INTERLEX Advokater
Ny lov vil gøre det lettere at beskytte dit varemærke

Den 1. januar 2019 træder en ny varemærkelov i kraft i Danmark.

Der er ikke tale om nogen revolution, men en mindre reform for at modernisere systemet, og bringe de danske regler i bedre overensstemmelse med EU-varemærkesystemet. Ændringerne skal bl.a. sikre et effektivt og brugervenligt registreringssystem, som er tilpasset brugernes behov og den teknologiske udvikling. 

Gebyrændring

Som en meget konkret ændring, bliver der fremover forskel i gebyrets størrelse afhængig af om et varemærke søges for 1, 2 eller 3 klasser.

Som systemet er før 1. januar 2019, er gebyret det samme uanset om man ansøger om et varemærke i 1, 2 eller 3 klasser, nemlig kr. 2.350, og 600 for hver yderligere klasse ud over de inkluderede 3.

Efter årsskiftet udgør gebyret kr. 2.000 for en enkelt klasse, og herefter et tillægsgebyr på kr. 200 for første ekstra klasse og kr. 600  for hver yderligere klasse.

Resultatet er derfor, at gebyret bliver lidt lavere hvis man kun søger 1 eller 2 klasser, og lidt dyrere hvis man søger 3 eller flere klasser. Samtidig bliver gebyrsystemet i bedre overensstemmelse med EU-varemærkesystemet, hvor gebyrtrappen ser ligedan ud.

Opgør med kravet om grafisk gengivelse af varemærker

Som noget helt nyt indeholder de nye regler et opgør med det hidtidige krav om, at varemærker skal kunne gengives grafisk.

Tidligere var det et krav, hvilket f.eks. gav store udfordringer ved ansøgningen af lydmærker og animerede varemærker. Med de nye regler bliver det således muligt at ansøge et lydmærke eller et animeret varemærke ved indlevering af en lydfil eller en videofil.

Præcisering vedrørende uregistrerede varemærker

Der er fortsat mulighed for at opnå en uregistreret varemærkebeskyttelse ved ibrugtagning i den nye varemærkelov.

Dog har man valgt at præcisere, at enhver ibrugtagning ikke automatisk medfører nogen varemærkeret.

Det fremgår nu direkte af loven, at brugen af varemærket skal være af mere end lokalt afgrænset karakter, før brugen i sig selv kan anses for at stifte en varemærkeret.

Bl.a. for at undgå denne usikkerhed, bør man altid sørge for at registrere og vedligeholde sine varemærker.

Valgfri søgningsrapporter

Ansøges et dansk varemærke efter de nugældende regler, vil ansøgeren modtage en søgningsrapport hvor Patent- og Varemærkestyrelsen vil opliste eventuelle tredjemandsrettigheder, som muligvis kan udgøre en såkaldt relativ registreringshindring. Rapporten er ikke nærmere begrundet, men oplister blot de mulige konflikter der er fundet.

Som noget nyt, vil ansøgere efter årsskiftet kunne bede Styrelsen udarbejde en nærmere begrundelse til søgningsrapporten mod et gebyr på kr. 700.
Alternativt vil ansøgeren have mulighed for helt at fravælge søgningsrapporten, for dermed at få ansøgningen behandlet hurtigere.

Uanset hvilken løsning der vælges, vil det stadig være op til ansøgeren at vurdere, om ansøgningen skal fortsætte eller ej, hvis der findes tredjemandsrettigheder der måske kan kollidere med det ansøgte varemærke.

Den ny varemærkelov indeholder en række yderligere mindre ændringer, herunder en øget beskyttelse for indehavere af registrerede varemærkerettigheder mod import af kopivarer samt bestemmelser, der generelt understøtter digital kommunikation.

–oo0oo–

Kontakt advokat Bjarke G. Jochumsen på bj@interlex.dk eller telefon 40 23 18 93 hvis du har brug for sparring eller rådgivning vedrørende din virksomheds immaterielle rettigheder, eller hvis vi skal hjælpe dig med en ansøgning af din virksomheds varemærker.