Airbnb får regeringen til at stramme udlejningsreglerne

Med etablering af de nye deleøkonomiplatforme f.eks. Airbnb er det i stigende omfang blevet populært at udleje sin helårsbolig, f.eks. i forbindelse med ferie eller i andre situationer, hvor ejeren ikke selv anvender boligen. For at skabe klarhed over hvor længe en ejer må udleje sin helårsbolig til ferie og fritidsformål har regeringen fremsat forslag om grænser for denne udlejning.

Den nye ordning medfører, at personer, der selv udlejer deres fulde helårsbolig, for fremtiden højst må udleje boligen i op til 30 dage pr. kalenderår, mens borgere, der udelukkende udlejer gennem en eller flere udlejningsformidlere, som indberetter indtægterne ved udlejningsaktiviteten, må udleje boligen i 70 dage pr. kalenderår. Der er indlagt mulighed for, at kommunen kan hæve grænsen på 70 dage til 100 dage.

Ændring fra de nuværende regler:

Efter de nugældende regler er det således, at en ejer af fast ejendom skal have tilladelse til erhvervsmæssig udlejning eller udlejning for et længere tidsrum end et år, medmindre det lejede skal anvendes til helårsbolig.

Kommuner som er underlagt boligreguleringsloven, har dog haft en praksis, hvorefter personer frit kunne udleje sin bolig i op til seks uger om året, uden at dette krævede en tilladelse fra kommunen.

Ovenstående vil således være en skærpelse af de nuværende regler for personer, som f.eks. udlejer sin lejlighed eller sit hus gennem Airbnb, da de nye regler ikke længere vil gøre det muligt at udleje sin bolig for en periode ud over 30/70 dage pr. kalenderår. En overtrædelse af de nye regler, vil medføre en bødestraf.

Det forventes, at ovenstående lovændring træder i kraft pr. 1. januar 2021.

Har du spørgsmål til ovenstående nye ændringer så kontakt endelig Advokat Susanne Buskov Møller, sbm@interlex.dk eller Advokatfuldmægtig Morten Riber Nielsen mrn@interlex.dk

Regeringen vil sløjfe iværksætterselskaber

Der er på baggrund af en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti fremsat lovforslag om, at selskabsformen iværksætterselskaber (IVS) afskaffes, og at kapitalkravet til anpartsselskaber (ApS) nedsættes fra kr. 50.000 til kr. 40.000.


Baggrunden for lovforslaget

Da selskabsformen IVS blev introduceret, var formålet at forbedre vilkårene for iværksætteri, ved at sikre at det var muligt at stifte et selskab uden nødvendigvis at have den nødvendige kapital til at stifte et ApS.

Det har dog vist sig, at IVS’erne har medført en forhøjet risiko for svig, og at der i IVS’erne er opbygget gæld til det offentlige i et væsentligt større omfang, end hvad der er tilfældet for enkeltmandsvirksomheder.

Blandt andet på denne baggrund har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet, at selskabsformen skal afvikles.


Indholdet og konsekvenserne af lovforslaget

Betydningen for IVS’er:

Lovforslaget betyder, hvis det bliver vedtaget, at der ikke kan stiftes nye IVS’er. Herudover skal de ca. 45.000 eksisterende IVS’er afvikles, og der lægges op til at der gives en frist på 2 år til, at disse selskaber skal omregistreres til ApS’er. Omdannelsen til ApS forudsætter, at den fornødne kapital er til stede enten som kontantbeholdning, eller i øvrige aktiver.

Betydningen for ApS’er:

I tråd med sidste års nedsættelse af kapitalkravet til A/S’er, sker der nu en nedsættelse af kapitalkravet til ApS’er fra kr. 50.000 til kr. 40.000.
Rent praktisk betyder denne del af lovforslaget, at det bliver mindre omkostningsfuldt både at stifte ApS’er og at omdanne andre virksomheds- og selskabsformer til ApS’er.


Kontakt os gerne for en snak om jeres muligheder

Har du i dag et IVS, som vil blive ramt af de nye regler, eller overvejer du i øvrigt at omdanne din virksomhed eller selskab til et ApS, så er du mere en velkommen til at kontakte os for en snak herom.

Du kan kontakte advokat og partner Jesper Ørskov Nielsen på jn@interlex.dk, eller på tlf. 28 19 58 38.