Naboret – Hvor meget skal du finde dig i fra din nabo?

Larm, lugt, træer der skygger, overtrædelse af skellet, opførelse af generende bygninger eller andet, er måske hvad du må tåle som nabo.
Men hvor går grænsen mellem, hvad vi må tåle som borger i et dynamisk samfund og hvad du ikke skal acceptere?

Naboretten handler om retsforholdet mellem naboer.
Som udgangspunkt må en ejer/lejer ikke råde over sin ejendom på en sådan måde, at han begrænser andre ejeres/lejeres rådighed over deres ejendom.

Naboretten er ikke lovreguleret

En ejer/lejer skal råde over sin ejendom i respekt for naboer og andre nærtboende, der tillige kan blive generet af en bestemt aktivitet.

Naboretten er ikke reguleret ved lov, men skabt gennem domspraksis siden 1800-tallet, hvor behovet opstod med baggrund i øget industrialisering og øget befolkningstæthed.
Da reglerne er udviklet via domspraksis, findes der ikke en liste over de forskellige gener som er omfattet af den naboretlige beskyttelse, hvilket gør det svært at gennemskue, om naboens aktivitet er retsstridig eller ej.

Eftersom en større og større del af Danmark er blevet reguleret via offentlige planer, herunder lokalplaner, kommuneplaner og byplanvedtægter, kunne man måske forvente, at de naboretlige grundsætninger ikke længere havde så stor betydning. Dét er ikke tilfældet.

De naboretlige grundsætninger

Ud fra de nedenstående grundsætninger, fremgår det tydeligt, at grænsen mellem en berettiget og uberettiget adfærd svær at fastlægge.

Hvem er beskyttet?

  •  Beskyttelsen omfatter en snæver kreds, men dog ikke kun de direkte naboer. Naboretten beskytter også andre omkringboende ejere/lejere, der individuelt og væsentligt påføres ulemper eller gener.Eksempelvis i forbindelse med opstilling af antennemaster, vindmøller eller andre større anlægsprojekter er kredsen af beskyttede udvidet til mere end blot de direkte naboer.

Hvilke ulemper er man beskyttet mod?

  •  Beskyttelsen kan som udgangspunkt omfatte alle typer af ulemper. De ulemper der oftest er tvister om er skyggende træer, udsigt- og indbliksgener, bygningsdele der skygger for sol eller udsigt, støj, lugt, røg, støv og genskin fra glaserede tegnsten.

Hvilke ulemper er man ikke beskyttet mod?

  •  Naboretten beskytter ikke mod enhver ulempe. For at gøre et naboretlig ansvar gældende, er det en betingelse, at den såkaldte ” naboretlige tålegrænse” er overskredet.Denne tålegrænse beror generelt på, at man på den ene side må tåle en vis udvikling i et moderne, dynamisk samfund, og at man på den anden side har en berettiget forventning om, at der ikke sker betydelige ændringer, hvorved man som nabo påføres væsentlige gener.

I vurderingen indgår særligt, hvad der må forventes af ulemper på den pågældende lokalitet – dvs. afhængigt af om man befinder sig i det åbne land, i et beboelsesområde eller nær et industrielt område. Er du flyttet på landet, må du eksempelvis acceptere, at det til tider lugter af gylle, og i et industriområde vil der naturligt forekomme støj i løbet af dagtimerne.

Ved bedømmelse af om den naboretlige tålegrænse er overtrådt, skal der foretages en konkret vurdering.

Landsretten har udtalt, at dét man må tåle, beror på en konkret rimelighedsvurdering af ulempernes karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karakter og beliggenhed samt områdets karakter.

Den præcise grad af beskyttelse er derfor umulig at fastsætte, men skal vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde.

Hvad så, hvis den naboretlige tålegrænse er overskredet?

Såfremt der er et naboretligt ansvar, og tålegrænsen er overskredet, kan aktiviteten i nogle tilfælde kræves stoppet. Det kan være, at en tilbygning skal nedrives, eller at et træ skal fældes. Men i de fleste tilfælde er den eneste sanktion erstatning for det tab, som ulempen har medført.

Dette kan eksempelvis være erstatning til ejeren af en ejendom, som har fået en antennemast tæt på grunden, såfremt der kan påvises en værdiforringelse.

Som udgangspunkt skal erstatningen for den naboretlige krænkelse modsvare det værditab, som ligger ud over den naboretlige tålegrænse. Det betyder med andre ord, at naboerne må tåle et vist værditab, der ikke kompenseres for.

Det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde om den naboretlige tålegrænse er overskredet.

Kontakt os gerne for en snak om Jeres muligheder

Vi tilbyder at foretage en vurdering af din sag, inden du kaster dig ud i en ”nabokrig”, som du måske alligevel ikke vil få medhold i ved domstolene. Har du spørgsmål omkring naboret, eller har du brug for en vurdering af dine forhold så kontakt advokat Caroline Louise Ganzhorn.

Caroline Louise Ganzhorn

Caroline Louise Ganzhorn

Advokat · Møderet for Landsret

E-mail: clg@interlex.dk
Tlf dir: 87 34 34 37
Mobil: 29 11 04 01