INTERLEX Advokater MgO sagerne
FORSINKELSE AF BYGGESAGEN GRUNDET CORONAVIRUS, COVID-19

Udbredelsen af Covid-19 kan medføre forsinkelse af igangværende byggeri enten som følge af syge eller hjemsendte/karantæneramte medarbejdere eller som følge af forsinkede materialeleverancer. Herudover kan byggesagen blive standset fra bygherres side grundet risiko for Covid-19.

Som udgangspunkt skal man som entreprenør levere sine ydelser i overensstemmelse med aftalen med bygherren til den aftalte tid.

Det er entreprenørens egen risiko, hvis medarbejderne bliver syge og derfor ikke kan udføre deres arbejde.

Det er endvidere entreprenørens egen risiko, hvis materialeleverance bliver forsinket.

Undtagelsen hertil og muligheden for at opnå ret til tidsfristforlængelse og derved undgå at komme i ansvarspådragende forsinkelse, fremgår af reglerne i henholdsvis AB 92 § 24 og AB 18 § 39.

Reglerne i AB 92 og AB 18 indholdsmæssigt enslydende og anfører, at der er ret til forlængelse af tidsfrister ved forsinkelse af arbejdet, der er en følge af bl.a. force majeure eller offentlige påbud eller forbud.

Force majeure

Spørgsmålet er om udbruddet af Covid-19 er force majeure, som giver ret til tidsfristforlængelse. Force majeure er defineret som ekstraordinære udefrakommende omstændigheder. Umiddelbart er en virus af influenza lignende karakter ikke i sig selv et force majeure forhold. Det er dog værd at bemærke sig, at WHO den 11. marts 2020 erklærede, at Covid-19 er en pandemi (en global epidemi).

Der kan derfor tales for, at netop udbredelsen af Covid-19 kan udgøre et force majeure forhold, men det beror på en konkret vurdering i hver enkelt byggesag. Det kræves tillige, at man i den konkrete byggesag kan redegøre for, at forsinkelsen er forårsaget af syge eller hjemsendte/karantæneramte medarbejdere for, at man vil være berettiget til en tidsfristforlængelse.

Det er af afgørende betydning, at man så hurtigt som muligt varsler bygherre, at man er berettiget til tidsfristforlængelse som følge af force majeure. Som en almindelig loyalitetsforpligtelse fremgår det af AB 92 § 24 og AB 18 § 39, at man indenfor rimelighedens grænser skal forsøge at undgå eller begrænse forsinkelsen.

Ved vurdering af om man er berettiget til tidsfristforlængelse som følge af forsinkede materialeleveracer, er det afgørende, at man kan bevise, at forsinkelsen skyldes udbrud af Covid-19, hvilket vil være oplagt, såfremt forsinkelsen kan henføres til, at leverancen kommer fra de områder, hvor Covid-19 er særligt udbredt.

Det skal dog dokumenteres, at materialeforsinkelsen i den konkrete byggesag er forårsaget af udbrud af Covid-19 og at dette har medført en forsinkelse af entreprisen samt, at man ikke har haft mulighed for at indkøbe materialerne rettidigt andetsteds. Forpligtelsen til at søge at foretage dækningskøb andetsteds er større, jo mere almindelig (og uforarbejdet) materiale der er tale om modsat specielle produkter, der ikke uden videre kan købes andetsteds.

Man skal endvidere så hurtigt som muligt varsle bygherre, at man er berettiget til tidsfristforlængelse som følge af force majeure, ligesom man indenfor rimelighedens grænser skal forsøge at undgå eller begrænse forsinkelsen.

Økonomiske konsekvenser:

Såfremt force majeure reglen kan anvendes, er der ret til tidsfristforlængelse, men det følger samtidig af AB 92 § 27 og AB 18 § 43, at der ikke er ret til godtgørelse eller dækning af de meromkostninger, som forsinkelsen medfører for entreprenøren. Man undgår således alene ansvaret for forsinkelsen, typisk en dagbod, men må selv afholde omkostningerne ved forlængelse af byggeriet.

Påbud / forbud:

Som anført kan en tidsfristforlængelse tillige begrundes i, at der fra det offentlige udstedes et påbud eller forbud, som direkte påvirker fremdriften af et byggeri og som man er uden skyld i. For nuværende har der alene fra myndighedernes side været tale om henstillinger, men ikke deciderede påbud eller forbud, hvorfor denne undtagelse ikke anses for at være aktuel at anvende på nuværende tidspunkt. Der er varslet flere påbud fra myndighedernes side, men umiddelbart vedrører disse ikke driften af byggepladser.

