DE NYE AB REGLER ER SENDT TIL HØRING

De nye AB og ABR regler er sendt i høring fredag den 2. februar 2018, hvor der er flere væsentlige ændringer i forhold til de gældende regler.

Væsentlige ændringer i AB18 og ABR18

  • Reglerne i AB18 og ABR18 koordineres og harmoniseres, hvor der bl.a. tages hensyn til de nye samarbejdsformer, herunder delt projektering og andre mellemformer.
  • AB18 indeholder 69 paragraffer mod AB92´s 47 paragraffer.
  • ABR18 opbygges ligeledes med paragraffer, i alt 63 pargraffer.
  • Der er udarbejdet fire appendikser (APP), som kan supplere AB reglerne. Disse appendikser omhandler projektudvikling, projektoptimering, driftskrav og incitamentsbestemmelser.
  • Der indføres regler om gennemførelse af effektiv tids- og økonomi planlægning af udførelsen.
  • Udbygning af regler om bygherres ændringer af opgaven.
  • Udbygning af regler om dels direkte krav (springende regres) og dels dagbod for mellemfrister.
  • Indførelse af et nyt konfliktløsningsinstrument, som sikre en hurtig afgørelse. Det er inspireret af reglerne om sagkyndig beslutning.
  • Indførelse af en løsningstrappe med korte forhandlingsperioder for at undgå lange og dyre voldgiftssager.

Reglerne er sendt i høring frem til den 12. marts 2018 og det forventes, at reglerne i endelig form med tilhørende vejledninger og betænkning offentliggøres den 2. maj 2018.

Reglerne kan læses her.

Gratis kurser

Det er hensigten, at de nye regler skal træde i kraft fra den 1. januar 2019. INTERLEX Advokater afholder fra foråret gratis kurser i de nye regler, som sikrer, at din virksomhed er klar til indføringen af reglerne. Kurserne er fleksible, og kan efter jeres ønske finde sted både på jeres kontor eller hos os. Kurserne er en oplagt mulighed for, at medarbejdere og samarbejdspartnere får indsigt i de nye AB regler.

–oo0oo–

Ønsker du og din virksomhed at få et gratis kursus om de nye AB regler, eller måtte du i øvrigt have spørgsmål til AB reglerne eller andet inden for entreprise, er du meget velkommen til at kontakte Advokat Thomas Heintzelmann på thh@interlex.dk eller tlf. 87 34 34 21.