Ny lov vil gøre det lettere at beskytte dit varemærke

Den 1. januar 2019 træder en ny varemærkelov i kraft i Danmark.

Der er ikke tale om nogen revolution, men en mindre reform for at modernisere systemet, og bringe de danske regler i bedre overensstemmelse med EU-varemærkesystemet. Ændringerne skal bl.a. sikre et effektivt og brugervenligt registreringssystem, som er tilpasset brugernes behov og den teknologiske udvikling. 

Gebyrændring

Som en meget konkret ændring, bliver der fremover forskel i gebyrets størrelse afhængig af om et varemærke søges for 1, 2 eller 3 klasser.

Som systemet er før 1. januar 2019, er gebyret det samme uanset om man ansøger om et varemærke i 1, 2 eller 3 klasser, nemlig kr. 2.350, og 600 for hver yderligere klasse ud over de inkluderede 3.

Efter årsskiftet udgør gebyret kr. 2.000 for en enkelt klasse, og herefter et tillægsgebyr på kr. 200 for første ekstra klasse og kr. 600  for hver yderligere klasse.

Resultatet er derfor, at gebyret bliver lidt lavere hvis man kun søger 1 eller 2 klasser, og lidt dyrere hvis man søger 3 eller flere klasser. Samtidig bliver gebyrsystemet i bedre overensstemmelse med EU-varemærkesystemet, hvor gebyrtrappen ser ligedan ud.

Opgør med kravet om grafisk gengivelse af varemærker

Som noget helt nyt indeholder de nye regler et opgør med det hidtidige krav om, at varemærker skal kunne gengives grafisk.

Tidligere var det et krav, hvilket f.eks. gav store udfordringer ved ansøgningen af lydmærker og animerede varemærker. Med de nye regler bliver det således muligt at ansøge et lydmærke eller et animeret varemærke ved indlevering af en lydfil eller en videofil.

Præcisering vedrørende uregistrerede varemærker

Der er fortsat mulighed for at opnå en uregistreret varemærkebeskyttelse ved ibrugtagning i den nye varemærkelov.

Dog har man valgt at præcisere, at enhver ibrugtagning ikke automatisk medfører nogen varemærkeret.

Det fremgår nu direkte af loven, at brugen af varemærket skal være af mere end lokalt afgrænset karakter, før brugen i sig selv kan anses for at stifte en varemærkeret.

Bl.a. for at undgå denne usikkerhed, bør man altid sørge for at registrere og vedligeholde sine varemærker.

Valgfri søgningsrapporter

Ansøges et dansk varemærke efter de nugældende regler, vil ansøgeren modtage en søgningsrapport hvor Patent- og Varemærkestyrelsen vil opliste eventuelle tredjemandsrettigheder, som muligvis kan udgøre en såkaldt relativ registreringshindring. Rapporten er ikke nærmere begrundet, men oplister blot de mulige konflikter der er fundet.

Som noget nyt, vil ansøgere efter årsskiftet kunne bede Styrelsen udarbejde en nærmere begrundelse til søgningsrapporten mod et gebyr på kr. 700.
Alternativt vil ansøgeren have mulighed for helt at fravælge søgningsrapporten, for dermed at få ansøgningen behandlet hurtigere.

Uanset hvilken løsning der vælges, vil det stadig være op til ansøgeren at vurdere, om ansøgningen skal fortsætte eller ej, hvis der findes tredjemandsrettigheder der måske kan kollidere med det ansøgte varemærke.

Den ny varemærkelov indeholder en række yderligere mindre ændringer, herunder en øget beskyttelse for indehavere af registrerede varemærkerettigheder mod import af kopivarer samt bestemmelser, der generelt understøtter digital kommunikation.

–oo0oo–

Kontakt advokat Bjarke G. Jochumsen på bj@interlex.dk eller telefon 40 23 18 93 hvis du har brug for sparring eller rådgivning vedrørende din virksomheds immaterielle rettigheder, eller hvis vi skal hjælpe dig med en ansøgning af din virksomheds varemærker.

Ny kendelse i MgO-sagerne

For nyligt blev der afsagt kendelse i den tredje sag vedrørende brugen af MgO-vindspærreplader, og det var advokat og partner Thomas Heintzelmann fra Interlex Advokater, der førte sagen på vegne af bygherre i sagen ved Voldgiftsretten.

Afklaring af ansvarspersoner

Kendelsen er i tråd med de forudgående kendelser og giver nu endnu en afklaring i forhold til den omfattende brug af MgO-plader og hvem der skal bære ansvaret.