Varsling af tidsfristforlængelse:

Såfremt man i et konkret tilfælde bliver forsinket eller der er risiko herfor som følge af Covid-19, er det vigtigt, at man varsler hurtigst muligt overfor bygherren, at man er berettiget til tidsfristforlængelse. Det skal dog præciseres, at det ikke med sikkerhed kan konkluderes, at Covid-19 er et force majeure forhold, som giver ret til tidsfristforlængelse, hvilket i sidste ende vil blive en vurdering fra rettens side i en eventuel voldgiftssag.

En meddelelse til bygherre kan eksempelvis udføres som følger:

 

”Det kan konstateres, at det omhandlede byggeri er forsinket / risikerer at blive forsinket som følge af Covid-19, idet følgende forhold har indvirket på fremdriften af byggesagen:

 

[Nedenstående forhold, som måtte være relevante, skal beskrives så udførligt som muligt]

 

  • (forsinkelse af materialeleverancer)
  • (hjemsendelse/karantæne af medarbejdere i overensstemmelse med myndighedernes anvisninger)
  • (sygdomsramte medarbejdere)

 

Det skal derfor gøres gældende, at der i medfør af reglerne i AB 92 § 24, stk. 1, nr. 3 / AB 18 § 39, stk. 1, litra c er ret til tidsfristforlængelse som følge af de opståede force majeure forhold.

 

Vi vil naturligvis forsøge at undgå eller begrænse forsinkelsen, men må allerede nu varsle ret til tidsfristforlængelse. Længde af den varslede tidsfrist kan ikke fastsættes endeligt, men vi vil naturligvis vende tilbage med løbende status herom.”

Standsning af byggesagen fra bygherres side:

Der kan forekomme situationer, hvor det er bygherre, som påberåber sig Covid-19, som et force majeure forhold, som begrundelse for at standse arbejderne på en byggeplads. Baggrunden herfor kan være hensynet til ældre beboere, hvor der i renoveringssager skal arbejdes inde i de ældre beboeres boliger.

Bygherre vil i den forbindelse angiveligt ligeledes være berettiget til at påberåbe sig den tilsvarende force majeure regel, som findes i AB 92 § 26, stk.1 / AB 18 § 42, stk. 1, litra b. I så fald vil entreprenøren ikke have ret til at kræve erstatning eller godtgørelse for de meromkostninger, som en sådan standsning af byggeriet medfører, hvilket fremgår af AB 92 § 27, stk. 3 / AB 18 § 43, stk. 3.

Begrunder bygherren derimod standsning af arbejdet med offentlige påbud, jfr. AB 92 § 26, stk. 1 / AB 18 § 42, stk. 1, litra d, vil entreprenøren være berettiget til at kræve dækning af det tab, som entreprenøren lider ved forsinkelsen i medfør af AB 92 § 27, stk. 2, litra 1 / AB 18 § 43, stk. 2, litra d.

Såfremt bygherre standser arbejderne grundet ovenstående forhold, bør man hurtigst muligt varsle krav på tidsfristforlængelse ligesom der i det mindste bør tages et forbehold om at kræve sit mulige tab dækket af bygherren.

En meddelelse til bygherre kan eksempelvis udføres som følger:

”Det er noteret, at bygherre har standset arbejderne på ovennævnte byggesag. Som følge heraf vil byggeriet blive forsinket og det skal for god ordens skyld gøres gældende, at der i medfør af reglerne i AB 92 § 24 / AB 18 § 39 er ret til tidsfristforlængelse som følge af den krævede standsning af arbejderne.

Herudover skal der tages forbehold for at kræve dækket det tab, som vi måtte lide som følge af forsinkelsen.

Vi vil naturligvis forsøge at undgå eller begrænse forsinkelsen, men må allerede nu varsle ret til tidsfristforlængelse. Længde af den varslede tidsfrist kan ikke fastsættes endeligt, men vi vil naturligvis vende tilbage med løbende status herom.”

 

********

Kontakt advokat og partner Thomas Heintzelmann for yderligere spørgsmål.

 

INTERLEX Advokater medarbejder

Thomas Heintzelmann, thh@interlex.dk, 28 87 14 34