition af forretningshemmeligheder
Et centralt led i ensretningen er en fast definition af, hvad forretningshemmeligheder omfatter. Den danske formulering heraf er endnu ikke på plads, men det forventes, at denne ikke vil medføre nævneværdige ændringer i forståelsen af, hvad forretningshemmeligheder er.
Markedsføringsloven §23 udgår
Den nye lov erstatter markedsføringslovens § 23, der udgår. Det betyder blandt andet, at der i kontrakter, herunder ansættelseskontrakter, ejeraftaler, samhandelsaftaler mv., skal henvises til lov om forretningshemmeligheder i stedet for markedsføringsloven.
Erstatningen
Med den nye lovgivning bliver erstatningen fastlagt ud fra tabet og den uberettigede fortjeneste, som den krænkende part har opnået ved at misbruge forretningshemmeligheder. Erstatningen kan altså overstige det tab, man har lidt. Foruden erstatningen for tabet og fortjenesten, er der fortsat adgang til, at en domstol kan fastsætte erstatningen til ”et rimeligt vederlag”.
Det bliver mugligt at få kompensation for ikke-økonomisk skade
Den nye lov ligger op til udvidede kompensationsmuligheder, når en krænkelse finder sted. Hvis en virksomhed for eksempel oplever en nedgang i salget efter en uberettiget deling af fortrolig information, kan det være meget vanskeligt at påvise, at nedgangen ikke skyldes andre forhold, som f.eks. ændringer i købernes præferencer. Netop denne vanskelighed forsøger man ved den nye regulering at imødekomme.
Derfor giver den nye regulering adgang til, at der kan kræves godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Der lægges således op til, at virksomheder i højere grad kan opnå en passende kompensation, også i de situationer, hvor et konkret økonomisk tab ikke kan påvises.
Reaktionsfrist skal sikre at virksomheder reagerer hurtigt
Der indføres derudover en søgsmålsfrist på 6 måneder, der skal sikre, at virksomheder hvis forretningshemmeligheder krænkes, skal reagere passende hurtigt. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor den krænkede part har et tilstrækkeligt klart grundlag til at vurdere og anlægge sagen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det ikke altid vil være tilstrækkeligt, at anlægge en sag indenfor 6 måneder fra fristens begyndelse. Ved siden af søgsmålsfristen kan en krænket part fortabe retten til sit krav, hvis der ikke er reageret passende hurtigt. Det er derfor vigtigt at reagere så hurtigt som det er muligt, fra man opdager en krænkelse.
Straf og bøde for misbrug af forretningshemmeligheder
Ifølge lovforslaget vil uberettiget anskaffelse- og/eller misbrug af forretningshemmeligheder, også være underlagt strafsanktioner. Udgangspunktet vil være, at en overtrædelse medfører bøde eller fængsel i op til 18 måneder.
Afskrækkende foranstaltninger – offentliggørelse af krænkelser
Yderligere indføres det, at den krænkede part kan kræve, at dommen offentliggøres, uden at forretningshemmelighederne videregives til offentligheden.
Den færdige lov
Når den endelige lov er vedtaget, vender vi tilbage med en opdatering.
Du er meget velkomne til at kontakte os for en drøftelse af, om jeres virksomheds forretningshemmeligheder er passende beskyttet, og/eller såfremt I oplever krænkelser af forretnings-hemmeligheder. Du kan kontakt advokat Lars Sundtoft Madsen på lsm@interlex.dk eller tlf. 87 34 34 17 samt advokat Christian Bruun Homaa på cho@interlex.dk eller tlf. 87 34 34 42