I sagen var der mellem bygherre og entreprenør aftalt anvendelse af fibercement vindspærreplader og der var i stedet for fibercementplader anvendt MgO-vindspærreplader.

Det blev under sagen på vegne af bygherren gjort gældende:

  • at entreprenøren havde ansvaret for, at det aftalte materiale anvendes i byggeriet
  • at MgO-plader under alle omstændigheder ikke er lignende produkter
  • at det leverede og anvendte materiale ikke stemte overens med det aftalte, eller havde de samme egenskaber som de aftalte vindplader

Afgørelsen i sagen

Voldgiftsretten fandt, at entreprenøren ikke kunne anvende et andet produkt, uden at have drøftet det forinden og med klar tilladelse fra bygherre. Da entreprenøren havde anvendt MgO-pladerne uden en aftale med bygherre fandt Voldgiftsretten, at entreprenøren skulle betale udbedringerne og omkostningerne ved udskiftningen af MgO-pladerne.

Der blev samtidig taget stilling til leverandørens ansvar overfor entreprenøren, da entreprenøren ikke på forhånd blev underrettet om, at der blev leveret MgO-plader i stedet for de foreskrevne fibercementplader, som ellers fremgik af leverandørens tilbud.

Voldgiftsnævnet fandt, at leverandøren ikke kunne ændre materialevalget uden, at han havde fået tilladelse til det, og da der i øvrigt ikke kunne dokumenteres en godkendelse af fremgangsmåden, blev leverandøren gjort ansvarlig overfor entreprenøren.

Kort om MgO- problematikken

Da man begyndte at anvende MgO-vindspærreplader i ydervæggene, var det med en tro på et nyt produkt, der var både billigere og bedre end de andre alternativer. Uheldigvis viste det sig, at pladerne var absolut uanvendelige til formålet, da de på grund af materialeopbygningen var i stand til at suge vand fra den omkringværende luft og derved medførte store fugtproblemer i husenes ydervægge. Diskussionen er herefter gået på, hvem der må bære ansvaret for brugen af pladerne og påtage sig de ikke ubetydelige omkostninger, en udskiftning må medføre.

–oo0oo–

Hvis du har spørgsmål til kendelsen eller generelt til problematikken vedrørende MgO-pladerne, er du velkommen til at kontakte advokat Thomas Heintzelmann på thh@interlex.dk

Få et skarpt indblik i de nye aftalevilkår for byggeriet

”Gennem en tæt dialog på kurset bliver du klar til indføringen af de nye AB18 regler,’’  Thomas Heintzelmann, partner hos INTERLEX Advokater

INTERLEX Advokater tilbyder et gratis kursus

INTERLEX Advokater tilbyder et gratis kursus i aktuelle emner indenfor byggeriet. På 1½ time gennemgår vi de nye regler, som har relevans for dig som entreprenør, rådgiver, eller med anden professionel interesse indenfor bygherre.

Vi afholder gerne kurset hos jer, som kan være i forbindelse med jeres morgenmøde eller i en anden sammenhæng, der kan planlægges nærmere. På kurset modtager du en kursusmappe med specificeret og udvalgt materiale, som du kan benytte dig af fremadrettet i dit daglige arbejde.

De nye AB18 regler

Efter 25 år er de gamle ABR89, AB92 og ABT93 blevet justereret og tilpasset den udvikling, der er sket i byggeriet. Formålet med de nye ændringer er kort sagt at skabe et tidssvarende aftalegrundlag. Overordnet set bliver byggeriets parter pålagt flere forpligtelser, herunder deltagelse i et fælles planlægningsforløb i højere grad end tidligere.

De nye aftalevilkår anvendes fra 1. januar 2019.

Er du interesseret i et kursus så kontakt venligst advokat Thomas Heintzelmann på thh@interlex.dk

–oo0oo–

Hos INTERLEX Advokater rådgiver vi både erhvervslivet, offentlige institutioner og privatpersoner. Vores mål er at give dig som klient den bedste juridiske løsning, og det gør vi gennem vores forretningsmæssige og menneskelige forståelse – for dig, dit udgangspunkt og din virksomhed.

Thomas Heintzelmann arbejder specifikt med klienter inden for bygge- og anlægssektoren, herunder entreprenører, tekniske rådgivere samt private og offentlige bygherrer. Thomas er herudover specialiseret i handel med fast ejendom for både private og erhverv, og har et stærkt kendskab til byggeriets regelsæt.