GUIDE TIL REGISTRERING AF REELLE EJERE

Fristen for registreringen af virksomheders reelle ejere udløber den 1. december 2017. Manglende registrering inden for fristen kan medføre bøde. Vi har lavet en guide, som hjælper dig sikkert og nemt igennem processen.

 

Hvem skal registreres?

Frem til nu har virksomheder i Erhvervsstyrelsens system skulle registrere de formelle ejere dvs. de direkte ejere, uanset om det er selskaber eller enkeltpersoner. I forlængelse heraf skal man nu registrere virksomhedens reelle ejere. Kort fortalt er reelle ejere fysiske enkelt personer, som direkte eller indirekte besidder mere end 25% af stemmerettighederne eller ejerandelene i virksomheden.

 

Før du starter registreringen

Du skal som minimum vide følgende om virksomhedens reelle ejere:

  • Fulde navn, adresse og fødselsdato
  • Nationalitet
  • Bopæl og bopælsland
  • Ejerandel og stemmerettigheder i procent
  • CPR-nummer eller tilsvarende dokumentation

 

De 8 trin, som får dig sikkert og nemt igennem registreringen

1. Registreringen sker på https://indberet.virk.dk/

2. På startsiden vælges Registrer ejerforhold

3. Klik på Start

      

4. Log in med Nem ID

5. Indtast virksomhedens CVR-nummer og klik på Søg

6. Ud for søgeresultatet vælges Ændre og Rediger virksomhed

7. Vælg Ejerforhold i menuen til højre

8. Klik Rediger. Du kan nu tilføje, redigere og fjerne reelle ejere.

 

Vi håber guiden hjalp dig sikkert og nemt igennem registeringen af reelle ejere. Derudover vil vi gøre opmærksom på, at virksomheder er forpligtet til løbende at opdatere oplysningerne samt opbevare dokumentationen om reelle ejere i 5 år.

Har du spørgsmål til ovenstående, hvordan man finder ud af, hvem virksomhedens reelle ejere er eller til de yderligere ændringer i forbindelse med registreringen af ejere i Ejeregistret, kan du kontakte din faste advokat hos INTERLEX Advokater. Alternativt kan du kontakte advokat Lars Sundtoft Madsen på lsm@interlex.dk eller advokatfuldmægtig Christian Homaa på cho@interlex.dk